pixel

Din by er en scene

August-risikoen for at løbe ind i noget skrupskørt i bybilledet er overhængende.

kbh magasin

Fakta

Metropolis Biennale 2011

1. - 31. august
Overalt i byen

Festival for kunst og performance i byens rum med i alt 19 kunstproduktioner fra ind- og udland.

Arrangeret af Københavns Internationale Teater.

Afholdes hvert andet år, første gang var i 2007.

Hvis du går og føler, at der sker flere sære ting på gaden omkring dig, end der plejer, så er det altså ikke dig, den er gal med. Det er bare Metropolis - Københavns festival for kunst og performance i byens rum.

En mand, der sejler gennem havnen i en oversize papirbåd ('On a Voyage'), og ét hundrede dansere, der på cykel dukker op af ingenting og giver den gas ('100 Dancers'), er blandt åbningsugens skrupskøre indslag. Men også resten af august byder på happenings, installationer, interaktiviteter og danseforestillinger, der er ude på at vise dig nye sider af den by, du troede, du gik rundt og kendte.

metropolis_biennale_4.jpg

Nogen skal der løses billet til, men mange er gratis, som nu for eksempel 'Harmonic Fields', der hænger 500 instrumenter op på Amager Strandpark, og lader vinden dirigere deres samspil i dagevis.

Eller 'U.S.E. T.W.O.', hvor træsløjds-aktivisterne Bureau Detours anlægger Dennis Design Center - et nyt udstillingscenter, mødested og eksperimentarium på Prags Boulevard, hvor der skal saves og sømmes til lokalområdets bedste.

Og 'Station - Sometimes I Think, I Can See You', hvor fire forfattere, placeret et sted på Hovedbanen, live-digter om de mennesker, der passerer dem, til skue for alle på storskærme.

metropolis_biennale_3.jpg

Er du for alvor med på at involvere dig i løjerne, kan du også dykke ned i parallelverdenen i byens hemmelige tunneller ('Hide & Seek'), tage på timelang byvandring med lukkede øjne ('City Sound Concert'), eller komme helt tæt på de normalt anonyme medarbejdere på Hotel Astoria ('Hotel - Chambermaids').

Find selv mange flere øjenåbnere i Metropolis-kalenderen.

metropolis_biennale_2.jpg

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling