Captain Irishman og blomsterhavet

På afdeling M på Assistens Kirkegård står et træ, hvis krone omkranser et ganske særligt blomsterbed. Små og store buketter, roser, tulipaner, solsikker, orkideer, en persille, prismærker fra Netto og røde plastikhjerter. Her under træet er intet for stort eller for småt til at få en plads.

Engang stod et lignende træ på Kultorvet, hvor byens hjemløse kunne mindes deres afdøde venner. Men træet blev fældet. To år senere har gadens folk fået ikke bare et nyt træ og mindesmærke, men deres egen gravplads på kirkegården på Nørrebro.

Blomsterhavet under træet passes dagligt af en ældre herre. Han er selv en af gadens folk og vil helst kaldes Captain Irishman. Han klunser blomsterne fra Københavns containere, arrangerer dem og sørger for, at de ikke står og rådner. Forleden gik kaptajnen viralt på Facebook, da tusindvis af danskere delte et foto af den hjemløse gartners vedholdende arbejde ved gravpladsen. Det er også derfor, at magKBH er her nu.

Det eneste sted i verden

Hos foreningen Giv Din Hånd har vi fået et tip om, at Captain Irishman skulle dukke op på kirkegården hver dag omkring middagstid, inden han rutinemæssigt fortsætter til Nordvest, hvor han spiser sin frokost i Giv Din Hånd-huset.

Klokken er næsten tolv. Foran blomsterbedet står en dame med bøjet hoved og holder to store fyldte plastikposer. Hun står et kort øjeblik helt stille. Så går hun videre. En mand kommer forbi på sin cykel. Han vender hovedet og retter blikket under Hos Forbi-kasketten i retning af blomsterbedet, mens han stadig træder hårdt i pedalerne og hurtigt forsvinder ud af syne.

To kvinder stopper foran mindesmærket. Den ene forklarer på engelsk, at nu står de ved kirkegårdens gravplads for hjemløse – ”the only one in the world”, siger hun, og den anden nikker anerkendende. De står et øjeblik uden at sige noget, så hopper de op på deres cykler igen, måske for at besøge H.C. Andersen eller Niels Bohr.

Det begynder at tyde på, at Captain Irishman allerede har været forbi tidligere i dag. Måske med en buket brugte blomster, som nogen har smidt ud efter et skænderi, eller fordi bladende er begyndt at krølle.

»Når hjemløse dør er det en kommunal udgift. De bliver lagt der, hvor der er råd til det. Der, hvor der er billigt og plads, men ingen ved, at de er der. Hjemløse har behov for at høre til, også når de er døde, ligesom alle andre,« fortalte Michael Espensen fra Giv din Hånd tidligere. Det er foreningen, som har taget initiativ til gravpladsen.

En der gives a damn

Da magKBH vender tilbage senere på ugen, mens Assistens og Nørrebro er indhyllet i en tung Distortion-bas, står der en cykel parkeret op ad et træ med et liv pakket ned i tasker og poser på bagagebæreren. To damer skynder sig forbi mindesmærket, den ene med hænderne for ørerne. I færd med at vande blomsterne fra en stor grøn vandkande står Captain Irishman.

På kaptajnens briller står der ”Welcome to Denmark, fuck the queen of England”. Den 68-årige, skæggede mand kom til Danmark for syv år siden. Han har en hat på med lyserød håndskrift, og da han begynder at fortælle om gravpladsen, er det på engelsk med en kraftig irsk accent:

»Når det handler om hjemløse, så er det kun få mennesker som really gives a damn. Det er tid til forandring, ikke kun i Danmark, men i hele verden. Idéer som det her sted og Morgencafé for hjemløse er vejen frem. Det er simple initiativer, som har stor betydning. Vi skal ikke ende med flere steder som Skid Row i New York, hvor hjemløse og socialt udsatte bliver presset sammen, that really gets my Irish up.«

Simple idéer, store drømme

Mens han henter vand fra en hane på kirkegården, fortæller Captain Irishman, at han i øjeblikket bruger, hvad der svarer til et fuldtidsjob på at finde blomster til gravpladsen rundt omkring i byen, transportere dem på sin cykel, finde en plads til dem ved mindesmærket og vande alle blomsterne.

»Can you imagine,« siger han og fortsætter, mens han peger på blomsterbedet:

»Hvis nu der stod en hel række af lys tæt sammen rundt om blomsterne, og man tog et billede af det om natten, så man kunne se det lyse. Kunne det ikke være flot? Dét kunne jeg godt tænke mig!«.

Han kigger drømmende ud i luften og holder en pause, inden han går om på den anden side og forsætter med at vande.

Bono will help me

Det er ikke kun Captain Irishman, som værner om og sætter stor pris på gravpladsen.

»Når man bor på gaden, så bliver gadens folk ens familie. De hjemløse er glade for at ligge sammen,« har Michael Espensen fortalt.

Her er plads til alle de skæve, skønne, pompøse, uprætentiøse og personlige indfald, som folk bærer med sig og lægger på gravpladsen for at mindes. Foran træet står en sort skulptur med små figurer, som er skabt af kunstneren Leif Sylvester Petersen. En engel i blandt os hedder den. Michael Espersen kalder den »lidt en odd fellow«, og det er han godt tilfreds med, når nu gravpladsen endelig skal have en fin skulptur.

I et hjørne af blomsterbedet ligger et stykke træ med en lidt utydelig indgravering: ”Support Morgencafé, the best organisation for homeless people” står der. Ved foden af skulpturen ligger to stykker A4-papir. ”Bono will help me” står der øverst med en blanding af store og små bogstaver. Det er Captain Irishman, som har skrevet teksten, og han forklarer:

»Min drøm er, at U2-Bono får øjnene op for det her. Og en gravplads for hjemløse i Dublin. Jeg har ikke lyst til at kigge tilbage, det gør for ondt. Jeg vil hellere kigge fremad. Men jeg er bare en Irish bum, og jeg kan ikke gøre en stor forskel alene.«