Tilkørsel til motorvej i Ørestad skal være levende kvarter

Nu er turen kommet til Hannemanns Allé, der måske ikke umiddelbart ringer en klokke, men som mange københavnere nok alligevel har besøgt.

Vejen huser nemlig multiarenaen Royal Arena og udgør derudover forbindelsesleddet mellem Øresundsmotorvejen og den næsten seks kilometer lange — og overvejende snorlige — Ørestads Boulevard, hvor man kan suse hele vejen fra byens indre voldgrave og ud til Kalvebod Fælled.

Fra boulevarden kan man godt 300 meter fra Field's dreje ind på omtalte Hannemanns Allé, der altså nu skal være andet og mere end Ørestads tilkørsel til motorvejen.

Liv mellem kontorerne

Det er tegnestuen Cebra, der har vundet det 95%-kommunale udviklingsselskab By & Havns konkurrence om en plan for udviklingen af området omkring Hannemanns Allé.

Planen er, at der skal udvikles et såkaldt 'forretningskvarter' i området mellem Royal Arena og Øresundsmotorvejen, hvor der både skal bygges (endnu flere) kontordomiciler og anlægges en række nye byrum, der skal gøre det attraktivt for de kommende medarbejdere at hænge ud i området.

I dag er kun et par enkelte bygninger opført ud mod Ørestads Boulevard, mens det meste af et øvrige område mellem de to veje ligger øde hen eller bruges til parkering.

Men det skal ændre sig fremover, og det er ikke mindst livet mellem de kommende bygninger, der har fået mest kærlighed i projektforslaget fra Cebra.

Tegnestuen har med egne ord gjort brug af metoden 'omvendt planlægning', hvor krudtet er brugt på 'de identitetsskabende byrum mellem bygningerne' ud fra devisen om, at de fremtidige ejere og lejere er interesserede i mere end det, der foregår bag egen facade.

I det hele taget synes udviklingen af det nye område at tale ind i den kritik, der har klæbet til Ørestad fra start; nemlig at der har været alt for meget fokus på at opføre store byggerier og alt for lidt på at sikre livet imellem dem.

»Livet i byen er afgørende for værdien af de bygninger, der ligger der, og som sådan et fundament for en økonomisk sund by,« lyder det således fra Cebra's direktør, Lisbeth Nørskov i forbindelse med offentliggørelsen af vinderforslaget. Og hun fortsætter:

»Det er vigtigt, at bygningerne vil byen, og at måden, man planlægger området på fremadrettet, sikrer et meningsfuldt forhold mellem by, byrum og bygning, der også inviterer til længerevarende ophold og interaktion.«

Et gadekær til kontorfolket

Drømmen er, at det nye mini-kvarters byrum kommer til at fungere som en »en forlængelse af virksomhedernes indendørs kontorer«, hvor medarbejderne har lyst til at slå sig ned med deres computer i løbet af dagen eller holde et udendørs møde. Og hvad skal der så til, for at dét sker?

Ja, Cebra præsenterer helt konkret tre nye byrum — Det Urbane Gadekær, Den Urbane Agora og Byporten — som skal lokke medarbejderne ud af kontorbygningerne og give kvarteret lidt tiltrængt karakter.

Det Urbane Gadekær bliver, som navnet antyder, et vandrigt samlingspunkt, hvor det er tanken, at der skal etableres opholdsmuligheder og caféer omkring pladsens nye, store spejlbassin.

Den Urbane Agora bliver til gengæld grøn, og er tænkt som en plads, hvor bl.a. kunst- og byrumsinstallationer, lyssætning — og altså masser af beplantning — skal være med til at give området en tydeligere identitet og gøre det rart og mere fredfyldt at opholde sig her mellem mere end 20 etager høje kontortårne kun nogle meter fra en motorvej.

Endelig er det planen, at der skal skabes en mere defineret og grøn ankomst til området i form af en 'højhus-byport', så man tydeligt fornemmer overgangen til bydelens nye forretningskvarter, når man drejer fra motorvejen og ankommer til Ørestad Syd.

Allerede interesse for området

Cebras design af området har som sagt haft fokus på de kollektive byrum, og der er da heller ikke angivet faste byggefelter i det vindende forslaget. Det vil sige, at det endnu ikke er fastlagt præcis hvor de nye byggerier skal vokse op ad jorden.

En central tanke er dog, at der skal skabes aktive og levende stueetager, der kan bidrage til livet og stemningen i området — ligesom det er meningen, at områdets pladser og byrum skal være forbundet til de tilstødende områder med stier og passager for at skabe liv og færdsel i hele kvarteret.

Levende stueetager er ikke noget Ørestad er forvænt med, men det kan der måske laves om på her, hvor der ikke er langt til de tusinder af beboere i de sydligere dele af Ørestad.

Lige ovre på den anden side af Hannemanns Allé ligger altså også Royal Arena — og man kan formentlig forvente, at også nogle af fremtidens gæster til VM i Ishockey eller Céline Dion vil gå over gaden for at bruge nye byrum og caféer, mens de venter på det første face-off, eller på at de første tårer begynder at trille til My Heart Will Go On.

Ifølge By & Havn er de første henvendelser fra interessererede virksomheder allerede trillet ind, men de må vente lidt endnu med at rykke ind i nye bygninger omgivet af mere inviterende byrum.

En lokalplan for området er nemlig en forudsætning for, at det nye forretningskvarter kan blive til virkelig, og den skal først udvikles. Her skal Cebras's streger konkretiseres ydeligere i samarbejde med både Københavns Kommune og By & Havn.

Lokalplanen er Cebra under udvikling og forventes at blive vedtaget ved årsskiftet mellem 2023 og 2024.

Den kommende plan skal — udover Royal Arena — tænke området sammen med bl.a. Danmarks dyreste folkeskole, der ventes at kunne byde skolebørn velkommen fra 2023, fire parkeringshuse, en Burger King, to hoteller og Ørestad Skøjtehal, der alle vil være naboer til det nye kvarter.