Arkitekternes alvorsleg
Playing Seriously
15. oktober – 31. januar
Dansk Arkitektur Center
Strandgade 27B
Kbh K
Møbelproducenten Vitra har støttet op om skæve hoveder som Verner Panton og Helle Jongerius og hjulpet geniale tænkere som Zaha Hadid og Frank Gehry i gang med karrieren.
Fra efterårsferien kan du selv få en tur ind i Vitras verden, når udstillingen Playing Seriously går bagom den mønsterbrydende møbelproducents barnagtige design.
Udstillingen på Dansk Arkitektur Center præsenterer et potpourri af personlige tableauer, filmbidder og møbelmodeller, som afslører, at Vitras virkningsfulde univers bygger på filosofien om, at den gode arbejdsproces inkluderer lige del leg og alvor.
Som en del af den kreative skabelse bliver Vitras arkitekter derfor bedt om at slippe deres forudindtagede idéer om salgbarhed og tilgængelighed og tegne uden grænser.
På udstillingen vil du kunne opleve blandt andet Helle Jongerius' Office pets som eksempler på designobjekter uden videre funktionalitet.