Svømmehallen er bygget ind i en bakke i Flintholm
Svøm under jorden i Frederiksbergs første nye svømmehal i over 80 år.
"Kan I ikke tage noget skum med op?" spørger en mand i spøg, da Magasinet KBH og arkitekten møver sig igennem byggerodet. En kæmpe ladning skumplader er lige blevet losset af foran den næsten færdige svømmehal på Bernhard Bangs Allé på det ydre Frederiksberg. Pladerne er til gymnasternes springgrav, som ligger på etagen direkte over svømmebanerne.
Når Flintholm Svømmehal, eller Water & Wellness Flintholm, indvies 22. juni som den første nye svømmehal på Frederiksberg siden 1934, er de 5.500 m2 nemlig inddelt i tre zoner til henholdsvis svømning, spa og gymnastik.
Ude fra alléen ligner bygningen umiddelbart en helt enkel, glat kasse på toppen af en lille bakke. Men den er i virkeligheden femkantet og bygget direkte ind i skråningen ned mod Grøndalsparken og metroens banelegeme.
Derfor skal man faktisk også under jorden for at hoppe i bassinerne, da den våde del af husets tilbud ligger i de to forskudte etager under vejniveau. Store panoramavinduer sørger dog for at lukke masser af lys ind til svømmehalsgæsterne fra bygningens bagside ud mod et nyt grønt parkområde – som ikke når at blive helt klart eller grønt til åbningen.
Vandfald på facaden
Man går hen over den underjordiske svømmehals 880.000 liter vand for at komme til hovedindgangen, som er vinklet væk i forhold til vejen. Facaden er heller ikke helt jævn og glat, når man kigger efter igen.
»Facaden er lavet af glaselementer med et mønster på, som skal illustrere vand, der løber ned ligesom et vandfald. Nogle af glaselementerne har også fået et vip, hvilket giver et godt spil,« fortæller hovedarkitekt og projektleder Ulf Petersen fra arkitektvirksomheden 3xSkak.
Et lysbånd mellem glasset og strækmetallet i bunden skal give bygningen endnu mere liv og spil om aftenen. Lyskunsten er resultatet af en konkurrence og en del af planen om at gøre området til et nyt, landskabeligt byrum på alle tider af døgnet.
»Den meget skarpskårne geometriske figur står i stærk kontrast til det bløde landskab, som bevæger sig videre over og ned i Grøndalsparken. Alle kanterne til bedene er lavet, så man kan sidde på dem, og der er masser af cykelparkeringsmuligheder,« fortæller Ulf Petersen.
En sti bugter sig fra pladsen ud mod gaden og ned gennem det skrånende landskab hen til cykel- og gangbroen, som fører over til Flintholm-områdets andet nye, klodsagtige bevægelseshus KU.BE, på den anden side af skinnerne.
Stålbunde og tidstunnel
Nede under jordoverfladen og inde bag de store, udgravede vinduespartier ligger den største hal med otte svømmebaner på 25 meter. Banerne kan omdannes til morskabsbassin med boblezoner og vandsprøjt og sjov og ballade i weekenderne, når der ikke er klubsvømning og træning.
Bunden er af stål, hvilket er lidt utraditionelt, men også holder flere år end fliser. LED-lamperne i bassinet kan skifte farve, så man for eksempel kan lave et helt rødt eller et helt grønt bassin.
I den ene ende af bassinerne vrider to rutsjebaner sig mellem hinanden. Der er både en familierutsjebane på 60 meter og en anden, lidt vildere og stejlere rutsjebane på 65 meter med en gennemsigtig del på midten – så det ser ud, som om man falder ud over kanten, forklarer Ulf Petersen.
Andre steder er der kig ud gennem runde akrylhuller og -riller, viser han og tilføjer:
»Med rillerne virker det, som om man kører igennem en tidstunnel, synes min knægt.«
Pindsvinespringvand til de mindste
Inde ved siden af er der vandsjov for de mindre med soppebassin og boblezoner og et væld af forskellige vandsprøjt og vandstråler. Blandt andet en vandklokke, der danner en skal af vand, og et pindsvinespringvand med stråler i alle retninger.
»Det er det, vi kalder morskabsområdet, hvor det primært er børnene, der kommer til at have det herligt, mens forældrene kan sidde og få en kop kaffe,« siger centerchef Christian Federspiel.
I samme rum, kun få meter fra soppebassinet, ligger nemlig en café med udsigt ud over Grøndalen, en slags café-alrum. Man kan betale for sin kaffe med sit adgangsarmbånd, som i øvrigt kan indstilles med restriktion på for børnene, så de ikke bare shopper løs.
Pomfritgrav og mudderbad
Direkte over svømmebassinerne ligger den nye gymnastikhal, der er udstyret med bomme, trampoliner, ringe, nagelfaste måtter, hæve-sænke-madras og så springgraven med skum – også kendt som en pomfritgrav.
Springhallen bliver hjemsted for Hermes Gymnastikforening, der flytter fra antikvariske Hermes-hallen i den modsatte ende af Frederiksberg – og som på tredje og fjerde sal får klublokaler med udsigt og tumlerum som en del af den nye base.
Den 1.100 kvadratmeter store hal er kun for garvede gymnaster, for det kræver, at man ved, hvad man laver, så her man kan ikke bare komme ind fra gaden, forklarer Christian Federspiel.
I kælderen kan enhver til gengæld købe sig adgang til wellness-området med mudderbad, massage og café.
»Det bliver mere huleagtigt hernede med dæmpet belysning, så man kan komme helt ned i gear,« siger Christian Federspiel.
Afprøvet Randers-model
Lige som blandt andet den nye, prisbelønnede Sundbyøsterhal II ved Amagerbrogade, er Flintholm Svømmehal et af de første eksempler i hovedstaden på kommunale byggerier realiseret som et offentligt-privat-partnerskab (OPP).
Frederiksberg Kommune har bestilt og ejer den 180 mio. kroner dyre svømmehal og har brugsret i nogle af timerne til for eksempel skolesvømning. Den private virksomhed Gribskovgruppen har så opført og driver hallen – og har lagt wellness-delen ind for at få en forretning, der kan køre rundt.
»Det er jo det fede ved OPP, at man kan forene de offentlige og de private interesser,« siger Christian Federspiel.
Modellen har Gribskovgruppen og dets søsterselskab 3xSkak allerede afprøvet i Jylland med Water & Wellness Randers, der åbnede i 2015.
MODTAG KBH’S UGENTLIGE NYHEDSBREV
