pixel

Masterplan for Papirøen i gang

kbh magasin

Fakta

Papirøens udvikling administreres af By & Havn der er et offentligt ejet selskab, som har til formål at udvikle flere centrale områder i København, blandt andet Ørestad og Nordhavn.

Kort
Papirøen

Næppe er blækket på de fem checks til vinderne af idékonkurrencen for Papirøen blevet tørt, før næste skridt er taget.

I dag offentliggjorde By & Havn hvilke syv teams, der skal tegne på den egentlige masterplan for området. Masterplanen kommer til at danne grundlag for den lokalplan, der i sidste ende skal resultere i, at nye herligheder begynder at rejse sig på Papirøen.

Arbejdet med masterplanen går i gang i starten af oktober, og nogle måneder senere udvælges så en vinder blandt de syv forslag. Vinderen vil efterfølgende få lejlighed til at arbejde videre på planen.

De syv teams der har vundet retten til overhovedet at komme med forslag er:

1. Henning Larsen Arkitekter (DK) 2. COBE (DK) 3. C.F. Møller (DK) 4. Adept (DK) 5. Holscher Nordberg og Polyform (DK) 6. MVRDV (NL) 7. OMA (NL)

I team 5 indgår også UBLA, bestående af Anders Ojgaard og Brian Lottenburger, der var en af de fem vindere af idékonkurrencen med forslaget 'Bad, Mad og Perspektiv'.

Byggeriet på Papirøen vil tidligst gå i gang i 2017, formentlig først i 2018.

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling