Amsterdam fjerner 11.000 P-pladser

»Gaden er jeres igen,« siger Katelijne Boerma, Amsterdams cykelborgmester — ja, sådan én har de — i en ny video der præsenterer de store planer og nogle af konsekvenserne.

I alt er der cirka 432.000 P-pladser i Amsterdam, hvoraf 265.000 er på gaden. Så at nedlægge 11.000 lyder måske ikke af så meget. Men da de næsten alle ligger i det indre af byen, vil beboerne komme til at opleve et gradvist helt transformeret centrum.

Zeeger Ernsting, der sidder i byrådet for De Grønne, siger i videoen, at 30-40% af det offentlige rum er optaget af parkerede biler, og det lovede han at lave om på før det seneste valg. Det vandt de, og siden er det gået stærkt.

Cykelborgmester Bowerma siger, at »de parkerede biler laver gaderne om til hegn, der separerer mennesker og nabolag.«

Hun vil have mange af bilerne væk, så gaden i stedet bliver et rum man mødes i — og som man bevæger sig i på bedre måder end siddende i en bil.

»Det ville også rart at kunne sige til sine børn: 'I kan gå ud og lege udenfor, fordi der er mere plads',« siger cykelborgmesteren.

Alt er forandret

Hollænderne er i første omgang gået i gang i et forsøgsområde, og Ernsting siger, at man allerede nu kan se hvad der er sket, efter at flere af bilerne er kommet væk fra gaden: Der er kommet mange flere planter, meget bedre cykelparkering og mere plads til mennesker.

»På en måde bliver en gade nu til en slags park,« siger cykelborgmester Boerma. »Lige pludselig er den blevet et offentligt område, man hører til. Gaden bliver mere et fællesskab.« 

Og bebeoerne er enige:

»Alt er fuldstændig forandret,« siger en beboer i forsøgsområdet. »Vi har meget mere luft, vi har plads og børn der leger på gaden.«

Og at fjerne P-pladserne til biler har faktisk løst et andet parkeringsproblem:

»Før stod cyklerne op af husene og op af vinduerne, så det var svært at gå på fortovet,« siger beboeren. 

»Nu stiller vi cyklerne, hvor bilerne før stod, og se det nu.« Fortovet er blevet bredt og fremkommeligt.

Men giver det ikke ballade blandt bilisterne at skrotte så mange P-pladser?

Nej, ikke i Amsterdam hvor den nye politik generelt er blevet accepteret bredt i byen. Det hænger til dels sammen med, at Amsterdam — som København — er en by der i forvejen har tradition for cyklisme. Og de tidlige resultater har på en meget håndgribelig manér demonstreret for beboerne, hvad transformation bringer med sig af bedre byrum.

Men velviljen skyldes også måden, hvorpå fjernelsen af bilerne bliver gennemført.

Fortsat biler, men på andre måder

Politisk ledes Amsterdam for tiden af en koalition af venstrefløjs- og midterorienterede partier, og gruppen har valgt en gradvis reduktion af gadeparkeringen — suppleret af nye anlæg.

Ét af hovedtrækkene er, at ingen eksisterende beboerlicenser bliver inddraget. Bor man i centrum og har bil, får man lov til at fortsætte med at parkere — men beboere med P-licenser i det inderste af byen må leve med, at de kan få anvist en plads der er en smule længere væk fra boligen.

Når en licens ophører — fordi indhaveren flytter, dør eller vælger ikke at være bilejer længere — bliver licensen ikke overdraget til en anden, men annulleres. På denne måde regner byrådet med, at cirka 1.000 licenser kan komme ud af cirkulation om året. 

Men der kommer også nye P-pladser til, for kommunen planlægger opførsel af underjordiske anlæg — også til beboer-parkering. Der skal fortsat være plads til biler i Amsterdam, siger byrådet, men pladsen på overfladen skal indskrænkes.

For billister udefra sættes prisen på parkering i centrum op, så transport på cykel eller med metro, sporvogn eller bus bliver relativt mere attraktiv.

På denne måde vil det primært være nytilflyttere til centrum, der oplever større forandringer som bilejere. De vil ikke umiddelbart kunne få en beboerlicens til parkering i nærområdet, men vil kunne skrive sig på en venteliste til en af de licenser der trods nedskæringen stadig vil eksistere.  

Omlægningen forventes helt afsluttet om seks år.

Forandringer i København?

I København har der i årtier været talt om yderligere reduktion af biltrafik og -parkering i Indre By. Men der er stort set ikke sket noget på området, siden Strædet blev omlagt fra bilgade til en såkaldt sivegade for 27 år siden, i 1992.

Der kan dog være forandringer på vej. I december 2018 kunne Magasinet KBH berette om kommunens tre "scenarier" for den fremtidige middelalderby, der alle omfatter reduktion af biltrafik i et eller andet omfang. 

I en periode har kommunen lavet yderligere undersøgelser af, hvordan man bedst tager hensyn til alle i den gamle bykerne. Men man er her i juni 2019 ikke kommet længere end, at man har besluttet, at man til budgetforhandlingerne for 2020 vil debattere, om der skal afsættes yderligere midler til flere analyser af de scenarier, der blev præsenteret sidste år.

Det lyder måske ikke af meget fremdrift, men det er rent faktisk en fremrykning af den oprindelige proces. For det er kun via et ændringsforslag stillet i januar af Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og SF, at rådhusets politiske gren allererede nu har bedt sine forvaltninger om at forberede et egentligt oplæg om reduktion af biltrafik i det indre København.

Forslaget blev vedtaget — imod stemte Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance, og dermed blev der banet en vej for videre forhandling efter sommerferien. 

Det er umuligt at sige noget fast om det endelige tidsperspektiv, men der er i den politiske del af Københavns Rådhus en betydeligt stigende interesse for reduktion af biltrafikken. Efterårets forhandlinger om Budget 2020 vil formentlig få afgørende betydning for fremtiden for parkering og biltrafik i det indre København. Magasinet KBH følger sagen.