Hovedstaden scorer sidsteplads i idrætsfaciliteter

Når snakken falder på, hvorfor man vil bo i hovedstaden trods høje boligpriser og småt med plads, så er det netop ofte de mange muligheder, der bliver fremhævet.

Men kigger man på chancerne for at få rusket op i kroppen i foreningssammenhæng, så er de knap så store.

Ifølge en ny opgørelse fra Idrættens Analyseinstitut har København og Frederiksberg klart færrest idrætsfaciliteter i forhold til antallet af indbyggere, når man kigger på landets 98 kommuner — med lange ventelister og slidte faciliteter som følge.

Booket 97 procent af tiden

Vil du deles med så få som muligt om idrætsfaciliteterne, så skal du til Læsø eller Lemvig. Her er der ifølge opgørelsen henholdsvis 221 og 293 beboere pr. facilitet.

I Københavns Kommune lyder dét tal på 1.516. Du kan finde den fulde liste her.

Til gengæld skal københavnerne og frederiksbergerne — sammen med rødovregenserne — bevæge sig kortest for at komme hen til en idrætshal, fodboldbane, svømmehal eller et fitnesscenter.

Opgørelsen siger ikke noget om, hvor meget de enkelte faciliteter bliver brugt, og besvarer derfor ikke spørgsmålet, om kommunerne med flest pr. indbygger evt. har overkapacitet, mens København og Frederiksberg har, hvad der skal til.

Ifølge en undersøgelse fra Syddansk Universitet, er de københavnske idrætshaller dog tæt på fuldt bookede. I hovedstaden er hallerne optaget 97 procent af tiden mod et landsgennemsnit på 83 procent.

Med på finansloven?

Det er ikke nyt, at København og Frederiksberg ligger i bunden, når det kommer til steder at dyrke idræt.

De to kommuner tog også sidstepladserne, da opgørelsen blev lavet i 2017 og 2019. Og DGI har også tidligere kritiseret det stramme anlægsloft for at være blandt årsagerne til, at der ikke er blevet bygget flere idrætshaller- og baner i København trods mange nye boliger og børnefamilier.

Men nu får København og Frederiksberg måske lov til at bruge flere penge på idrætten.

Da regeringens finanslovsforslag blev offentliggjort i slutningen af august, var et af punkterne på listen, at de to kommuner må bygge og renovere idrætsfaciliteter for 1 milliard kroner ekstra i 2022-2030.

Det er fortsat kommunerne selv, der skal finde finansiering til det, men hvis den bredere ramme kommer med på den endelige finanslov, vil det give dem mulighed for at sætte flere projekter i gang.