The Fighter

Fans af 'Rocky', 'Raging Bull' og andre bokserelaterede, cinematiske udgydelser kan sagtens kaste håndklædet i ringen og indløse billet til 'The Fighter', genrens nyeste skud på stammen.

Kender du din Rocky Balboa til fingerspidserne, så kender du til dels også historien om ”Irish” Micky Ward (Mark Wahlberg), en ung bokser, der må se så mange strabadser i øjnene, inden han langt om længe kan slå igennem på boksescenen.

Men hvor Rocky havde en pensionsmoden Burgess Meredith som hjælper, har Micky en halvbror, Dicky Eklund spillet med sædvanlig intensitet og talent for fysiske transformationer af Christian Bale.

Dicky har sine egne dæmoner at slås med sideløbende med brormand. Han er selv tidligere bokser, men er blevet kørt ud på et tragisk sidespor martret af stoffer og kriminalitet.

'The Fighter' er bygget på den sande historie om Micky og Dicky (ja, ja), og selv om der er rigeligt med regulær bokse-action, er det da også slåskampene uden for ringen, der løfter filmen, og gør den til et ægte knock-out.

Når modstanderen i det andet ringhjørne er éns egen familie eller måske endda én selv, løftes dramaet ud af sine snævre rammer og bliver almengyldigt.

Centralt i filmen står Christian Bales pragtpræstation som den crack-afhængige og svært undervægtige has-been. Selv om Bale ikke er helt så afmagret som i 'The Machinist', er det slemt nok.

Historien om de to brødre er rørende og rammende fortalt. Dicky ser Micky som sin sidste chance for at opnå noget stort med sit liv, og Micky er den modvillige cirkushest, der må se sig selv blive trukket rundt i manegen af skiftevis sin bror og sin emsige mor/manager, Alice (Melissa Leo).

Det er bag hjemmets trygge fire vægge, at det rigtige slag skal slås og Micky må stå sin prøve. Det er der blevet en yderst seværdig film ud af, og 'The Fighter' vil helt sikkert appellere til både boksefans og andre, mindre velbevandrede fightere.