pixel

24 karats sårheling

Et plaster i guld er årets bedste nye stykke kunsthåndværk

kbh magasin

Fakta

Kunsthåndværkermarkedet
12. - 14. august
Frue Plads, Kbh K

Hvis kun det bedste er godt nok til dine snitsår, skal de da skærmes med et hæfteplaster forgyldt med 24 karats bladguld!

Det gyldne plaster er udtænkt af smykkedesigner Rikke Lunnemann, og har netop fået Danske Kunsthåndværkeres pris for årets bedste nye produkt.

Inspireret af børneplastre, der med deres enten yndige eller seje motiver helst skal ses og bemærkes, vil Rikke Lunnemann også få voksne til at bruge hverdagsproduktet som pynt og ikke bare en praktisk ting.

Juryen har peget på plastret, fordi det udfordrer den traditionelle udsmykning af kroppen, og samtidig er en stærk kommentar til køb-og-smid-væk kulturen.

gyldne_plaster-detalje.jpg

Det gyldne plaster er blevet præmieret i forbindelse med det årlige kunsthåndværkermarked, der i disse dage indtager Frue Plads.

Mere end 150 professionelle kunsthåndværkere pusher deres keramik, glas, tekstiler, smykker, træ og flet i alskens former, mønstre og udtryk – og også Danmarks Designskole, Institut for Ædelmetal og Guldagergaard har smækket boder op i år.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens liv

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling