Boligbyggeri på Tagensvej kan begynde

Siden fandt et gavlmaleri med en optisk illusion vej til det lidt triste hjørne af byen, men for nylig meldte en helt ny bebyggelse sin ankomst med et løfte om lidt skønnere tider på denne plet i byen.

Med grundejerens ønske om opførelsen af et nyt boligbyggeri er det permanent farvel til at tanke bilen op på Tagensvej 40 — og i stedet pænt goddag til nye familie- og ungdomsboliger med serviceerhverv i stueetagen.

Lokalplan vedtaget

Det godt tyve meter høje, grå-stenede og noget kantede boligbyggeri er tegnet af Arkitema og får et samlet etageareal på godt 4.000 m² — med knap 3.000 m² boliger fordelt på seks etager. I stueetagen bliver der plads til udadvendte funktioner som et supermarked eller mødelokaler med store glasruder mod fortovet.

I løbet af sommeren har Københavns Kommune vedtaget lokalplanen for det nye byggeri, som kommer til at lukke den boligkarré der hidtil har ligget åben ud mod Tagensvej. Det vil lukke udsigten til vejen af for de eksisterende beboere — men formentlig også spare dem for en god snes decibel fra den tungt trafikerede vej.

Om det nye byggeri giver mere sollys til naboerne er dog mere tvivlsomt, og netop dén bekymring fyldte i flere af de høringssvar fra områdets beboere, der tikkede ind i kommunens brevkasse frem til marts i år.

Ingen almene boliger

Flere — som Nørrebro Lokaludvalg — udtrykte bekymring for, at projektet ikke som sådan bidrog med mere grønt til et i forvejen ikke så grønt kvarter, mens andre gik direkte i stålet på arkitekturen.

"Hold kæft, hvor er det dog et grimt og visionsløst byggeri, der fremstilles i visualiseringen", lød en mindre begejstret kommentar fra en lokal nørrebroer. 

"Hvis man endelig skal bygge noget, hvorfor så ikke i det mindste lave noget arkitektur, der er pænt og tilfører noget til nærmiljøet?", lød det videre.

Andre høringssvar udtrykte utilfredshed med tætheden i byggeriet midt i, hvad der i forvejen er Nordeuropas tættest befolket bydel — samt udsigten til at ingen af de nye boliger blev almene. 

En kommune kan altid stille krav om, at 25% af boligerne i et nyt byggeri bliver almene, men det har man ikke gjort i dette tilfælde, da der i forvejen ligger mange almene boliger i området. Man vil med andre ord gerne have en lidt mere blandet befolkningssammensætning i området.

Ingen uderum på gaden

Nørrebro Lokalforening udtrykte samtidig utilfreds med de nye uderum, som ikke bliver placeret i gården, men på taget, hvilket ifølge lokalforeningen vil gøre udearealerne langt mindre benyttede.

Til det sidste svarede forvaltningen på ægte cliffhanger-vis, at spørgsmålet om, hvem der så må benytte det eksisterende gårdrum ligger ved den uafsluttede, U-formede karré, bliver "et privatretligt forhold mellem de to grundejere". 

Derudover slog de fast, at den støjplagede grund lige ud til gaden ikke var egnet til lommepark — og at det kommende boligbyggeri tværtimod får en klart støjdæmpende effekt for området bag byggeriet, ligesom "skyggegerne er acceptable og forventelige i en bymæssig kontekst. 

De eneste ændringer af byggeriet siden det blev sendt i offentlig høring består af, at et enkelt trappetårn er blevet forhøjet med godt en halv meter af hensyn til brand- og konstruktionsforhold. Den "grimme og visionsløse" arkitektur bliver der dermed ikke ændret på. 

Tidligere overborgmester Lars Weiss har tidligere forklaret til Magasinet KBH, hvorfor politikerne sjældent går ind og arbejder med arkitekturen:

»Tilgangen hos [politikerne] er, at vi kan få råd fra stadsarkitekten, men at der ellers sidder nogle professionelle arkitekter på projektet, og så skal det ikke være lægmændene, politikerne, der er overdommere på det. Som hovedregel beskæftiger vi os ikke så meget med det arkitektoniske udtryk på bygningerne [...].«

Dermed er det i praksis op til bygherren — og den arkitekt som bygherren hyrer — at fastsætte, hvor arkitektonisk ambitiøst et nyt byggeri i København skal være.  

Kritikerne af arkitekturen på Tagensvej kan dog måske i stedet glæde sig over, at alle — på nær et enkelt — de eksisterende, store træer på grunden bliver bevaret, samtidig med at hele ni nye kommer til.

For de nye beboere skulle der derfor nok være plads til en enkelt — ikke alt for støjbelastet — plads i skyggen til at læse en god bog, hvis altså de kan få lov at bruge gården af beboerne i den eksisterende, U-formede karré.