pixel

Scott Pilgrim mod verden

  • Edgar Wright
  • 3

Fakta

KOMEDIE / ACTION
Premiere 14. oktober

Du kender plottet til hudløshed. Kikset fyr møder sej tøs, og må grueligt meget igennem for at vinde hende.

Men hvad nu, hvis det hele var sådan lidt mere ligesom i et videospil? Så får vi tegneserie-filmatiseringen 'Scott Pilgrim mod verden', der på samme tid formår at være rent deja-vu og noget helt uset.

Vor helt Scott (naturligvis Hollywoods yndlings-geek Michael Cera) laver ikke så meget andet end at spille bas i øveren med vennerne, men da han begynder at date den skiftevis pink/blå/grøn-hårede drømmepige Ramona (scream-queen Mary Elizabeth Winstead), kommer der action på drengen.

Bogstaveligt talt, for vil han beholde hende, må han først besejre hendes syv onde ekskærester i spektakulære kung fu-dueller, der er som taget direkte ud af arkadens spillemaskiner!

Mødet mellem underspillet slacker-komedie og balstyrisk comic book-action resulterer i en temmelig manisk gang magisk realisme, hvor høj garagerock, vanvittige visuals og spandevis af gamer-referencer kæmper om opmærksomheden.

Vittigt og underholdende, men også udmattende og repetitivt i en grad så fingrene af sig selv begynder at tælle, hvor mange x'er der mon er tilbage nu.

Den britiske filmmager Edgar Wright har tidligere afvæbnet først zombie-genren med 'Shaun of the Dead' og så buddy cop-filmen med næsten lige så fortræffelige 'Hot Fuzz'. Men i hans første amerikanske film ender grebet om den romantiske komedie med at glide i stil over substans. Der mangler simpelthen ægthed i figurerne til at skylle den maniske mangel på mådehold ned med.

Mest læste

seneste
film

Det skjulte
3

Joachim Lafosse
Black Bag
4.02

Steven Soderbergh
September 5
5.04

Tim Fehlbaum
Mickey 17
4.02

Bong Joon-ho
Drømme
5.04

Dag Johan Haugerud
Presence
4.02

Steven Soderbergh

seneste
scene

Les Misérables
5.04

Betty Nansen Teatret
We Will Rock You
5.04

Tivolis Koncertsal
The Blind Date
4.02

Aveny-T
close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling