Aalto-vasen på Hauser Plads

Københavns gadefejere har fået et nyt, flot hovedkvarter midt i byen, men det er ikke sådan lige til at få øje på. Det ligger nemlig nede under Hauser Plads, og bliver kun afsløret af det hvide omrids af en kældergårdhave, der set fra luften ligner en Aalto-vase i kæmpeformat.

Hauser Plads ligger lige bag ved Kultorvet, som dennes stille og oversete lillebror. En plads med lyse, faveafstemte huse og præcis den slags sted i det historiske København, hvor det ofte skaber ramaskrig at bygge spektakulært og højt.

Men ingen protester er i sigte. For i stedet for at bygge vertikalt over jorden, har et dansk-hollandsk arkitektteam fundet på at bygge horisontalt under jorden. En beslutning, som blev gjort nemmere, fordi der lå en gammel parkeringskælder under pladsen.

Orange mænd i svungen vase

Danmarks første underjordiske hovedsæde huser Center for Renhold, som er mest kendt som dem i de orange kedeldragter, der holder vores by ren.

Københavns Kommunes Center for Renhold har i mange år været spredt rundt omkring i byen i midlertidige bygninger, som for eksempel i skurbyen på Nørrevold. Men nu holder i alt 100 medarbejdere i form af renholdningsarbejdere, ledelse og kontorpersonale til på de 700 kvadratmeter under jorden.

Bygningen er i bogstavelig forstand bygget op omkring sin buede gårdhave og skylder den alt. Det er herfra, den får sit lys, og herfra, dens indre rum formes og afgrænses.

Lysere end over jorden

Nede i det lysbadede rum, hvor glasvæggen ud mod gårdhaven bugter sig af sted, er det svært at tro, at man befinder sig fire en halv meter under jorden. Rummet er lysere end den gængse kontorbygning over jorden, og det vil sige mere lys end mindstereglerne kræver.

Netop den buede udformning øger mængden af lys, fortæller arkitekt Jonas Sandberg fra Polyform, der er den danske del af hjernerne bag bygningen:

”På grund af den svungne form, bliver der flere meter vinduesparti, og refleksionen af lyset kastes rundt i den organiske form og øges.”

Ingen kig op under kjolen

Rummet omkring gårdhaven er bygningens hjerte. Her er kontorer, frokoststue og mødelokale samlet i et åbent rum, men trods det flydende rumforløb afgrænser gårdhavens cirkelslag de forskellige funktioner fra hinanden.

De andre rum i huset som køkken og omklædningsrum er mærkbart mørkere, da de må nøjes med slørede ovenlysvinduer, der henter sit lys fra pladsen fire en halv meter oppe. Glas uden slør kunne krænke passerende borgeres privatliv, som for eksempel en kvinde i kjole og bare ben, der går hen over et af vinduerne på en varm sommerdag.

En trendy farvepalet af hvidt og panggrøn kendetegner interiøret. Væggene er hvide og inventar som dueslag, reoler og stole har forskellige nuancer af lysende grøn.

Selv de obligatoriske stålskabe i omklædningsrummene er ikke grå, men lyser panggrønt op mod baderummets hvide fliser. Renholdelsesarbejdernes kedeldragter føjer neonorange til farvepaletten, når de altså er i huset og ikke ude i byen for at feje fortorve, tømme skraldespande eller vedligeholde bænke.

Svimlende kig til byen

Den grønne farve er en reference til plantevæksterne i gårdhaven, som også er tænkt som en forlængelse af arbejdsrummet, fortæller Jonas Sangberg.

Gårdhaven tilbyder også et svimlende kig til byrummet. Går man herud, lægger nakken tilbage og kigger op, rammes man af et sug ved synet af husene på Hauser Plads, der skulder ved skulder tårner sig op mod horisonten. Eller er det bare et kildrende gys over byens nærvær, som man glemmer inde i det lyse bugtede rum under jorden, hvor naboerne ellers ikke er synlige?

Hørelige skal naboerne til gengæld nok blive, når en ny legeplads og lommepark anlægges oven på bygningen på Hauser Plads i løbet af foråret 2013.

Legepladsen får et kuperet, organisk udtryk, som passer til gårdhaven. Hullet ned til gårdhaven omkranses af et hvidt svunget stakit, der på én gang skal forhindre børn og godtfolk i at falde derned, og gøre opmærksom på bygningen under jorden.