Den danske pige

Smuk med smuk på. Der er maleriske tableauer og fascinerende rollespil ud over rammerne, men troværdigheden lider i historien om danske Lili Elbe, den første transkønnede, der fik en kønskorrigerende operation.

I en tid med voksende åbenhed omkring køn og seksualitet føles det virkelig underligt at Lili Elbes banebrydende historie skal gøres så klassisk pæn og romantisk. Fint nok, at filmen vil (ind)ramme tids- og stemningsbilleder af København og Paris i 1920/30’erne, og at stilen skal være malerisk, fordi de to hovedpersoner er kunstmalere. Men der er for meget smuk overflade, og for lidt kunstnerisk kant.

Titelkarakteren er født som Einar Wegener, og ganske kendt i danske kunstkredse for sine landskabsmalerier af hjemegnen Vejle. Hans kone Gerda excellerer i portrætter, men slår først igennem, da hun finder sin muse i Lili Elbe. Så det der starter som en leg med tøj, make up og paryk, ender med helt nye livskvaliteter for begge. På godt og ondt.

Med tindrende øjne, kært smil og kokette bevægelser leverer Eddie Redmayne igen en fabelagtig præstation, der er fortjent Oscar-nomineret. Det er dybt fascinerende at iagttage hans transformation, og ikke mindst ambiguiteten efterhånden som Lili træder mere i karakter. Indimellem kan det virke påtaget og kunstlet – især når replikkerne er for sværmende – men det er en del af rollens lag.

Mere naturlig er Alicia Vikander som Gerda – også velfortjent Oscar-nomineret, for birolle, som egentlig er hovedrolle. Faktisk er Gerda den eneste, der bliver kaldt den danske pige, og filmens visuelle pallette er hendes. Hun tegner Einar mere kvindelig, og som Lili siger senere: ”Du har altid gjort mig smukkere. Jeg bliver det du tegner.”

Der er en del af den slags ophøjede replikker, og åbenlyst meget rollespil omkring disse to danske piger, som omverdenen skal forholde sig til. Ikke mindst vennen Hans (Matthias Schoenaerts) og lægen Kurt Warnekros (Sebastian Koch). Men desværre strejfer rollerne rundt på det blege kanvas uden noget nyt at tilføje det ellers højaktuelle emne. Det store spørgemål er om Lili nogensinde bliver ægte – den sidste Lili-drøm er i hvert fald også über-romantisk.

’Den danske pige’ spænder fra 1926 til 1931, hvilket ikke helt går i hak med virkelighedens tidslinje. En del af Gerdas Lili-malerier er skabt før, eftersom Lilis udvikling allerede startede et årti tidligere. Desuden er Wegener-ægteskabet i opløsning – ikke mindst fordi Gerda udlever sine lesbiske tilbøjeligheder. Som helt er udeladt her, og dermed også hendes ret erotiske malerier, der kunne have givet kant til filmen.

Måske har instruktør Tom Hooper valgt den enkle klassiske tilgang, fordi han er bange for at forvirre de kønslige og seksuelle følelser. I stedet poetiserer han tilknytninger, som er langt fra den virkelighed Lili og Gerda levede i. Havde hans forlæg dog bare været Lili Elbes selvbiografi ’Fra mand til kvinde’ i stedet for David Ebershoffs fiktionaliserede roman, så havde ’Den danske pige’ været meget mere end bare smuk.

Lili elsker det smukke, ja, men pointen er jo netop at det indre skal passe med det ydre, og hun er villig til at gå hele vejen med den uprøvede og farlige operation, så det smukke mærkes både på overfladen og i dybden.