Presence

I essensen handler det om kontrol. Foran og bag kameraet. Og i den dobbelttydige titel ligger også et modspil som gør denne indiefilm til både et vellykket eksperiment og en genrefilm med grum overraskelse.

Kameraføring som primær karakter har sjældent fungeret optimalt igennem en hel film, men det lykkes her, hvor titelkarakteren er en tilstedeværelse i det idylliske provinshus hvor en famile flytter ind - med deres egne problemer med at være tilstede og udvise nærvær som familie. 

Mor Rebekah (Lucy Liu) er kontrolfreak, og far Chris (Chris Sullivan) er ved at være træt af det, ligesom han er bekymret for de lyssky deals hun konstant hænger over computeren med. Når hun da ikke smisker sin uforbeholdne opmærksomhed på sønnen Tyler (Eddy Maday), som selv synes at håne det meste i livet.

Datteren Chloe (Callina Liang) er blevet mere introvert og sårbar efter veninden Nadias død - rygterne siger overdosis og/eller selvmord - og da hun fornemmer den ekstra husgæst, tænker hun at det er Nadia. Hun betror sig først til brorens ven Ryan (West Mulholland), som hun indleder en flirt med, og han virker forstående og lover hende kontrollen i deres leg.

Steven Soderbergh er en mesterlig instruktør, der favner alle genrer, så længe han kan få lov at eksperimentere og/eller have kontrollen. Begge dele gør han fremragende her - som instruktør, fotograf og klipper - og den særlige tilstedeværelse smelter sammen med både ham og publikum.

Med et lille digitalkamera skaber Soderbergh personkarakteristiske synsvinkler i (mestendels) uklippede tracks, som drager publikum ind i følelsen af at føre retningen, søge målet og ikke mindst lure med hvor karaktererne tror de er helt alene. På afstand og tæt på. 

Den lurende, voyeuristiske stil skaber psykologisk uhygge, eksempelvis i følelsen af at være der uden at kunne gøre noget. Som nogen bemærker, er det ikke en ond tilstedeværelse, men den har brug for noget, måske nogen - og der er smerte, lidelse og muligvis athazagorafobi i spil. Måske vil den bare hjælpe, men den kan vel ikke få nogen til at gøre noget, eller?

’Presence’ er en afdæmpet indie-thriller, der sætter fokus på det moderne familielivs udfordringer med samliv, nærvær og omsorg. Samt en fin stiløvelse, hvor Soderbergh mixer genreklicheerne med sine helt egne uforudsigelige detaljer. Men der er kun få chokgys og skrækskrig - og filmens mest uhyggelige scene er knugende stille og nervepirrende grum. Kontrol i yderste gru.