Snart kommer byudviklingen til Refshaleøen

For knap er første fjerdedel af Nordhavn udviklet — og den første jord til Lynetteholmen dumpet i vandet — før et 800.000 m² stort, nyt område mod syd gøres klar til beboelse.

Her på Refshaleøen lå engang landets største arbejdsplads, men siden B&W-værftet lukkede i 1996, har det gamle, tilgroede industriområde udviklet sig til et yndet udflugtsområde med kunst, håndværk, madmarked, klatrepark, to-stjernet Michelin-restaurant, metal-festival, en håndfuld studieboliger plus det løse — blot et lille kvarters cykeltur fra Kongens Nytorv.

Størstedelen af Refshaleøen ejes i dag af By & Havn og af Refshaleøens Ejendomsselskab, som nu lufter deres store planer for halvøens fremtidige udvikling.

Metro og havnetunnel

Netop Refshaleøens kulturtilbud gør området særlig interessant for byudkling, da mange københavnere i forvejen har fået et nært forhold til stedet — modsat for eksempel Nordhavn — lyder det fra By & Havns direktør Anne Skovbro. 

»Det er et sted københavnerne elsker. En masse mennesker har indtaget området og brugt de skæve bygninger. Det betyder selvfølgelig enormt meget for det arbejde, som vi skal i gang med«, siger hun til Berlingske. 

Egentlig er Refshaleøen af Københavns Kommune udlagt til et såkaldt perspektivområde, hvor bulldozerne og byggekranerne tidligst kan frå frit slag fra 2031. 

Men etableringen af Lynetteholmen — og finansiering af den metro, der gerne skal forbinde områdets kommende 35.000 beboere med resten af byen — ser nu ud til at fremskynde planerne for udviklingen.

Præcis hvor og hvordan metrolinjen og en kommende Østlig Ringvej skal løbe er endnu ikke på plads, men under alle omstændigheder vil både forløbet og prisskiltet få afgørende betydning for Refshaleøens videre udvikling. Dét skyldes, at indtægter fra grundsalg her, skal være med til at finanisere de store infrastruktur-projekter. 

Ny metro og havnetunnel er dog ikke det eneste, Refshaleøens kommende beboere skal betale til via deres boliglån og huslejer.

By & Havn ejes 95% af Københavns Kommune — og dermed af skatteyderne — og Refshaleøens Ejendomsselskab ejes af fire pensionsselskaber, der har købt grundene og som skal generere afkast til sine medlemmer.

Alle er sat i verden for at skabe profit, og derfor skal de meget gerne have sorte tal på bundlinjen, når regnskabet til sidst gøres op. Byggeriet skal altså ikke blot finansiere sig selv, men også generere et overskud, der kan fordeles ud til — ikke mindst — fremtidens pensionister.  

En anden ubekendt er Biofos. I dag optages en tredjedel af Refshaleøens areal af et renseanlæg, der renser vandet fra 14 kommuner og som idéelt set skal flytte til Avedøre Holme, når udviklingen af Lynetteholm for alvor tager fart. 

Her og nu arbejder Refshaleøens ejerkreds både med et scenarie, hvor renseanlægget bliver liggende, og hvor det flytter.

Uanset hvad vil Refshaleøen næsten uden tvivl blive opgraderet fra et perspektivområde til et "lad os så komme igang"-område, når Københavns Kommune næste år udarbejder sin nye kommuneplan.

Syv dogmer kridter banen op

Her og nu skal de endnu ikke konkrete planer forventningsafstemmes med både københavnerne og politikerne.

Derfor inviteres hele byen snart til åbne idé-møder, hvor fremtiden for det gamle industriareal skal konkretiseres. Dialogprocessen — og den senere konkurrence om en håndgribelig plan for området — vil løbe over de næste to år.

»Det er et sted, som fortjener, at der laves de bedst mulige planer for videreudviklingen af området, så vi på Refshaleøen faktisk lykkes med at lave den gode overgang fra midlertidige aktiviteter til blivende by i respekt for industrihistorien herude”, lyder det fra Jes Transbøl, administrerende direktør for Refshaleøens Ejendomsselskab.

Sammen med By & Havn har selskabet udarbejdet en liste med syv dogmer for udviklingen på Refshaleøen, der siden skal konkretiseres af 14 fageksperter i en nedsat følgegruppe.

Læser man dem igennem, bliver man lidt klogere på, i hvilken retning halvøen fremover skal udvikles.

Blandt andet lyder det, at Refshaleøen fortsat skal være "Københavns kreative bydel", at de historiske bygninger bør bevares og at bydelen bør "gå ambitiøst til den grønne omstilling". 

Under sidstnævnte punkt lyder det, at Refshaleøen skal forsynes med højklasset offentlig transport og en ny cykelbro, der forbinder Refshaleøen med Indre by. En sådan bro har været på tegnebrættet i noget tid, men mangler fortsat finansiering. 

Læser man videre, fremgår det, at vandkanten mod Inderhavnen "skal tage karakter af den rå industrihavn" med blå og grønne opholdspladser, mens Øresundssiden skal udvikles med mere naturpræget karakter a la det, der er planlagt for Lynetteholmens østkyst.

Desuden skal Refshaleøen udvikles som en fælleskabsorienteret bydel med varierede boligformer og et væld af idræts- og fritidsaktiviteter, som området i forvejen er kendt for.

Nu skal borgerne høres

Allerede denne måned skydes ”Indspark til Refshaleøen” i gang, hvor alle interesserede indtil 31. marts kan bidrage med idéer til den foreløbige vision.

Der afholdes to store åbne værkstedsmøder på Refshaleøen den 4. februar og den 4. marts, som alle interesserede borgere kan tilmelde sig. ‌

Til efteråret afholdes yderligere en åben idekonkurrence, hvorefter en ny borgerdialog kan kridte banen for konkurrencen om en såkaldt 'strukturplan' i 2024.

Formelt er Refshaleøen altså fortsat blot et såkaldt 'perspektivområde', men Københavns Kommune har allerede nu en alternativ køreplan liggende i skuffen — klar til at blive indført i den opdaterede 'Kommuneplan 2024'. Dén tilskriver, at der allerede i 2025 kan laves en lokalplan for Refshaleøen, og når dén er på plads, vil arbejdet kunne gå i gang.