Endelig: Naturhistorisk supermuseum går i jorden (helt bogstaveligt)

Men forleden gik prestigebyggeriet helt officielt igang.

Og dermed forventes det delvist underjordiske Statens Naturhistoriske Museum nu at åbne i, over, under og omkring Botanisk Have i 2023.

Både form og indhold skal være i international topklasse, når udstillingssale under jorden føres sammen med eksisterende gamle bygninger og transparente tilbygninger i det nye kompleks med hovedindgang mod Sølvtorvet i Sølvgade.

Kombineret udgør alle kæmpeknoglerne, de sjældne meteoritter og eksotiske planter fra Zoologisk Museum, Geologisk Museum og Botanisk Have en af verdens ti største naturhistoriske samlinger, der målt i besøgstal forventes at gå direkte i byens museums-top-3 sammen med Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst.

Efter en del tilpasninger og nedskaleringer af ambitionerne gennem årene er projektet endt med et priskilt på lige knap en milliard kroner. Samlede donationer på 550 mio. kroner kommer fra private fonde, mens forskellige statslige kasser lægger resten.

Statens Naturhistoriske Museum er organiseret som et institut under Københavns Universitet, der vil leje museet af staten, når det står færdigt.

Hvalsal som blikfang

Sammensmeltningen mellem gammelt, nyt og nedgravede skatkamre i Botanisk Have er oprindeligt udtænkt af arkitekt Claus Pryds og videreudviklet med de lokale stjernearkitekter Lundgaaard & Tranberg – der foruden beundrede nyklassikere i København som Tietgenkollegiet, Skuespilhuset og SEB Bank også er hjernerne bag Axel Towers og de kommende syv posttårne på Postgrunden.

Statens Naturhistoriske Museum bliver godt 30.000 etagemeter stort, hvoraf halvdelen udgøres af det eksisterende Sølvtorvskomplekset, der tidligere husede Den Polytekniske Læreanstalt, og hvoraf størstedelen af det tilføjede bliver bygget under jorden.

Museets vartegn bliver dog en ny hvalsal, der opføres som en organisk formet glasbygning i anlæggets nuværende indre gårdrum. Der vil den rage op over de lavere bygninger og markere hovedindgangen.

20 år fra drøm til realitet

I 2023 vil supermuseet have været to årtier undervejs.

Folketinget gav helt tilbage i 2004 Københavns Universitet lov til at forfølge sit store ønske om at samle sine samlinger i Botanisk Have. Da Claus Pryds vandt den første arkitektkonkurrence i 2009, blev Statens Naturhistoriske Museum lovet færdigt i 2014. Da det videreudviklede projekt blev præsenteret i 2012, var den forventede åbningsdato rykket til 2017.

Men ombygningen blev først endeligt godkendt af Københavns Kommune i 2016, og museet har haft svært ved at indsamle penge nok til at gå i jorden, samtidig med at det generelle samarbejde mellem Bygningsstyrelsen og Københavns Universitet har været ramt af andre byggeskandaler.

For at få de donerede fondsmidler til at slå til, er budgettet undervejs blevet beskåret med en tredjedel, hvormed der også er blevet skåret ned på omfanget af de underjordiske gange og antallet af lette glasbygninger på overfladen.

De store donationer på over en halv milliard til selve byggeriet kommer fra Villum Fonden, Det Obelske Familiefond, Novo Nordisk Fonden samt Aage og Johanne Louis-Hansens Fond.

Der ud over er den sidste finansielle brik faldet på plads med en donation på 166 mio. kroner fra A.P. Møller-fonden til indretning af den permanente udstilling på Statens Naturhistoriske Museum: En fortælling om Jordens 4,5 milliarder år lange historie med udgangspunkt i syv temaer om planeten.