pixel

17 kirker til genbrug

Fotoserie: Her er de mange københavnske kirkebygninger, der skal have nye funktioner.

kbh magasin

København har for mange kirker og for få kirkegængere. Efter flere års dansen om den varme grød har Københavns Stift derfor nu peget på 17 folkekirker i byen, der skal tages ud af brug og sælges fra.

Kirkerne er dømt ude efter overordnede kriterier om aktivitetsniveau, afstand til andre kirker og kulturel bevaringsværdi, og menighedsrådene har nu en indsigelsesperiode, inden den endelige beslutning tages senere på året.

Imens kan diskussionerne om, hvad kirkebygningerne så skal genbruges til, begynde – flere af dem er ganske markante i det lokale bybillede. Skal de sælges til dyrkere af andre kristne retninger end den statskirkelige? Kan helt andre trossamfund overtage? Skal der i stedet være boliger, herberger, institutioner, kulturhuse, caféer eller butikker? Eller er det bedst bare at rive ned?

De mange, snart ledige bygninger spænder vidt i stil og størrelse – og dermed i genbrugsværdi. Fra klassiske, fritstående kirker som Skt. Pauls i Nyboder fra 1877, til den hypermoderne og indbyggede Tagensbo Kirke i Nordvest fra 1969. Eller fra kæmpen Sct. Andreas Kirke i Indre By, med plads til 1.150 siddende gæster, til intime Davids Kirke på Østerbro, hvor der lige kan klemmes 125 mennesker sammen. Nogle tegnet af glemte arkitekter, andre af nogen af byens store sønner.

mKBH's fotograf Bent Larsen har taget rundturen i byen og fanget 15 af de lukningsdømte københavnske kirker i deres naturlige omgivelser. De sidste to kirker, der skal tages ud af brug, er endnu ikke udpeget, men det bliver én på Nørrebro (Blågårds Kirke eller Hellig Kors Kirke) og måske én på Vesterbro (Enghave Kirke).

Opdatering 20. august 2012: På Nørrebro faldt luknings-valget på Blågårds Kirke, der derfor er blevet tilføjet artiklen.

2 i Indre By:

_sct_andreas_kirke_foto_bent_290412.jpg
Sct. Andreas Kirke

_skt_pauls_kirke_foto_bent_290412.jpg
Skt. Pauls Kirke

3 på Østerbro:

_lutherkirken_foto_bent_290412.jpg
Lutherkirken

_davids_kirke_foto_bent_290412.jpg
Davids Kirke

_fredens_kirke_foto_bent_290412.jpg
Fredens Kirke (taget ud af brug i 2008)

2 på Nørrebro:

_samuels_kirke_foto_bent_290412.jpg
Samuels Kirke

_blaagaard_kirke_08_2012_bent_l_13.jpg
Blågårds Kirke (taget ud af brug i 2008)

3 i Nordvest:

_ansgar_kirke_foto_bent_290412.jpg
Ansgarkirken

_tagensbo_kirke_foto_bent_290412.jpg
Tagensbo Kirke

_utterslev_kirke_foto_bent_290412.jpg
Utterslev Kirke

2 på Frederiksberg:

_solbjerg_kirke_foto_bent_290412.jpg
Solbjerg Kirke

_sct_lukas_kirke_foto_bent_290412.jpg
Sct. Lukas Kirke

1 i Valby:

_aalholm_kirke_foto_bent_290412.jpg
Aalholm Kirke

2 på Vesterbro

(en mere tilføjes måske):

_gethsemane_kirke_foto_bent_290412.jpg
Gethsemane Kirke (taget ud af brug i 2011)

_absalons_kirke_foto_bent_290412.jpg
Absalons Kirke

1 i Kongens Enghave:

_bavnehoej_kirke_foto_bent_290412.jpg
Bavnehøj Kirke

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling