pixel

Mere albuerum til læseheste

Hovedbiblioteket skal renoveres og det betyder en ny passage tværs gennem huset, lidt flere kvadratmeter og drømme om Krystalgade som gågade

kbh magasin

Fakta

Forventes færdig i 2013

Prisen bliver i alt på 100 millioner. De første 10 millioner er bevilget og går til caféen

Tegnet af Juul & Hansen Arkitekter A/S

Det har ellers længe set ud til at København endelig skulle have et helt nyt Hovedbibliotek der var bygget til formålet. Israels Plads og Vandværksgrunden, hvor Pumpehuset residerer, har været i spil som adresse for byens største bibliotek, men Daells tidligere bolighus på Krystalgade beholder altså tjansen.

Indtil nu har adgangsforholdene til Hovedbiblioteket mildest talt været kaotiske. Cykler, biler og fodgængere slås om pladsen, men det problem løses ved at lave en helt ny indgang. Huset kommer ved hjælp af en ny glastilbygning til at gå helt ud til Store Kannikestræde og derfor laves der nu en indgang der.KBH_Hovedbibliotek_JuulHansen_Backside_rev01.jpg

Den nuværende hovedindgang får dog også et løft. Hele facaden ud mod Krystalgade kommer til at fungere som café, hvor vinduerne kan åbnes helt op. Det er i den forbindelse, at København Kommune har åbnet op for at gaden muligvis kan blive lavet om til gågade og dermed skabe grobund for, at flere af byens borgere i fremtiden finder vej ind i det nye Hovedbibliotek.KBH_Hovedbibliotek_fk_Juul__Hansen_Arkitekter_as_og_CadwalkMedia.jpg

De kreative hoveder bag renoveringen, Juul & Hansen Arkitekter A/S, har generelt store planer for Hovedbiblioteket. Ved at flytte rulletrapperne, der lige nu er placeret midt i rummet, ud til siderne, kan man bruge den store plads i grundetagen til kulturelle arrangementer og koncerter med plads til 3-400 mennesker.

I det hele taget er formålet med renoveringen at få flere folk til at bruge Hovedbiblioteket. ”Meningen er at det skal være åbent og tilgængeligt. Mit bud er at vi fordobler antallet af årligt besøgende, fra 750.000 til halvanden million, når renoveringen er helt færdig i 2013,” siger leder af Hovedbiblioteket, Jens Steen Andersen.

Selv om man regner med en fordobling af besøgende, får de ikke dobbelt så meget plads at boltre sig på. Tilbygningen til Store Kanikkestræde giver små 1.000 ekstra kvadratmeter og dermed bliver der i alt 11.000 kvadratmeter Hovedbibliotek om tre år.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling