Kampsportens Hus ved Nørrebro Station er åbnet

Et år forsinket — men nu er hårdtslående hus med seks dojos og flere nye byrum omkring sig åbnet ved Nørrebro Station.

Det er omtrent et år forsinket, men nu 'Kampsportens Hus' åbnet på grænsen mellem Nørrebro og Nordvest.

Indendørs rummer huset 3.000 m² helliget cirkelspark og rullefald, og det er indrettet med asiastisk inspiration som en hilsen til de fleste kampsport-skolers ophav.

Visionen er, at den nye bygning skal være et samlingssted for byens mere end 100 kampsportsforeninger og give de omkring 8.000 medlemmer af dem et fast sted at mødes og træne.

Lokale- og Anlægsfonden er en af byggeriets støtter, og i forbindelse med åbningen siger arkitekt Anna Hassel fra fonden:

"Kampsport er ikke kun en sport, men er også en kultur, hvor man udfordrer sig selv og lærer at mestre og forstå krop og sind."

Stregerne til huset er dog ikke slået af fonden, men af arkitekterne hos Entasis, der tidligere har arbejdet med blandt andet masterplanen til Carlsberg Byen, og senest det kommende byggeri på Nuuks Plads på Nørrebro.

Japansk og Nordisk møde

Arkitekterne indikerer selv, at kampsportens særlige rytmik har været med til at inspirere udformningen.

Budo er således det japanske ord for kampkunst, og en sal til at udøve den i er en dojo. Og de korte, klangfulde ord leder, ifølge arkitekterne, tankerne hen på "den poetiske klarhed der er så blændende smuk ved de asiatiske ophavslandes facon og æstetik."

Dén klarhed og ro har man hos Entasis arkitektonisk forsøgt at oversætte til en bygning, der nu befinder sig i miljøet omkring Nørrebro Station, der er præget af en høj grad af bevægelse og livlighed, men også af noget uro — både bymæssigt og socialt.

Japansk og nordisk æstetik er ikke helt fremmede for hinanden i forvejen, og Entasis fortæller, at de med huset har oversat det asiatiske til en særlig nordisk ramme, hvor man i højere grad understøtter fællesskabet og inviterer indenfor.

Dét gælder både i selve huset, og i de nye byrum omkring bygningen, der fra starten har været tænkt ind som en del af koncpetet.

Budgettet har været på i alt 105 millioner kroner, hvoraf Københavns Kommune har betalt omkring halvdelen. De øvrige støtter er Den A.P. Møllerske Støttefond, Nordea Fonden og altså den statsfinansierede Lokale- og Anlægsfonden.