Etablering af Lynetteholm rykker ind i Fase II

Men når der nu engang er tale om Lynetteholm — et af Danmarkshistoriens største anlægsprojekter — og når vi nu engang er Magasinet KBH, ja så gør vi naturligvis vores bedste for at holde læserne opdateret på de vigtigste udviklingspunkter i det langstrakte anlægsarbejde af Københavns nye halvø.

Og selv om der er lang vej igen, kan man allerede nu se konturerne af Københavns kommende halvø, hvis man spejder ud i Øresund. For et stykke ud for Refshaleøens kyst snor der sig nu en stendæmning, der angiver omkredsen af den første del af Lynetteholm — den såkaldte fase 1.

I sommer gik man i gang med at fylde op med jord inde bag perimeteren, så vandbassinet kan blive til halvø — og nu går man så i gang med at anlægge resten af den afgrænsende stendæmning, der vil tegne den samlede kontur af Lynetteholm.

Arbejdet med den såkaldte fase II er betydeligt større end fase I og ventes at vare frem til 2026. Når sidste sten er lagt, vil hele Lynetteholms ydre form være dannet — og turen rundt om halvøen være cirka syv kilometer lang.

Lys om natten

Lynetteholmen kommer som bekendt til at ligge i forlængelse af Refshaleøen og vil strække sig næsten hele vejen over til Nordhavn. Beliggende der i "havnehullet" skal halvøen både fungere som en del af den kommende stormflodssikring af byen og som husly for cirka 35.000 københavnere.

Da anlægsarbejdet satte i gang i januar 2022, var det stadig til lyden af protester mod konceptet om en ny ø i havneløbet, der blandt andet anklages for at have en negativ effekt på dyre- og naturlivet i Øresund.

Ikke desto mindre gik første fase af anlægsarbejdet i gang, hvor By & Havn med hjælp fra entreprenør Per Aarsleff klargjorde og kridtede en del af det areal op, hvor Lynetteholmen skal ligge i fremtiden.

Nu er projektet så nået videre til næste fase, hvor man skal gøre noget af det samme — bare for et større område og over længere tid. Her skal den resterende del af Lynetteholmen indrammes, og dét betyder også, at halvøens østvendte kystlandskab vil blive etableret.

Første to-do på entreprenørens liste er at afgrave blødt havbundsmateriale i det område, hvor Lynetteholms såkaldte perimeter skal placeres.

Det forurenede havbundsmateriale vil ligesom hidtil blive placeret i et depot på Refshaleøen, mens den ikke-forurenede jord bliver anvendt til opfyldningen i Lynetteholms fase 1.

Det intense graveabejde vil foregå i døgndrift alle ugens dage frem til marts 2024, så man skal ikke blive overrasket, hvis man kan spotte lys fra bl.a. graveskibene i nattens mulm og mørke i den kommende tid.

Når hele Lynetteholmens omkreds og kystlandskab er etableret, venter en 30 år lang fase, hvor området inde bag perimeteren skal fyldes op med overskudsjord fra såvel hovedstadens egne som omegnens byggeprojekter.

Man skal således være en særdeles tålmodig type, hvis man gerne vil følge fremvæksten af Lynetteholm fra start til slut.

Er 2050-ish en uoverskuelig tidshorisont, så kan man i stedet sætte kryds i kalenderen i 2029. Her vil første fase af det østlige kystlandskab nemlig stå klar og give en smagsprøve på det langstrakte naturområde, der skal fylde det meste af hullet mellem Nordhavn og Refshaleøen.

Lynetteholmen bliver atter dyrere

Mens det offentlige udviklingsselskab By & Havn fejrede, at det nu var tid til at gå i gang med fase II af anlægsprojektet, så kan man ikke just sige, at Københavns teknik- og miljøborgmester Line Barfod (EL) klappede i hænderne.

For samtidig med, at By & Havn offentliggjorde, at det atter blev entreprenør Per Aarsleff, der vandt opgaven med at etablere stendæmningens fase II, der skal indramme Lynetteholm, så blev det også offentliggjort, at anlægsprisen på samme fase II var steget med cirka 12% siden seneste budget. Et budget, der allerede var blevet opskrevet i forhold til tidligere. Og dermed løber anlægningsomkostningerne nu op i 4,2 mia. kr.

Det fik Line Barfod til at sende to opklarende spørgsmål afsted til Økonomiforvaltningen: Hvad betød den øgede pris i forhold til den risiko, som Københavns Kommune har i forhold til projektet? Og er der en smertegrænse for, hvor meget udgifterne kan stige, før kommunen må overveje, om man vil gå videre med projektet?

Det sidste spørgsmål kunne Økonomiforvaltningen besvare ganske hurtigt, for nu hvor By & Havn og entreprenørerne har underskrevet kontrakt om anlægsarbejdet, er projektet reelt sat i gang, "og spørgsmålet om en smertegrænse (...) kan således ikke besvares."

I det andet svar refererer Økonomiforvaltningen til By & Havns opdaterede business case på området, som antager, at indtægterne fra jordmodtagelse på sigt vil kunne dække anlægs- og finansieringsomkostningerne.

På den baggrund vurderer Økonomiforvaltningen ikke, at Københavns Kommunes risiko er forøget. "Om noget er risikoen reduceret, idet finansieringen er sikret ved indgåelse af langsigtede lån," lyder det fra embedsværket med henvisning til, at By & Havn har sikret sig nye lån, der via deres løbetid ikke er så rentefølsomme som andre, tidligere lån.

Samtidig tilføjer Økonomiforvaltningen, at de fortsat ikke venter at skulle gøre brug af den underskudsgaranti på 400 mio. kr., som Københavns Kommune har stillet til sit eget udviklingsselskab, By & Havn.

Det er en garanti, der kun vil blive udløst, hvis det engang i fremtiden skulle vise sig, at indtægterne fra at modtage jord fra byens øvrige bygge- og anlægsprojekter ikke er nok til at dække regningen.

Men som Magasinet KBH har afdækket, så er det måske ikke helt så lige til, og regningen kan — ad omveje — ende hos skatteborgerne, når det endelige regnestykke gøres op om 30-40 år.