Borg

Den bedste repræsentant for tennissporten har fået åbningsspottet med et citat om at det ikke er tilfældigt at tennis benytter sig af udtryk fra livet – som advantage, fault, deuce, break – og dermed er livet i miniature. Andre Agassi, der selv var/er en stor personlighed og en eminent eksponent for tennis, er en værdig spejling i en film, der skaber stor sympati for legenderne Borg og McEnroe.

‘Borg’ er som udgangspunkt fokuseret på det svenske ikon og hans splittelse op til kampen om den femte Wimbledon-titel. Fra hans ensomhed i Monaco til rivalens frustration over at alt handler om Borg opbygges forventningspresset. Men snart fremhæves et fælles karaktertræk gennem flashbacks til begges barn- og ungdom: temperamentet. Og man forstår hvordan de to forskellige tacklinger af det glødende drive, har udviklet sig til henholdsvis IceBorg og McBrat.

Af coach Lennart Labbe Bergelin (Stellan Skarsgård) lærer Björn Borg at lukke hver en følelse ind i slaget, en bold ad gangen; hvorimod John McEnroe kanaliserer sine forældres pacen ud i vredesudbrud så spillet opildnes. En tidlig scene i Monaco grundfæster sympatien hos Borg, og selvom Sverrir Gudnason fermt udstiller kontrolmanier og indadvendthed gør han det mere lidende end med den flegmatiske coolness, Borg excellerede i. Shia LaBeouf har ikke overraskende den helt rigtige fyrighed som McEnroe, der vinder mere goodwill som filmen skrider frem.

Danske Janus Metz har i 1996 sammen med sin svenske manuskriptforfatter Ronnie Sandahl lavet BBC-dokumentar om rivaliseringen, så researchen må være på plads. Man kan argumentere for at der mangler dybde fra det begivenhedsrige tennisliv, men den mentale vinkel med nedslag i episoder, der driver giganterne mod hinanden, rammer rent som serveesser på det grønne græs. 

For de fleste tennisfans er 1980-finalen i Wimbledon århundredets match, så det er helt i sin ret at Metz og co. skaber en længere montage fra denne kamp med fokus på den legendariske tiebreak. I regulær rå æstetik af hektiske klip, seje kameravinkler og billedbeskæringer (samt en hyper kommentator), som Metz har benyttet effektivt i sine dokumentarfilm før denne spillefilmdebut. Meget realistisk fremstilling af tennisturneringen i det hele taget – lige bortset fra et par verbale tiltag, der hører til i andre opgør, som det ikoniske McEnroe-smæld: ”You cannot be serious!”

Dette er ikke en biografi, men en cadeau til de to tennisgiganter fra en svunden tennisæra, hvor personlighederne var ligeså vitale som sporten. Tennisarenaen har ændret sig markant. Selvfølgelig findes der personligheder på tennistouren nu, men der er en vis ensrettethed i fremtræden og adfærd, og der er ikke så store yderpunkter i rivalisering som dengang. 

Lidt a la livet i miniature var denne kamp så livsbekræftende som den var livsomvæltende, og sådan føles filmen også. ’Borg’ er en levende skildring af den mentale styrke, der er umanerligt vigtig i dette boldgame – at den kan vinde game, set og match, er Borg beviset på. Og så er det en dejlig historie om to rivaler, der blev venner. Hvilket understreger at Borg og McEnroe var helt i top af sportsmatches – professionelt og personligt.