Hvad nu hvis man ... reserverer byens P-pladser til beboerne?

Nogenlunde sådan lyder to tilbagevendende kritikpunkter af livet i hovedstaden: Byens beboere kommer hjem fra arbejde i bil og ender med at cirkulere i 20 minutter for at finde en plads bare nogenlunde tæt på hjemmet. Og mange pendlere og besøgende fra oplandet vælger at tage bilen ind til byen i stedet for at bruge f.eks. S-tog.

Dét giver trængsel på gaderne, ekstra forurening og frustrationer for beboerne.

Men kunne man løse noget af dén problematik med en ganske lille ændring?

Kunne man sætte et skilt ved en række af byens P-pladser, hvorpå der står: "Parkering kun med beboerlicens"?

Den idé har Socialdemokratiets Mette Reissmann diskret luftet på Københavns Rådhus ved at spørge sine embedsmænd, om det ville være en model, København kunne benytte sig af.

Almene hensyn?

Har man rejst rundt i Europas storbyer — og valgt at bruge tid på at læse deres parkeringsskilte — vil man vide, at tanken om reserverede P-pladser ikke er helt vanvittig.

Både f.eks. London og Paris har indført parkering reserveret til beboerne. Det samme har man flere steder i USA, hvor Boston og Philadelphia i dag har ordningen  — og i New York overvejer man en lignende løsning.

Men i Danmark kan lovgivningen komme i vejen, hvis politikerne i Københavns Kommune skulle ønske at følge trop.

Embedsmændene på rådhuset svarer nemlig Reissmann, at offentlige veje ifølge dansk lovgivning som udgangspunkt også skal være offentlige med hensyn til parkering.

Man kan dog godt reservere P-pladser, hvis der — som det hedder — "foreligger væsentlige, almene hensyn," uden at der samtidig er "færdselsmæssige hensyn, der taler imod".

Det er dén del af lovgivningen, der f.eks. giver mulighed for, at man i dag kan reservere P-pladser til handicapkøretøjer.

Spørgsmålet omkring reservation af pladser til byens beboere kan derfor koges ned til, om der er et "alment hensyn" ved at gøre det nemmere for beboerne at finde parkering nær deres hjem. Og svaret på dét spørgsmål vil nok afhænge en hel del af, hvem man spørger.

Blandt kommunens embedsmænd er man dog umiddelbart skeptisk.

Man vurderer på Teknik- og Miljøforvaltningen, at de almene hensyn "muligvis ikke foreligger" — blandt andet taget i betragtning, at byens beboere allerede er bedre stillet end udefrakommende, da de kan parkere betydeligt billigere.

Men da der ikke er en praksis på området, fortæller embedsmændene også, at der vil skulle laves en juridisk undersøgelse, hvis man vil have afklaret spørgsmålet.

Skulle en sådan undersøgelse nå frem til, at det ville være ulovligt, vil det kræve en lovændring på Christiansborg, før Reissmann og de øvrige, kommunale politikere eventuelt vil kunne beslutte at reservere P-pladser til byens beboere.

København er modsat

Hvor mange storbyer i verden altså allerede har indført P-reservation til beboerne, så er København rent faktisk gået den stik modsatte vej i ét område i byen.

Er man beboer i Middelalderbyen, må man i dagtimerne slet ikke parkere med sin beboerlicens nær sin bolig. For at udefrakommende lettere skal kunne komme helt ind til centrums butikker og kontorer, er beboernes biler blevet forment adgang til beboerparkering. 

Dét kan betyde lange gåture til og fra parkering, hvis man er beboer i Middelalderbyen — og bestemmelsen er formentlig med til at trække mere biltrafik ind i byens indre, da der er flere P-pladser at komme efter.

Så spørgsmålet om "almene hensyn" kan hurtigt ende med at blive ganske komplekst. 

For hvis hensyn er mest almene? Er det byens beboere med biler? Er det udefrakommende med biler? Er det byens beboere uden biler, der gerne vil have mindre, cirkulerende trafik? Eller er det de udefrakommende, der har samme ønske om et København med renere luft og færre biler, der kører ind og ud af byen?      

Og vil f.eks. klimaet tælle med som et "alment hensyn"? Det er flere gange blevet påvist, at flere P-pladser skaber mere biltrafik, mens færre P-pladser gør det mindre attraktivt at tage bilen, og derfor "fordamper" noget af biltrafikken.

Med reservation af P-pladser vil antallet af pladser i byen for så vidt ikke blive reduceret — men det vil opleves sådan for udefrakommende, og derfor kan man forestille sig en klimavenlig fordampning af biltrafikken.

Præcis dét er i hvert fald ét af argumenterne i New York, hvor en beboer-organisation mener, at P-reservation betyder mindre biltrafik, mindre forurening og bedre forhold for beboerne, som er dem der rent faktisk betaler skat i kommunen.  

Det er et stort spørgsmål, som Reissmann har åbnet med et diskret spørgsmål stillet til embedsmændene.

Magasinet KBH har kontaktet Mette Reissmann for en uddybning, og følger op på sagen.