Tom of Finland

Tuoko Laaksonen er sandsynligvis ikke et navn, der får klokkerne til at ringe hos de fleste. Men Tom of Finland, det pseudonym han tegnede sine billeder under, er der nok en del, som kan nikke genkendende til. At kalde hans kunst vovet er måske en lille underdrivelse – Tom of Finlands univers kredser om meget veludstyrede, uhæmmede, muskelsvulmende mænd i uniformer, til dem, der ikke måtte være bekendt med det. 

Disse billeder har haft stor symbolsk betydning i homoseksuelles kamp for frihed og lige rettigheder, og Tuoko/Toms livshistorie er også historien om udviklingen i LGBT-rettigheder fra 1945 til slutningen af 1980erne. Fra at være forbudt og noget man skulle udleve i det skjulte over lovliggørelse og accept til AIDS-panik og tilbageslag. Og det er denne parallel, som gør ’Tom of Finland’ så interessant. 

Tuoko vender tilbage til Helsinki efter at have deltaget i 2. Verdenskrig på finsk side. Han har vundet medaljer for tapperhed, men har svært ved at finde sig til rette i sin nye tilværelse som reklametegner og samtidig navigere – yderst diskret, naturligvis – som bøsse i et samfund, hvor hans seksuelle orientering er ulovlig. Hans eksplicitte billeder er for ham en mulighed for at få udløb for en masse frustration, der hænger nøje sammen med at skulle skjule en så væsentlig side af sig selv. 

Tuoko stod først ret sent offentligt frem og afslørede, at det var ham, der var Tom of Finland. Men takket være eksponering i både bodybuildermagasiner og bøssepornoblade gav hans billeder ham international berømmelse og kultstatus i homomiljøet. Og hans billeder er da også positivt livsbekræftende i en periode, hvor der ellers ikke var meget positiv repræsentation af bøsser.

’Tom of Finland’ fungerer både som biopic og som beskrivelse af en væsentlig del af homohistorien. Der er nogle tidsperioder, der springes ret let henover, men helheden fungerer – ikke mindst takket være et stramt og velkomponeret manuskript, hvor tyngdepunktet ligger i de første årtier efter 2. Verdenskrig. Dertil vældigt stærke skuespilpræstationer af først og fremmest Pekka Strang i hovedrollen, men også Jessica Grabowsky som hans søster og Taisto Oksanen som hans tidligere overordnede i hæren.