pixel

Gå 'deep' med Google Maps

Med stor opdatering begynder Google at grave dybere i verdens urbane detaljer.

google maps london

Digitale kort som Google Maps og Apple Maps er blevet en uundværlig del af et smartphone-liv i det 21. århundrede.

Hvadenten det er planlægningen af køreturen fra Sydhavnen til Harzen — eller opklaringen af hvor i alverden en lille by i en amerikansk TV-serie ligger — så er den digitale kartografi kun et par skærmtryk væk.

Repræsentationen af ellers komplekse byrum har dog indtil videre været begrænset til, om der på et givent sted er en bygning eller ej — og om der er en vej eller ej.

Men Google arbejder løbende på at gøre deres kort mere detaljerede, og det seneste resultat kan man indtil videre nyde godt af i London, New York, San Francisco og Tokyo.

For kortnørder

Når verden igen begynder at rejse, vil man her i detaljer kunne planlægge sin spadseretur gennem byen — inklusive passager af veje og prioritering af brede fortove.

På Googles dybeste zoom-niveauer kan man nemlig nu se fortove, fodgængerfelter, trafiklys, midterrabatter, springvand og andre detaljer i byrummet.

Man behøver dog naturligvis ikke engang rejse sig fra sin sofa for at eksperimentere med de nye muligheder. De fire storbyers urbane detaljer ligger klar til udforskning for alverdens kortnørder.

Det vides på nuværende tidspunkt ikke hvornår, eller om, den nye funktionalitet bredes ud til verdens lidt mindre metropoler, som f.eks. København. 

Hop direkte til London med Google Maps.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling