Containerhuset på havnen

Velkommen til Unionkul Stack I, kontor for tegnestuen Arcgency. Et modulbyggeri opkaldt efter losningsvirksomheden Unionkul, hvis navn stadig pryder de to nu inaktive lossekraner på molen nær container-stakken. Herude i første parket til Øresund, hvor de storstilede udviklingsplaner for Nordhavn endnu ikke er nået, har Arcgency og ejendomsudvikleren Klaus Kastbjerg fået kommunens tilladelse til at opføre deres vision for robust midlertidigt byggeri. Der spiller sammen med omgivelserne i mere end én forstand, og i bæredygtighedens ånd er konstrueret af allerede eksisterende elementer. Det vil sige 10 aflagte stålcontainere med et samlet indeareal på 660 m2.

Lige ved siden af er endnu en ny containerbygning – Stack II – ved at tage form. Den bliver næsten dobbelt så stor, bygget op om 19 containere og med 1.000 m2 at gøre godt med indenfor.

Lys og labyrintisk

»Nu er det ikke for at være poppet, jeg siger det, men vores ønske er at tænke ud af boksen med de her containere. Det her er ikke en containerpavillion eller en bunke klodser. Det er moduler, som skaber udspændte rum, hvor lys og rumlighed kan være,« fortæller Mads Møller, der er arkitekt og partner i Arcgency.

Sammen med et par andre kreative virksomheder flyttede Arcgency i maj ind i den første stak containere, hvor omkring 20 mennesker nu har deres daglige virke. Og det føles som om, der er tænkt over netop lys og rum til sidste detalje i den samtidigt åbne og labyrintiske arkitektur.

Selvom der er kig gennem hele bygningen indendøre, gør de indvendige trapper, der forbinder etagerne, det mildt desorienterende at gennemskue konstruktionen. Et metalgitter dækker loftet og vinkler lyset fra de store vinduer, der lukker dagen ind fra alle fire verdenshjørner.

Stack I er rå og industriel ude som inde, og buler i væggene vidner om et langt containerliv på de syv verdenshave. Men alt virker solidt, og stålbyggeklodserne byder på et behageligt indeklima, hvor det grå går igen. Mads Møller fortæller, at farven er den samme som den amerikanske flåde bruger. Det er med til at understrege det maritime tema, som gennemtrænger projektet, fra byggeelementerne til omgivelserne her på havnen.

Puslespil der skaber værdi

»Det er egentlig som et stort puslespil, man kan samle selv. Det vi vil, er at vise, at man kan bruge byens tomme steder til at skabe værdi med midlertidig arkitektur – værdi for for eksempel børnehavebørn eller udsatte unge, eller ved at bruge containere til at konstruere forsamlingshuse, ungdomsboliger eller midlertidige boliger til flygtninge,« forklarer Mads Møller.

Er du koncertgænger i København, kender du måske allerede lidt til Arcgencys container-koncept fra garderobe- og bar-tilbygningen til Pumpehuset. Mads Møller peger på særligt ét større eksempel fra den nyere københavnske byudvikling, hvor midlertidigheden kunne have gjort en forskel.

»Med eksempel i Ørestaden kan man konstatere, at vi har brug for den midlertidige arkitektur som 1:1 laboratorium, hvor man kan eksperimentere med brugen af et nyt område eller udvikle et byrum. Men der skal samtidig være forretning i det,« understreger han.

Til den side af sagen har Arcgency allieret sig med Klaus Kastbjerg, der med sit ejendomsudviklingsselskab Union Holding har specialiseret sig i at forme med på Københavns yderområder. Aktuelt er han i Nordhavn også ved at ombygge ”Hvad drikker Mølr”-siloen til luksuslejlighederne og udsigtsbaren The Silo, ligesom han er involveret i Papirøen, hvor lækkersultne københavnere flokkes hos Copenhagen Street Food.

Indtil fremtiden kommer

Container-stakkene i Nordhavn har fået en del omtale, og interessen for at leje sig ind er stor. Arcgency er blandt andet også blevet kontaktet af en udvikler, der vil bruge konceptet i forbindelse med en gigantisk racerbane i Texas.

Husene er lige så hurtige at skille ad igen, som at opføre, men Arcgency satser på, at Stack I og II vil få lov til at stå på deres nuværende plads mellem himmel og hav indtil fremtidsmusikken bliver til konkrete planer også i denne del af Nordhavn. Og selvom containerhusene nok er tegnet med midlertidighed som ideal, kan de tåle tidens tand.

»Vi håber da på at få lov til at være her i måske 10 år,« siger Mads Møller.