pixel

Med 80 meter højt tårn går Carlsberg Byen ind i sidste fase

Carls Tårn slutter sig til familie af høje vartegn og markerer, at kvarteret snart er færdigbygget.

carls taarn carlsberg

Carlsberg Byens familie af tårne er snart komplet.

Kun tre af de i alt ni tårne venter nu på byggestart, og for Carls Tårns vedkommende slutter ventetiden i år.

Opførslen af tårnet — der er opkaldt efter Carlsberg-stifterens søn, Carl Jacobsen — markerer samtidig også startskuddet på sidste fase af Carlsbergs udvikling fra bryggeri-grund til nyt kvarter.

Prominente grønne naboer

Kommer man til Carlsberg Byen fra Valbysiden, vil Carls Tårn i fremtiden være noget af det første, man møder.

Med naboer som J.C. Jacobsens Have og Carls Have kommer det Vilhelm Lauritzen Arkitekter-tegnede tårn til at grænse op mod villakvarteret i begyndelsen af Valby Langgade i områdets vestlige hjørne.

Ligesom de øvrige otte bliver Carls Tårn et relativt smalt, rektangulært boligtårn med store glaspartier i hjørnerne placeret i sammenhæng med en boligkarré.

Nogen større arkitektonisk overraskelse skal man derfor ikke forvente at se rejse sig her i 1799 København V — Carlsberg Byen fik sit eget postnummer i 2016.

Karréen, der skal flankere det 80 meter høje tårns 24 etager, har fået navnet Nebelong Hus, mens et længehus ved siden af skal hedde Olivia Hus.

Begge bliver beklædt med teglfacader i et forsøg på at matche de ældre omgivelser — og i øvrigt som langt de fleste af de mange københavnske nybyggerier.

De tre bygningers i alt 31.400 m2 kommer til at rumme kontorer, butikslejemål og 288 nye boliger samt parkeringskælder med plads til 210 biler og 1.200 cykler.

Bortset fra Carls Tårn mangler også Høffdings Tårn og Beckmanns Tårn at indtage Carlsberg .

De tre efternølertårne forventes at stå færdige i 2024 — samtidig med resten af det nye kvarter.

Emner

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling