Forsinket, men: Nu starter byggeriet af Papirøens svømmebad

På det nordvestlige hjørne — lige over for Ofelia Plads på den anden side af Inderhavnen — skal byggeriet af Papirøens nye vandkulturhus og havnebad til at starte.

Det er MT Højgaard, som blandt andet har opført Den Sorte Diamant, der har vundet opgaven. Og dermed kan byggeriet af det 5.600 m² store — og offentligt tilgængelige — svømmebad med dertilhørende træbrygge på 700 m² sættes i gang.

Det er et byggeri, der af det store, amerikanske magasin Travel+Leisure allerede er blevet døbt "The world's coolest public swimming pool." 

Når svømme- og havnebadet står færdigt, vil det byde på markant arkitektur indeholdende både indendørs og udendørs bassiner i forskellige højder, wellness-faciliteter og plads til foreningsaktiviteter. Forventet åbningsdato hedder nu midten af 2025.

Rammen omkring det kommende vandkulturhus vil bestå af "svævende" teglpyramider, der hviler på en base, som rent visuelt er helt domineret af glas. De bærende søjler står diskret i V-form bag en lang, ubrudt og transparent glasfacade.

Stregerne til havnens nye udflugtsmål — kun godt 200 meter fra Operaen — er slået af verdenskendte Kengo Kuma. Den japanske arkitekt har blandt andet designet det skotske designmuseum V&A Dundee og det nationale, olympiske stadion i Tokyo.

I København har Vilhelm Lauritzen Arkitekter og Cornelius Vöge Atelier bidraget til realiseringen af vandkulturhuset som underrådgivere.

Svævende pyramider

Teglpyramiderne er uden en egentlig for- og bagside, så oplevelsen af dem kan fungere både set fra vandet og inde fra Papirøens indre.

De vil have forskellige udtryk set fra forskellige perspektiver.

På udvalgte steder vil murenes stenbesætning være brudt af små vinduer, der skal lukke lys ind i svømmebadet i dagtimerne — og omvendt lade lyset stråle ud fra åbningerne efter mørkets frembrud.

Badegæster får også mulighed for at svømme mellem pyramidernes toppe i et hævet, udendørs bassin med opvarmet havvand.

På kajen langs Inderhavnen skal mindre havnebassiner i varierende dybde ligge som terrasser. En 700 m² træbrygge vil lægge sig foran vandkulturhuset og skabe en fodbindelse til havnens vand.

For dyrt og for kompliceret

Rejsen ned ad vejen til byggestart har taget små seks år, siden en idékonkurrence udskrevet af Københavns Kommune i 2015 sparkede gang i udviklingen af Christiansholm, der tidligere har ageret papirlager for avisbranchen — deraf øens uofficielle, men populære tilnavn.

Resultatet af konkurrencen blev, at et nyt svømmebad skulle være øens hovedattraktion.

Planen var egentlig, at svømmebadet allerede skulle have stået klar i 2021. Men byggeriet blev både dyrere end først antaget, og dernæst forsinket. Det stod hurtigt klart, at byggeriet ville blive kompliceret.

Pyramideformer og mange små vinduer — kombineret med øens besværlige adgangsforhold — skubbede til den oprindelige tidsplan.

Med kun én smal adgangsvej til øen — og meget lidt plads at boltre sig på — vil byggearbejdet være et af byens mere krævende.

Dét betyder, at der i de kommende år vil være simultan byggeaktivitet overalt på Papirøen. Svømmebad og øens øvrige byggerier vil rejse sig sammen.

Den samlede udvikling af Papirøen blev påbegyndt i starten af 2018 med rydningen af øens ældre erhvervshaller. I starten af sidste år gik byggeriet af boligområdet i gang, og nu starter byggeriet vandkulturhuset altså også.

Huset er finansieret af Nordea-fonden og Københavns Kommune — med førstnævnte som stærkeste bidragyder.

Oprindeligt lød vurderingen, at det ville koste 350 mio. kroner at opføre, men det beløb er siden blev opjusteret ganske kraftigt.

Prisseddelen er indtil videre vokset til 710 mio. kroner. De 400 kommer fra Nordea-fonden. Resten betaler Københavns Kommune i form af et afdragsfrit lån til den fond, der skal stå for at drive svømmebadet.

Hvad dét eventuelt kommer til at betyde for prisen for en billet, ved vi mere om i 2025.