Genbrugs København

I Holmbladsgade har et nedslidt lysstøberi fået nyt liv som bibliotek og beboerhus.

Og i Valby er et gammelt bomuldsspinderi blevet et godt eksempel på at storcentre ikke behøver at være uskønne som Fisketorvet og Fields.

I mange år var der folkefest når byboerne kunne sprænge endnu en industriskorsten i luften, men i de seneste år er eksemplerne på pensionsmodne bygninger der får comeback som kulturhuse, dansehaller og alternative boliger vokset.

Og spørger man folk med forstand, vil der kun komme flere i fremtiden.

Bulldozer eller bevaring?

Det er da også en udvikling som er svær ikke at romantisere. For har man først besøgt Østre Gasværk og oplevet den uforlignelige stemning som den højloftede, rå gassilo skyder lukt ind i teateråren, ved man godt at et nyt teater aldrig vil kunne bygge sig til samme atmosfære.

Idéen med at genbruge gamle bygninger er nu hverken ny eller tidstypisk. Det var allerede på mode hos de gamle, gamle romere der gjorde en dyd ud af at inkorporere industriens levn, så byens udvikling fik en bid af tidligere tider med sig.

Set med nutidige briller tog tendensen til i 50’ernes og 60’ernes New York da fabrikkerne rykkede ud af byen og efterlod et væld af tomme lofts som især kreative krølhoveder tog til sig som et befriende alternativ til de vante boformer.

I København ramte spotlyset for alvor byens gamle bygninger efter årtusindskiftet som en naturlig modreaktion på 90’ernes højkonjunktur og trang til at køre bulldozere på banen for at bygge nyt og fint.

Og ifølge Christoffer Harlang, der er professor på Kunstakademiets Arkitektskole og leder af Institut for Bygningskultur, er der også gode grunde til at genbruge gamle bygninger til nye formål i stedet for at rive ned og bygge nyt.

”Dels er det bæredygtigt at genanvende de gamle bygninger der også ofte er af rigtig god kvalitet og lavet af meget bedre materialer end næsten alle nye huse. Og dels rummer de gamle huse fortællinger som er med til at rodfæste os. Og det er værdifuldt for os.”

Tydeligvis, ja. For 82 procent af danskerne er ifølge en undersøgelse fra 2005 klar til at betale højere husleje for en ’bolig med kulturarvsværdier’. Og det får vi ofte også lov til.

Pragteksempler på industrigenbrug som Torpedobådhallen på Holmen og Gemini-siloen i Havnestad er begge endt som attraktive lejligheder med huslejer der udelukker en stor del af københavnerne fra det historiske selskab.

De gode benspænd

Set med rationelle investorøjne kan det faktisk være mere tillokkende at rive det gamle skidt ned. Det er lettere, oftest billigere at bygge nyt end at sanere gammelt, og så kan man indrette kvadratmetrene så de giver flest kroner i kassen.

”Det er langt fra problemfrit at omdanne industriområder. Der er en lang række krav og myndigheder man skal forholde sig til. Og så kan der opstå sammenstød mellem nye og gamle brugergrupper som de kreative og slagterne i Kødbyen er et eksempel på,” siger Rie Søgaard der er projektchef i Bygningsarv.

Men hvorfor springer investorer og planlæggere så gang på gang ind i projekterne? Blandt andet fordi de gamle bygninger udgør en afgørende del af byens dna, lyder det fra Københavns Kommune som varetager en stor del af hovedstadens såkaldte bevaringsværdige bygninger.

”København har en stærk egenart som det er en stor gevinst for byen at kunne bygge videre på. Og tit gør det faktisk bygningerne mere interessante når man tilføjer nye elementer som indgår i sammenhæng med det oprindelige," siger Jesper Dahl der er områdechef for Arkitektur og Byrum i Center for Bydesign.

”Det skaber helt anderledes byrum end hvis du startede ud på hvidt papir. Det giver en kant, en forskelligartethed og en sjæl som du ikke kan skabe med nybyggeri alene,” tilføjer Rie Søgaard.

Det er Christoffer Harlang enig i. Og så kan det faktisk være en fordel at det er pokkers svært at omdanne en silo til beboelige lejligheder.

”Det er ligesom når Lars von Trier sætter en række dogmer og begrænsninger op for sine film som han skal forholde sig til. Modstand kan nemlig være enormt produktiv og meget mere stimulerende end hvis man har helt frie hænder,” siger professoren og fortsætter:

”Når områder der mikser nyt og gammelt virker mere spændende end Ørestad, er det fordi Ørestad mangler modstand. Det er for uniformt og homogent.”

Genbrug af gamle bygninger er også med til at gøre plads til det ikke så planlagte. Det mener Søren Møller Christensen der er etnolog og partner i rådgivningsfirmaet Hausenberg der arbejder med byudvikling og arkitektur med fokus på blandt andet kulturarv.

”90’erne var meget præget af totalplaner og stram kontrol, og hvis vi ikke lægger nogle benspænd ud for os selv, bliver det for nemt at lave en rationel og gennemplanlagt by. Når vi tager udgangspunkt i gamle strukturer, tvinger det os til at tænke anderledes.”

Ikke Venedig II Men er alt der er gammelt så også godt? Det mener Søren Møller Christensen ikke.

”Bevidstløs bevaring er en nostalgisk blindgyde som tager livet af samfundet. Vi skal have samspil mellem fremtidsdrømme og historisk erkendelse. Vi skal huske at spørge os selv hvorfor vi vælger at bevare – hvad er intentionerne?”

Hos Københavns Kommune er man enig. ”København ønsker jo ikke at blive en indkapslet museumsby som Venedig hvor der nærmest ikke bor almindelige mennesker. Vi tager hensyn til bevaringsværdien, men byen skal også udvikle sig og være et levende miljø som folk har lyst til at bo, arbejde og udfolde sig i,” siger Jesper Dahl og fortsætter:

”At bygninger har en bevaringsværdi er ikke det samme som at de for enhver pris er bevaringsværdige. I en ny sammenhæng kan de i nogle tilfælde ligge i vejen for noget bedre.”

Lidt for nostalgisk?

Der findes ikke en fast formel der bestemmer hvornår et gammelt industribyggeri bliver genbrugt, eller hvornår det bliver revet ned til fordel for noget helt nyt. Det vurderes fra projekt til projekt, for bygherren skal også kunne bruge resultatet til noget der giver mening i sidste ende.

”Når vi genbruger noget gammelt, er det blandt andet fordi det er med til at give området karakter og understrege kvarterets særlige egenart,” siger Jesper Dahl og tilføjer at Københavns Kommune faktisk har løsnet lidt op på området.

I byens arkitekturpolitik anno 2001 var bevarelse af kulturarven bøjet i neon, mens det i den seneste politik fra 2009 er både udvikling og bevaring af arkitektur der skal medvirke til at give karakterfuldt liv til nutidens by. Søren Møller Christensen synes nu der er plads til at blive endnu skarpere.

”I Danmark handler bevaring meget om nostalgi – i Berlin handler det mere om at lære af historien. Vi kunne godt blive bedre il at iværksætte de værdier som ligger indlejret i de gamle bygninger. For eksempel med vores almennyttige boligbyggeri der handler om solidaritet som er en meget dansk værdi.”

Rie Søgaard mener også at der ligger uudnyttede potentialer gemt.

”Man kunne godt tænke det lidt videre og gøre genanvendelse til et aktiv: Tænke over hvordan det kan bidrage til den sociale udvikling. Hvordan det kan involvere de lokale. Så genanvendelse ikke nødvendigvis handler om at skabe fyrtårne og ikonbyggeri, men samtidig er med til at skabe udvikling og stolthed i et område.”

Svanemølleværket i kikkerten

I København er den nævnte Gemini-silo nok det største fyrtårnsbyggeri i genbrugsgenren, men i udlandet blomstrer eksemplerne på gamle industribygninger der bliver funket gevaldigt op. Som det gamle elkraftværk der nu huser Tate Modern i London eller kaffefabrikken der med en gigantisk tilbygning skal lægge rum til Hamborgs kommende koncerthus.

I København må vi indtil videre drømme om at få lavet Svanemølleværket om til et designmuseum eller Ørstedsværket til et kulturelt mekka. Christoffer Harlang tror nu ikke det er urealistisk at København på et tidspunkt når dertil:

”Forestil dig at du byggede et kæmpe kunstmuseum oven på Svanemølleværket. Det ville jo være helt vildt! Og om 20-30 år tror jeg helt sikkert at vi går rundt på toppen af Svanemølleværket.”

Rie Søgaard mener dog at man skal huske at København ligger i Danmark når tankerne begynder at flyve højt:

”Man skal passe på med at fokusere på de store prestigefyldte genanvendelsesprojekter som vi ser i udlandet, men huske at omsætte idéen til dansk skala. En af de største succesfaktorer for genanvendelse, er at man kan få en bæredygtig forretning ud af det.”

Se mange flere billeder fra de forskellige projekter i KBH 56, der stadig er på gaden og som du også kan bladre i online i arkivet.