En mindre Palads-revolution
Palads, byens grand old man blandt biografkomplekser, har fået nyt indre.
En selvlysende tilbygning til trappen op til 1. sal dominerer nu den gamle sølje-foyer, mens billetslaget er flyttet ud i to små øer. Desuden skal en ny slikbutik på 140 m2 holde poserne knitrende og sugerørene slubrende i mørket.
Nyindretningen er en del af en større indvendig renovering af Palads, der de seneste år har opdateret teknik, sæder og vægge/lofter i halvdelen af kompleksets sale. Den kommende tid følger resten af salene og cafeen efter.