5.000 københavnere har delt deres mening om Lynetteholm

Sidste efterår skød Københavns Kommune en borgerhøringsrunde i gang — med det helt store arsenal af indragelses-metoder.

Emnet var Lynetteholm. Hvad der burde ske, og hvilke erfaringer fra lignende projekter, der burde indtænkes i den nye bydel.

Mere end 5.000 københavnere har deltaget og gennem forskellige aktiviteter givet deres input til udviklingen af halvøen, der både skal huse 35.000 indbyggere og arbejdspladser samt fungere som skybrudssikring for København.

Et kæmpe projekt, der først står endelig klar i 2070, og som indtil da får konsekvenser for resten af byen i anlægsfasen.

Langt de fleste borgere besvarede undersøgelsen online, men flere deltog også i de forskellige events og aktiviteter rundt omkring i byen.

Deres input er nu overleveret til politikerne i Københavns Kommune og giver et fingerpeg om, hvilken retning borgerne helst ser den nye bydel udvikle sig i — hvis de altså overhovedet helst ser den udviklet.

'Tag ved lære af Nørrebro og Christianshavn'

Ser man det resuméet af borgernes besvarelser igennem, er betalbare boliger, grønne områder, grøn energi og let adgang til kollektiv transport højest at finde på københavnernes ønskeliste.

”Bydelen bør helt klart indeholde boliger, som en student på SU vil have råd til. Derudover kan der tages inspiration fra Superkilen på Nørrebro og Enghave Plads i forhold til rekreative områder," lyder en kommentar fra en ung kvinde fra Amager.

”Alle nye bygninger skal bygges med krav om, at der kun må anvendes grøn energi som energikilde. Bydelen bør være 100% bilfri, hvor gode cykel og gangforhold prioriteres sammen med offentlig transport. Prioritering af vild natur og grønne områder," lyder en anden kommentar fra en kvinde fra Nørrebro.

Flere peger på at tage ved lære af de kvaliteter, som de tætte bykvarterer som Nørrebro, Vesterbro og Christianshavn byder på med deres byliv og balance mellem bebyggede og grønne områder.

"På Christianshavn er der plads til 'skævheder' og mangfoldighed. Det er næsten som en lille landsby, hvor alt ligger tæt på — indkøb, caféer og Indre By," lyder en bemærkning fra en kvinde fra Amager.

Omvendt fremhæver flere respondenter de nye byområder som mislykkede by-eksperimenter, hvor især Ørestad må stå for skud.

"Ørestaden er et dårligt eksempel, som ikke bør gentages. Det er for ensartet og der mangler små butikker og byliv," lyder en kommentar fra en mand fra Amager.

"Ørestadens højhusbyggeri er uhyggeligt og menneskefjendsk. Lynetteholm skal varieres i små, grønne byrum med forskellig arkitektur og højst 4-etages ejendomme. Cykelstier, butikker som en mindre landsby. Parkering under hver ejendom," lyder en anden.

Det er dog ikke alle nye byområder, der får hårde ord med på vejen. En borger peger eksempelvis på Carlsberg Byen som et vellykket eksempel på en ny bydel:

"I Carlsbergbyen er der mere luft mellem boligerne. Der er grønne områder, bilfrit og gode forhold for fodgængere og cyklister. Der er gode legemuligheder og butikker i stueetagen," lyder bemærkningen.

Nordhavn og Sluseholmen fremhæves også som nyere områder, hvor bylivet fungerer bedre.

Andre borgere tager sig ikke til takke med velfungerende byrum, men efterlyser også en smule uplanlagt vildskab i den nye bydel.

”Jeg synes Refshaleøen og Lynetteholmen skal have højere til loftet. Større tolerance overfor diversitet, skæve eksistenser, mere støj, mindre pænhed. Det vil også modvirke høje boligpriser", bemærker en kvinde fra Amager.

"Det er ikke et bæredygtigt projekt"

Adspurgt om der er dele af projektet Lynetteholm, man er bekymret for, svarer hele 73 procent af 4.646 adspurgte i det digitale borgerpanel, at ja, dét er der.

Blandt bekymringerne finder man havmiljøet, forurening i anlægsperioden, klimaaftryk samt økonomien i projektet.

En del besvarelser udtrykker også modstand mod hele projektet.

"Det er ikke et bæredygtigt projekt, da det kommer til at ødelægge Øresunds havmiljø," lyder én kommentar.

"Det er håndteret dårligt. Det virker som om, det ikke har været en ordentlig proces," lyder en anden. Og en tredje er helt afvisende:

"Projektet har slet ingen berettigelse. Det ødelægger natur og miljø mere end det gavner. Der findes masser af andre steder man kunne have opført ny bydel eller man kunne have udnyttet Avedøre Holme, hvor der i forvejen er masser af tomme bygninger".

Og det er bestemt ikke kritik, den endnu uanlagte halvø i Øresund har manglet siden den blev præsenteret for snart fem år siden.  

Beslutningen var forhastet, processen udemokratisk, økonomien ikke gennemtænkt, borgerinddragelsen ikke-eksisterende, og miljøkonsekvenserne ikke undersøgt godt nok. Sådan har dommen lydt igen og igen, siden daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen og overborgmester Frank Jensen første gang præsenterede Lynetteholm i 2018. 

Og nu er også Københavns Kommunes borgerhøring, ligesom den parallelle høring By & Havn imellemtiden har stået for, blevet kritiseret for at iscenesætte en debat om et emne, der mere eller mindre er besluttet på forhånd.

Begge høringer modtog f.eks. en del kritik på både Magasinet KBH's og overborgmesterens Facebook-sider, da planerne om dem blev fremlagt sidste år — hvilket gentog sig, da Sophie Hæstorp Andersen forleden præsenterede resultaterne fra By & Havns sideløbende borgerhøring.

Er det teater?

Uanset hvor lidt berettigelse de adspurgte føler, Lynetteholmen har, står det dog klart, at den kommer.

For med Folketingets vedtagelse af anlægsloven i 2021 er det for længst besluttet, at øen bliver anlagt, bydelen bliver opført og at en ny metrolinje — og formentlig også en havnetunnel — i fremtiden vil binde den sammen med resten af byen.

Selv er overborgmesteren glad for at mange københavnere har deltaget i høringen og bemærker at mange har bæredygtighed øverst på dagsordenen. Hun mener dog, at kommunen stadig har en opgave i forhold til at kommunikere behovet for Lynetteholm.

”Da jeg tiltrådte som overborgmester, gik jeg ind til det her projekt med en klar vision om, at vi skulle tage københavnernes spørgsmål og bekymringer langt mere alvorligt. Vi har haft og har stadig en opgave i at blive bedre til at forklare, hvorfor København har brug for Lynetteholm, øge dialogen og svare på de bekymringer, der er om både stormflodssikring og anlægget af den nye bydel", siger hun i forbindelse med offentliggørelsen af resultaterne af borgerdialogen.  

Men på hendes Facebook-side stiller flere spørgsmålstegn ved, om overborgmesterens overhovedet lytter til den feedback der kommer — eller om borgerinddragelsen mest er "teater". 

Københavnernes input er nu samlet og givet videre til politikerne i Økonomiudvalget. Resultatet af borgerdialogen vil desuden — på papiret, i hvert fald — indgå i arbejdet med den nye kommuneplan for København, der skal ligge klar i 2024.

En 'kommuneplan' udarbejdes hvert 5. år og sætter den overordnede, strategiske retning for byens udvikling de kommende fem år.

Det samlede resultat af borgerdialogen om Lynetteholm kan findes her.