Industri­bygning på Nørrebro ombygges markant

Og dét fænomen ser igen ud til at udspille sig på hjørnet af Rådmandsgade og Titansgade.

Kommer du forbi her — lige overfor Professionshøjskolen — støder du i dag på et gammelt, bleggult kontorhus, som oprindeligt blev opført i 1931 i en tidstypisk industriel stil med opsprossede vinduer, som siden er udskiftet med nyere — og lidt kedeligere, vil nogen nok sige — versioner.

Her ønsker en udvikler nu at omdanne hele det ældre kontorhus til 159 ungdomsboliger.

Bevaring, nedrivning og nybyggeri

Med ombygningen til ungdomsboliger føres vinduerne og facadefarven tilbage til det oprindelige udtryk, men det er nærmest også det eneste, der ikke bliver spritnyt.

Altaner og store tagterrasser kommer til, en ny, mørkegrøn tilbygning løfter dele af huset til seks etagers højde — og gamle, tilmurede vinduer åbnes op igen.

Både langs gaden og i gården vil der blive indrettet nye, grønne rum og haver, så de kommende beboere kan komme hinanden tættere ved, når vejret tillader det.

For at forvandlingen kan lade sig gøre, bliver det nødvendigt at nedrive dele af en bygning med høj bevaringsværdighed.

Maskinværkstedet, som oprindeligt blev opført i 1901, er dog siden omdannet flere gange, så det i dag reelt kun er husets oprindelige mur, der står tilbage. Og derfor er det kun dén, der får lov at blive stående.

Muren vil blive integreret i det nye boligbyggeri, og de nedrevne tagspær vil genopstå som fritstående stålrammer over de nye tagterrasser, mens de tilmurede vinduer i muren genopstår som rigtige vinduer i de nye boliger.

I baggården bevares en ældre bygning med sadeltag og ovenlys, som fremover skal sikre lys til et indskudt dæk, der etableres over første sal.

Alt i alt bliver der tale om et noget mere stilistisk sammenhængende hus, end det lidt spraglede hjørnebyggeri, man støder på i dag.

Nej til flere "ungdomsboliger"

I både højde og udtryk bryder de nye ungdomsboliger med lokalplanens bestemmelser for området, og derfor er en dispensation nødvendig.

I den forbindelse har blandt andre Nørrebro Lokaludvalg leveret et ikke videre positivt høringssvar til projektet.

De kritiserer udsigten til, at en ældre bygning med høj bevaringsværdi nedrives, at bebyggelsesprocenten generelt er for høj og at udearealet på taget kan give støjgener for naboerne.

Desuden er lokaludvalget kritiske overfor udsigten til flere af de såkaldte "ungdomsboliger" — en betegnelse lokaludvalget mener reelt set blot dækker over dyrere, mindre boliger.

"Derfor synes vi at det ville være en god ide, hvis projektet indeholdt blandet byggeri, f.eks. 57 ungdomsboliger, 50 privatboliger og 50 almene boliger. Vi så også gerne at stueetagen (...) blev mere åben, og at der blev plads til f.eks. erhverv, butikker eller lignende," skriver lokaludvalget videre.

"Ungdomsboliger" er en kategori tiltænkt unge, hvor en bygherre kan få lov at bygge særligt små boliger. Kommunen kan dog ikke efterfølgende hverken begrænse prisen på boligerne eller kræve, at det reelt er unge, der bor i dem. Og derfor er kategorien de senere år blevet anklaget for blot at være en måde hvorpå, kommunens egne regler for minimumsstørrelser på boliger kan omgås. Flere, men mindre, boliger i samme bygning er som regel mere profitabelt for en bygherre.            

Embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen er dog generelt positivt indstillet overfor projektet og indstillet på at give de nødvendige dispensationer, da afvigelserne fra lokalplanen for området ifølge dem er af mindre omfang.

Det er tegnestuen Holscher Norberg Architects, der står bag den omfattende ombygning af det gamle kontorhus

Tegnestuen har adresse på Vermundsgade i samme kvarter og har tidligere stået bag en anden omdannelse af et ældre industrihus i området til ungdomsboliger, nemlig den gamle Electrolux-fabrik på Hermodsgade.