The Imitation Game

Jeg forlader sjældent biografen med en klump i halsen. Der skal meget til, før jeg må kæmpe med tårerne, men det var ikke desto mindre tilfældet efter at have set ’The Imitation Game’. Og med mindre man er lavet af sten (eller er meget homofobisk anlagt), vil jeg vove den påstand, at det er umuligt ikke at blive berørt over den skæbne, der overgik Alan Turing og som skildres ganske fremragende i denne film.

’The Imitation Game’ er mange ting på en gang: Et højspændt drama, en spionthriller og en genial matematikers livshistorie. Og den lykkes på alle planer. Filmen udspiller sig i en række flashbacks: Vi møder Turing som kostskoledreng og også hen imod slutningen af hans liv i 1950'erne, men hovedvægten er lagt på tiden under 2. Verdenskrig. Her arbejdede Turing for den engelske regering med at finde frem til en måde at bryde tyskernes koder, og det var hans fortjeneste at det lykkedes, hvilket ændrede krigens gang. Men samtidig var han nødt til at skjule sin homoseksualitet, der på det tidspunkt var strafbar i England.

Det er egentlig lidt pudsigt at en film, der både i tematik og udtryk er indbegrebet af alt, hvad der er engelsk, tilfældigvis er instrueret af en udlænding. Men den norske instruktør Morten Tyldum gør det glimrende og følger her overbevisende op på det internationale gennembrud, han fik i 2011 med filmatiseringen af Jo Nesbøs roman ’Headhunterne’.

Cumberbitches (betegnelsen for den efterhånden ret store, primært kvindelige fanskare) kan glæde sig over endnu en fænomenal præstation af manden, der slog igennem som 'Sherlock' i BBCs moderne tv-opdatering af Conan Doyles romaner. Benedict Cumberbatch er i nogen grad blevet typecastet til at spille ekstremt intelligente mennesker, og der er da også visse lighedspunkter mellem Alan Turing og Sherlock Holmes. Begge er genier, hvis evner til at omgås andre mennesker er temmelig mangelfulde. Men hvor Sherlock er en velfungerende sociopat, er Turing et menneske i kød og blod, hvilket gør ham uendeligt meget mere sympatisk.

Som en lille fodnote kan nævnes, at Alan Turing først vældig sent har fået oprejsning: I 2009 undskyldte daværende premierminister Gordon Brown officielt for den måde, Turing blev behandlet på i 1950'erne. Og først i 2013 blev Turing benådet af Dronning Elizabeth.