18 dages pix, pix, pix

I år er løberen til Danmarks største filmfestival endelig rød! De forudgående år har CPH PIX ganske kreativt valgt farverne grøn, blå og lilla – og man kan jo så grublisere over om det er nu, den 4 år gamle filmfest er blevet moden.

I hvert fald blomstrer kreativiteten og mangfoldigheden i filmprogrammet, der løber over 18 dage. Så der skulle være rig mulighed for at få masser af gode oplevelser blandt de 25 filmserier med over 180 film og mere end 30 events.

Bienvenida, avec plaisir, deliziare, enjoy... her er mKBH-guiden til PIX-filmlandet.

Marginale eksistenser

10 debuterende instruktører konkurrerer i New Talent Grand Pix, hvor den mest visionære udover æren modtager 30.000 euro til videre filmisk udfoldelse. Temaerne spænder vidt – fra balstyrisk belgisk teaterkomedie over fransk dandie-drama til australsk seriemorderskræk – men alle med socialrealistisk margin.

Tre vinderbud kunne være: Israelske ’Policeman’, der skildrer maskulinitet og brutalitet i en antiterrorenhed vs. en gruppe revolutionæres smånaive syn på oprør og seksualitet. Tyske ’Reported Missing’ om det truende generations-clash mellem forældre og børn, fortalt i apokalyptisk thrillerstil. Italiensk-rumænske ’Seven Acts of Mercy’, hvor en teenagepige forsøger at undvige sin kriminelle skæbne efter mødet med et af sine ofre.

Sex: Forbud & Vanvid

Sex sælger – og især når det er en smule ekstremt eller endda forbudt. Så i serien med film pålagt forbud eller censur, er der naturligvis også sex på strimlen.

’Hud-forbud’ rummer en samling af pornopioneren Ole Eges 8mm-kortfilm, og ’Censur-spolerne’ (sammenklip af censurerede fraklip) byder garanteret også på nogle sexgodter.

Udpenslet sex syder også hos årets retro-stjerne, den italienske instruktør Carmelo Bene, hvis film hører til i den lettere vanvittige gren af bad taste. Man enten elsker eller hader Benes overgearede fortællinger tilsat heftig kolorit, sære rekvisitter og udknaldet skuespil. Der er ikke meget tilbage af klassikere som ’Salomé’, ’Don Giovanni’ og ’Hamlet’, når Bene har svunget filmpenslen!

Og så er der ellers sex i 3D. Den populære kinesiske sengekantskomedie ’Sex and Zen: Extreme Ecstacy 3D’ knalder igennem med toppornostjerner, hestepenis og tortursex – og det er alt sammen bare sjov og ballade.

Skræk, spøg & slam

Traditionen tro kryber uhygge, splat og gys over lærredet mangefolds under CPH PIX. I år kan man væmmes maksimalt ved ’Human Centipede 2’, som skulle være multi-multi-mere vulgær end det første tarmmareridt, som festivalen viste for et par år siden.

Så hellere grine og gyse over den cubanske zombiekomedie ’Juan of the Dead’ og spjætte af chok over det fantastiske horrorhus i det franske festivalhit ’Livid’, begge stærkt inspireret af 70ernes italienske gysermaestroer Fulci, Argento og Bava.

I det nordiske thrillerhit ‘Babycall’ er skønne Noomi Rapace alenemoderen i et boligmareridt af blodige børnetegninger, skræklyde i babyalarmen, en sær dreng med nøgler til hele komplekset.

Smuglere & sej-fi

Ikke et år uden asiatiske højdepunkter udi manga-ultravold, nervepirrende drama, topspundet action og poetisk realisme.

Festivalfavoritten Kim Ki-duk er tilbage og lægger navn til to meget forskellige film. I ‘Arirang’ vender han kameraet mod sig selv efter tre års kreativitetsblokade foranlediget af en nær-død-oplevelse. Efterfølgende har han skrevet manuskriptet til ‘Poongsan’ om en ung fyr, der smugler beskeder mellem Nord- og Sydkorea og havner i slem knibe, da han siger ja til at smugle en kvinde, og en forelskelse udvikler sig.

Manga-power i topklasse leverer de to ’Gantz’-blockbustere, hvis genreblend af fantasy, sci-fi og voldsaction opfylder de sejeste drengedrømme om kinky latex, bizarre rumvæsner, eksplicit sex og vældige våben til enhver lejlighed. Ganske vanedannende, siges det.

Fra mock til satire

Der skal naturligvis også være noget at grine af. YouTube banede vejen for den amerikanske undergrundsinstruktør Mike Stoklasa og hans kultdyrkede mock-reviews af populærfilm, og han kommer selv og præsenterer 'The Phantom Menace Review' samt en række særlige overraskelser.

Ligeså hotte på US-komediescenen er makkerparret Tim and Eric, hvis low key-anarkistiske stil kan opleves i deres første spillefilm 'Tim and Eric's Billion Dollar Movie'. De dukker også op i 'The Comedy', hvis sydende satire har skabt debat i sin motivering af humor som værn mod livets svære øjeblikke.

Denne sorte satires filmfader må vel siges at være Todd Solondz, som i sin nyeste hverdagsfabel ’Dark Horse’ vender tilbage til stilen i gennembruddet 'Happiness'.

Event: Force & fart

Med næsten dobbelt så mange events som sidste år, har CPH PIX virkelig skruet op for kreativiteten. Udover fester og Q&A's, slynges filmmediet i interaktion med blandt andet arkitektur, musik, teater, politik, billedkunst og poesi.

Byens rum udnyttes til en 7,5 km lang løbetur (inspireret af Kim Bodnias spurt i ’Pusher’?) forbi kendte filmlocations, til aussie-gys i de glemte tunneller under Carlsberg (skynd dig, der er næsten udsolgt!) og til anatomiindsigt på Medicinsk Museion med Lars von Triers ’Epidemic’ (mon man får lov at dissekere en frø eller noget?).

’Dreyer – Den danske tyran’ indtager Dagmar Teatrets scene (hvor Carl Th. Dreyer selv var biografchef i 16 år) med minimalistisk lys, lyd og performance skabt af den britisk-australske teatermand Stuart Lynch i et forsøg på at finde mening i Dreyers gådefulde passioner.

I en anden intellektuel bane med fuld fart på punk, provo og poesi entrerer den britiske ord-ekvilibrist John Cooper Clarke (i sine karakteristiske skinnende støvler, stramme sorte jeans, 60er-jakke og Ray Bans) med et nyt show fuld af filmreferencer.

Har du stadig ikke fået nok (og får man nogensinde det?), så er der for de mere filmnørdede både Filmmesse, Filmquiz og Kill Your Darlings (bytte-bytte dvd-film).

Musik: Kult, hyper, pinku

På eventprogrammet er også samspillet mellem musik og film, for CPH PIX insisterer stadig på, at musik er altafgørende for film.

Blandt liveshows vil vampyr- og zombiefans elske Messer Chups’ surf-rock akkompagneret af b-horror med frontfigurerne Gitaracula og Zombierella. En anderledes og ganske sikkert mere poetisk-fortryllende fortolkning af horror bliver det med islandske Kría Brekkans vokal- og flygelkompositioner til den franske stumfilm ‘The Fall of the House of Usher’, baseret på Edgar Allan Poes novelle.

Endnu en stumfilm får ny lyd, når Mike Sheridans elektroniske drømmetoner flyder til Asta Nielsens androgyne Hamlet – endda på Hamletscenen i kulisserne af Hamlets eget slot, Kronborg.

Mere festligt og hypert bliver det med Stereo Total, der har skrevet musikken til den japanske kappa-pinku-musical ’Underwater Love’, og selv beskriver deres musikstil som chanson-electro-nonelectro-garage-rock'n'roll-french-pop-rock-a-billy-disco-underground.