Nu vil Socialdemokratiet have flere P-pladser
Socialdemokratiet gik til valg på at fjerne tusinder af P-pladser fra gaden men opgav senere løftet — og stiller nu forslag om at lave flere P-pladser på Østerbro. Hvordan hænger dét sammen?
Det må kvalificere til en placering på den historiske liste over de største tallerkenvendinger i dansk lokalpolitk.
Socialdemokratiet gik ved seneste kommunalvalg til valg på, at ikke mindre end hver tredje P-plads på gaden skulle være nedlagt senest næste år, og at pladsen ville blive overtaget af nye byrum og plads til blød trafik.
"I 2025 er antallet af gadeparkeringspladser på kommuneveje reduceret med 1/3 med henblik på at åbne for cykelstier, grønne arealer m.v.," lød det i valgprogrammet.
Efter blot otte måneder som overborgmester trak Sophie Hæstorp Andersen dog ikke blot lidt i land — men hev hele flåden ind på tør grund.
Nu var der ikke længere tanker om at nedlægge én eneste plads — det var simpelthen ikke realistisk, var man nu nået frem til.
Og Socialdemokratiet har netop sat streg under sin 180 grader-vending ved at tage skridt i den helt modsatte retning:
Nu skal der oprettes flere nye P-pladser på Øster Allé.
Nye pladser på Østerbro
Det er medlem af Borgerrepræsentationen for liste A, Andreas Keil, der har forhørt sig hos embedsværket i Teknik- og Miljøforvaltningen, om man ikke kunne skabe nogle flere P-pladser ved Brumleby på Østerbro.
Mere præcist vil Keil ændre på parkeringen på Øster Allé mellem Trianglen og Parken, så den eksisterende parkering langs kantsten laves om til skråparkering. Det vil naturligvis inddrage noget af gadearealet, men det vil give plads til flere parkerede biler.
31 pladser kan blive til 44, hvis man laver den ændring, som Keil efterspørger.
Forvaltningen oplyser til Keil, at man fra politisk side tilbage i 2010 drøftede at lave netop dén omlægning, som Keil nu ønsker.
Men ved den lejlighed "oplyste forvaltningen, at omdannelsen vil gøre hele promenaden til parkeringsplads og ikke levne plads til ophold og gang, hvilket ikke er i overensstemmelse med visionerne for Øster Allé."
På foranledning af Keil er forvaltningen dog nu gået i gang med at udarbejde et såkaldt budgetnotat for at oprette de nye P-pladser.
Dét betyder, at hvis Socialdemokratiet ved efterårets budgetforhandlinger kan samle politisk flertal bag idéen, så kan der blive afsat penge til rent faktisk at gennemføre ændringen.
Hænger dét sammen?
Der er kun tale om 11 ekstra P-pladser på Østerbro. Men hvordan stemmer et ønske om at bruge skattekroner på at oprette flere P-pladser på gaden overens med, at man gik til valg på at nedlægge tusinder af P-pladser på gaden?
Andreas Keil siger til Magasinet KBH:
»Jeg og Socialdemokratiet ønsker en hovedstad med færre biler, det gik vi til valg på, og det ønsker vi stadig. Men vi må forholde os konstruktivt til udviklingen med biler i København, og sikre at københavnerne har en hverdag der fungerer.«
Ordene klinger i fin harmoni med forklaringen fra overborgmester Sophie Hæstorph Andersen, da hun i 2022 kommunikerede, at Socialdemokratiet nu opgav sit eget valgløfte.
»Jeg mener stadig, at der er for mange biler i København, og vores by er indrettet for meget på bilernes præmisser. [Men] hverdagen skal hænge sammen for københavnere, der har brug for en bil og en lettere adgang til parkeringspladser,« sagde Hæstorp dengang i en kronik.
Socialdemokratiets udmelding både i 2022 og 2024 er altså, at man vil have færre biler i hovedstaden, men samtidig at det skal være let at være billist og at kunne finde sig en parkeringsplads i byen.
Hvordan hænger dét sammen?
Keil siger om det konkrete forslag på Østerbro:
»Med forslaget om at etablere skråparkering ved Brumleby prøver vi at afhjælpe parkeringsudfordringerne i et meget presset område uden at tage plads fra fodgængere, cyklister eller det grønne, og det er sund fornuft.«
Og han fortsætter:
»Jeg tror ikke, at københavnerne synes, det er sjovt at holde i kø på Jagtvejen, lede efter parkeringspladser i brokvarterene eller betale dyrt for at parkere. Jeg tror, de har en bil grundet et reelt behov, samt at alternativet desværre ikke er godt nok endnu.«
Mere parkering, men drop bilen
Men en overordnet mission om at have færre biler i København synes umiddelbart at gå dårligt i spænd med at gøre P-pladser billige og let-tilgængelige. For vælger flere ikke at have bil, hvis man gør det let og attraktivt at eje én?
Keil svarer til dét argument:
»Vi ønsker at flere vil droppe bilen og hoppe op på cyklen eller tage den offentlige trafik. Men vi er ikke i kamp med bilisterne, og et forslag om en minimal forøgelse af parkeringspladser i et meget presset område ser jeg kun som en balanceret tilgang til udfordringen som stadig skal ende med færre biler i vores hovedstad.«
Keil mener, at man på den anden side af den balancerede tilgang skal finde "billigere offentlig trafik, en styrkelse af cykelforholdene og en forbedring af infrastrukturen i forhold til vores busser og evt. med indførsel af minibusser".
Han vil have staten med ind over, så den offentlige transport kan blive billigere, men her går det p.t. den stik modsatte vej. Særligt priserne på de helt korte ture med Rejsekortet — som der tages mange af i København — er netop blevet justeret opad her den 21. januar.
Men handler en balancegang ikke også om at gøre den mindst ønskede transportform mindre attraktiv, så flere vælger en anden? Og på hvilket grundlag mener Keil, at de som har en bil, har et "reelt behov"?
»At køre bil i København er meget ofte forbundet med lange køer, vejarbejde og svære parkeringsforhold,« gentager Keil og fortsætter:
»38% af københavnerne arbejder i andre kommuner og kan derfor have et reelt behov for en bil. Ligeledes kan der være familieforhold, eller andre personlige situationer, der gør det nødvendigt for københavnere at have en bil.«
I dag ejer 75% af de voksne københavnere dog ikke en bil, og de må nødvendigvis betale en pris for bilerne i form af mindre plads og mere forurening i byen.
Københavns Kommune har samtidig selv påvist, at ikke mindre end 25% af alle biler i kommunen er såkaldte "weekend-biler", der holder helt stille mandag-fredag.
Og dét underbygger vel ikke Socialdemokratiets tese om, at bilejerskab i byen generelt bunder i et decideret behov?
»Det er korrekt, at vi har en udfordring med såkaldte 'sommerhus-biler' eller 'weekend-biler', og det er ikke rimeligt at et mindretal okkuperer parkeringsarealerne på denne måde, og dette skal vi fra rådhuset have sat en stopper for,« siger Keil og tilføjer:
»Vi er i gang med at se på forskellige løsningsmodeller, og jeg vil følge op på denne problematik.«
Ifølge Keil er det aktuelle forslag om flere P-pladser på Østerbro ikke på bekostning af byrum. Det "sikrer derimod en bedre udnyttelse af et i forvejen asfaltbelagt område," slutter han.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!
God nyhed, og stor glæde over man nu har nået realisme og prioriterer de beboere med bil på Østerbro, der mener at have et reelt behov for en bil.
Så flere “skråparkeringer” og bedre udnyttelse af de nuværende parkeringsområder. Det rummer så også muligheder for opstilling af flere el ladestandere, så vi får udskiftet de fossile biler.Hvad er problemet med “weekend-biler”?
De støjer ikke, dræber ikke, bidrager ikke til trængsel (på hverdag i hvert fald).
Det eneste problem jeg ser er at parkering på gaden er alt for billigt, således at efterspørgslen overstiger udbud, og dermed skabes der søgetrafik."The arrogance of space": De fylder! De okkuperer et enormt areal, der kunne bruges bedre. I de fleste tilfælde gratis. De medvirker til, at de aktive biler fylder på vejene, mens de kører rundt og rundt på jagt efter parkeringspladser. Det er opbevaring af private brugsgenstande på offentligt areal.
De burde være parkeret ved metrostationer eller S-togsstationer langt fra bykernen.