Tv-huset er nyt positivt vartegn for Tingbjerg

»Fra nogle vinkler bedrager det øjet og ligner en bygning, der er halvanden meter bred. Det er et meget dramatisk hus,« siger arkitekt og grundlægger af Cobe, Dan Stubbergaard, som påstår, at inspirationen aldrig har været et fjernsyn.

»Nogle synes, at det ligner et tv, og andre at det ligner en kæmpe sættekasse, du ved, som man havde hængende på sit teenageværelse. Jeg synes, at det er positivt, at folk har holdninger, og at et hus skaber debat – måske i særdeleshed i en bydel som Tingbjerg,« siger han.

Cobe, som også står bag det opsigtsvækkende guldfarvede bibliotek på Rentemestervej i Nordvest, har udformet Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus i en særlig samarbejdsmodel mellem Københavns Kommune og de to almene boligforeninger fsb og SAB. Håbet er, at tv-huset i Tingbjerg ligesom den populære gyldne bogstak i NV kan blive et samlingspunkt og positivt vartegn for et belastet boligområde.

Huset er indledningen på en omfattende byudviklingsproces og beboertransfusion, der er planlagt for Tingbjerg, med nye, private boliger og butikker og bedre infrastruktur.

Et kys til skolen

Tingbjerg gør sig godt i efterårets farver, når træernes gule og orange løv klædeligt matcher bydelens gule teglsten. Det gælder også det nyeste gule teglstensbyggeri, som er den første tilføjelse til bydelen siden kirken blev bygget i 1983. Tingbjerg Bibliotek/Kulturhus’ smalle facade når en etage højere op end resten af bydelen og fortsætter i en tragt bagved, hvis mund suger sig fast på den lokale skoles åbningsparti.

»Bygningen giver Tingbjerg Skole et kys. Biblioteket og kulturhuset er bygget helt sammen med skolen i håbet om, at der kommer til at opstå endnu mere synergi og aftenaktiviteter i gymnastiksalene, svømmehallen og biblioteket. Der er jo et enormt stærkt foreningsliv og lokalt engagement i Tingbjerg,« fortæller Dan Stubbergaard.

Udover at fungere som skolebibliotek for Tingbjerg Skole, rummer Tingbjergs nye bygning både folkebibliotek, kulturhus, læringscenter, værksteder, mødelokaler, café og koncert- og teatersal, hvor der før lå en parkeringsplads.

Same but different

I medierne har Tingbjerg et blakket ry. Men i arkitektkredse er bydelen kendt som en karakteristisk funktionalistisk forstadsbebyggelse fra 1950’erne og som arkitekt og byplanlægger Steen Eiler Rasmussens unikke værk – og hele bydelen er klassificeret som en bebyggelse med høj bevaringsværdi. Det har givet meget forskellige ønsker at jonglere med.

»Stadsarkitekten i København sagde, at vi skulle gå meget følsomt til værks, fordi det er Steen Eiler Rasmussens plan og arkitektur, men beboerne derude sagde: ”Vi vil have noget andet. Kan I ikke også bare bygge et guldhus herude?” Der var nogen, der sagde, at det sidste, I skal gøre, er at bygge endnu et hus i gult tegl. Så det handlede om at få de to ting til at mødes i et hus, som både skiller sig ud men også passer ind i Tingbjerg,« forklarer Dan Stubbergaard.

Nu har de jo så alligevel bygget et hus i gult tegl, indrømmer han, men i en helt ny fortolkning.

Teglet sidder som lodrette stave uden på bygningen som ”teglbaguettes”. Det skrånende tag er et nik til tagprofilen på Steen Eiler Rasmussens svømmehal og gymnastiksal, men er meget mere dramatisk i sin hældning. Og vinduespartiet har samme farver som vinduerne i Tingbjerg med de hvide skodder og de grå felter – men i stedet for mange vinduer, har arkitekterne tegnet ét stort vindue til byen.

»Så vi har taget nogle elementer i Tingbjerg og forstærket dem og brugt dem på en helt anden måde,« forklarer Dan Stubbergaard.

Gramseklare materialer

Bygningens lange dramatiske linjer udefra føles lige så forunderlige indenfor. Der er fremskydninger og skæve vinkler over det hele, og fra indgangspartiet, som er i fuld bygningshøjde, kan man kigge op på hver af etagerne. Teglstavene på murene udenpå gentages af træstave på væggene indendørs, hvor lysstofrør-stave er passet ind hist og her som hurtige lysglimt i en rumskibstunnel.

»Alt er i materialer, du har lyst til at røre ved. Der er træ overalt, og det har vi valgt, fordi vi tror, det vil patinere flot og måske have bedre af, at mange børnehænder kommer til at berøre det,« forklarer Dan Stubbergaard.

Og han har ret. Man har afgjort lyst til at gramse lidt på gelænderne og befamle balkonkanterne.

Fra hver etage har man en flot udsigt gennem facadens store tv-skærm til den planlagte og farvekoordinerede bydels boligtage og de gulnende trætoppe.

På denne tidlige eftermiddag er der mest børn i huset. På første etage har et par stykker smidt skoene og er kravlet ind i en polstret niche og læser. På anden etage sidder fem piger på række og laver lektier og ser talentshow på computeren. På tredje etage er der papirklip i værkstedet, og på fjerde går en pige rundt og leder efter en bog til sin lillesøster.

Børnene lader til at føle sig hjemme i huset allerede kort tid efter åbningen, og Magasinet KBH får ikke lov at gå diskret rundt og observere, men får både tilbudt boganbefalinger og bliver inviteret med til at tegne og til at lave en frø.

Det er dyrt og det er meningen

»Det er jo den vildeste forvandling fra det gamle bibliotek, som havde den der ugæstfri betontrappe. Her har vi fantastiske rammer,« siger biblioteks- og kulturhusleder Mikkel Hellden-Hegelund og fortsætter:

»Man kan mærke, at folk er begejstrede. Det er jo ikke et standardbyggeri. Alle kan se, at her er brugt penge på kvalitet.«

Og det er også pointen, ifølge arkitekten:

»Det her har været et dyrt kulturhus, bygget af gode materialer. Det er vigtigt for beboerne at se, at der er nogen, der har lyst til at investere i en bydel, som måske har været glemt i alt for lang tid,« siger Dan Stubbergaard.

»Jeg håber, at det bliver et samlingssted for alle mulige kulturer og generationer, men især at de unge mennesker herude får et nyt frirum. Og at det kan fortælle en positiv historie om Tingbjerg, for dem er der også mange af. Så det ikke bare handler om integration og bandekrig,« siger han.

Biblioteks- og kulturhuslederen har i hvert fald store planer om blandt andet café, folkekøkken og masser af events:

»Vi vil gerne være med til at inspirere til mere læselyst og engagere med kulturarrangementer og trække andre københavnere til bydelen. Jeg drømmer om et fuldt hus, som summer af aktivitet og liv hele dagen,« siger Mikkel Hellden-Hegelund.