Experimentarium er tilbage – og fordoblet

Endelig er Experimentarium hjemme igen i Tuborg Havn efter tre års ombygning og et mellemliggende eksil inde i City.

Den over 100 år gamle, tidligere sodavandstappehal genåbner med to ekstra etager på og dobbelt så meget udstillingsareal som før – fyldt op med dimser og dingenoter, håndtag, knapper, kuglebaner, lyskegler og vandstrømme til pilfingrede gæster.

»Der er ikke nogle steder i Experimentarium, man ikke må røre. Det er et must-touch-sted,« som administrerende direktør Kim Gladstone Herlev begejstret siger.

Den nye version af Hellerups interaktive museum for naturvidenskab og teknologi er tegnet på den århusianske tegnestue Cebra. Arkitekterne er især kendte for det spektakulære boligbyggeri Isbjerget på Aarhus Havn og har til deres hidtil største aftryk på København taget iøjenfaldende inspiration fra videnskabens forunderlige verden.

Fotograf:  Adam Mørk

Champagnebrus i facaden

Udefra fremstår tilbygningen som en håndfuld store, lyse bokse af aluminium, der med spejlende undersider er lagt oven på den gamle teglbygning. Som en påmindelse om, at al videnskab bygger på tidligere videnskab.

»Konceptuelt er det fremtiden, der hviler på fortiden; det er let oven på tungt; det er teknologi oven på videnskab,« forklarer arkitekt Lars Gemynthe Gylling fra Cebra.

Aluminiummet består delvist af genbrugte øl- og sodavandsdåser, så på den måde videreføres også noget af historien fra tappetiden. Den slebne overflade har fået en lille smule farve indlagt – ’champagne’ hedder den – som spiller op til okkerfarven nede i teglbasen.

Et slags bølgende, brusende mønster af små bitte huller løber langs aluminiumsfacaden. Det tillader ventilation, virker som solafskærmning og er samtidig en dekorativ, abstrakt fortolkning af de formationer, som væsker og gasser kan danne, forklarer Lars Gemynthe Gylling:

»Det skal se ud, som om vi har sendt en strøm igennem huset, og når den rammer et udspring eller et vinduesparti, så opstår der hvirvler eller turbulens. Det er en fortælling fra fysikkens verden, som kan være med til at understrege, at dette her er et hus, der formidler naturvidenskab og teknologi.«

Fotograf:  Emilie Koefoed

Helix og Vektor

Indgangen til Experimentarium ligger nu nærmest skjult under en af de nye tagbokse, og det er med vilje. På den måde bliver man ekstra overvældet, når man kommer ind i den store forhal, hvor bygningens egentlige vartegn åbenbarer sig: Den snoede Helix-trappe.

Den 17 meter høje, 100 meter lange og 160 ton tunge trappe er beklædt med kobber og står midt i ankomsthallen, hvor spejling på væggene spreder den gyldne farve til hele rummet og giver bevægelse og kig ind til udstillingerne på etagerne.

»Trappen skal sørge for at give folk en wauw-oplevelse, lige når de kommer ind ad døren,« siger arkitekten om den byggeteknisk største udfordring i det forvandlede Experimentarium.

Cebra har skabt Helix-trappen med inspiration fra DNA-strenge, eller mere fagteknisk betegnet DNA-molekylets dobbelthelix-struktur, og var på videnskabelig vis ude på alle de vindeltrapper, de kunne opstøve i Danmark, for at teste flowet i sådan nogle.

Længere inde i bygningen findes endda endnu en skulpturel trappe, den X-formede og spejlende Vektor-trappe, inspireret af det geometriske princip om den korteste afstand mellem to punkter.

Fotograf:  Adam Mørk

Fotograf:  Emilie Koefoed

Bobleri og bevægelsesbif

Experimentarium genåbner med hele 16 nye udstillinger, hvor man for eksempel kan skabe en slowmotion-bølge, spille musik på lysstråler eller dyste mod en robotarm.

»Det er ikke sket før i historien, at et science-center lancerer så mange nye udstillinger på én gang. Og vi har selv lavet udstillingerne, de er ikke bare kopieret. Hver udstilling er et univers i sig selv,« fortæller direktøren Kim Gladstone Herlev. Men nogle af de gamle kendinge er der selvfølgelig stadig:

»Bobleriet er jo Experimentarium Classic. Sæbebobler – dér har vi altså alle med. Også forældrene.«

Det, som direktøren glæder sig mest til, er at åbne verdens første bevægelsesbiograf. Her får man ikke lov at glide ned i sædet – der er faktisk slet ingen stole i biffen, som er baseret på bevægelsessensorer.

»Når du bevæger dig, er du med til at skabe historien. Ja, jeg kan ikke sige mere – det skal altså opleves. Ham, der har skrevet historien i den første film, er den samme som har lavet Mulan-historien og Pocahontas og andre Disney-klassikere,« forklarer Kim Gladstone Herlev.

Fotograf:  David Trood

Frit flow og frisk luft

Udstillingshallerne har arkitekterne ladet være helt åbne, så de kan indrettes til en hvilken som helst udstilling. Der er ikke noget tvunget flow – man kan bare helt frit gå på opdagelse, så oplevelsen er forskellig, hver gang man kommer.

En kuriøs og ret markant detalje er, at der er åbent kig ind til mødelokaler og administration fra udstillingerne. Og omvendt.

»Det giver en vigtig transparens. Vi har et behov for at være i kontakt med publikum,« forklarer direktøren.

Han håber på at se en halv million gæster i 2017. Siden den første version åbnede i 1991 og lukkede i 2014, havde Experimentarium haft mere end 8 millioner legesyge gæster forbi – svarende til cirka 1.000 mennesker hver eneste dag.

I den midlertidige, 2½-årige periode som Experimentarium City inde på Papirøen lærte science-centeret som noget helt nyt at eksperimentere med udstillinger under åben himmel, og i den nye færdigombyggede version i Hellerup er der lagt et udendørs udstillingsområde på taget.

Tagterrassen vender stik syd mod Tuborg Havn og har sol – og god udsigt – hele dagen. Terrassegulvet er fleksibelt og kan erstattes med andre overflader, hvis det skulle blive nødvendigt til en bestemt udstilling. De første aktiviteter på taget er klar til påske.