Tre gange flere solceller til København?

Størstedelen skal placeres på marker, hvor arealet til at opfange solenergien naturligvis er størst. Men der er også rig mulighed for at installere dem på hustage i byerne.

I 2025 havde kommunen således en ambition om, at én procent af Københavns energi kunne solhøstes på byens tage. Men hvorfor stoppe der, når der er masser af tage at tage fra?

Fra én til tre procent

Allerede i 2020 var solens bidrag til kommunens elproduktion oppe på 0,7 procent. Da solceller og lagringsteknologi er blevet bedre — og interessen fra private aktører ikke er blevet mindre — siden da, er målet om de én procent dog ikke specielt ambitiøst længere.

På Københavns Rådhus har embedsfolket regnet på det og er nået frem til, at målet kan øges til tre procent. Dét kræver en handlingsplan og finansiering, som politikerne skal tage stilling til.

Som opfølgning på Københavns 'Klimaplan 2025' har rådhuset udarbejdet en handlingsplan for opsættelse af solceller. Planen beskriver flere udfordringer for udbredelse af solceller, men slår altså fast at tre procent i 2025 er realistisk — hvilket svarer til en årlig CO2-reduktion på 2.895 ton.

Dét svarer sådan cirka til, hvad 1.500 personbiler udleder om året, hvis de hver kører 10.000 km.

Hvad det så koster på CO2-regningen, at producere solceller er sværere at sige, men et bud fra Teknologisk Institut lyder at et solcelleanlæg typisk tjenes hjem 15-20 gange i løbet af anlæggets levetid.

Støtte til bedre information

At smide solceller over storbyer har flere fordele. Solceller på tage giver borgere og boligforeninger mulighed for at bidrage til den grønne omstilling på direkte vis — og sammenhængen mellem forbrug og produktion bliver øget, hvilket kan udjævne strømforbruget over døgnet.

Aktører som boligforeninger og virksomheder har dog ofte ikke den nødvendige viden om opsætning og økonomi.

Ét af initiativerne i handlingsplanen er derfor, at bygningsejere kan få betalt op til halvdelen af prisen for vejledning af en uvildig rådgiver — noget som allerede findes i dag i Frederiksberg Kommune.

Det skønnes, at halvdelen af en sådan rapport vil koste 15.000 kroner. Med en relativt beskeden pulje på to millioner kroner vil omtrent 130 bygningsejere dermed kunne få rådgivning på den baggrund — og det svarer faktisk til hele 10-15 procent af alle de anlæg, der skal opføres for at nå de tre procent.

Dertil kan man så lægge alle de andre bygningsejere, som måske vil føle sig inspireret uden et tilskud.

Teknik- og Miljøforvaltingen foreslår derudover at formidle gør-det-selv-materiale til bygningsejere, så de får et bedre overblik over mulighederne.

Hidtil har vi i Danmark mest fået erfaring med solceller på tage og marker. Når teknologien er til det, kan kommunen dog undersøge andre muligheder — eksempelvis udfoldelige solceller. Undersøgelser af dén type kan gennemføres som partnerskaber med vidensinstitutioner, foreslår handlingsplanen.

Et andet stort potentiale findes i at opsætte solceller på tagene af byens parkeringshuse — eventuelt i kombination med ladestandere til elbiler, hvilket dog ikke indgår i den samlede potentialevurdering.

Ønsker svar på spørgsmål

Skal solceller udbredes, kræver det dog handling fra politikernes side, og i første omgang har Borgerrepræsentationen ikke besluttet noget.

Da sagen kom til behandling i Teknik- og Miljøudvalget, ønskede politikerne yderligere oplysninger fra forvaltningen om solcellernes potentialer.

Men det forventes, at politikerne snart vil gå videre med forslaget, og derefter kan der bestilles et såkaldt budgetnotat til efterårets forhandlinger om byens budget for 2023.

Afsættes der til dén tid midler, kan arbejdet med at sætte solcelleplanen i værk gå i gang.