Nordhavn udvider kajen med 400 meters træ-trækplaster
Den lange Sandkaj Brygge indrammer snart Århusgadekvarteret og bliver det nye Nordhavns aktive ansigt ind mod byen.
Når dit S-tog standser ved Nordhavn Station med udsigt til byggeboomende moler, så er det Sandkaj i Århusgadekvarteret, som blikket vandrer henover.
In
Inden 2016 løber ud, står kajstrækningen med de nyopførte boligblokke og genbrugte siloer færdig som den første af mange kommende i havne-bydelen – og det bliver med en træbrygge i hele kajens længde til at fuldende ansigtet ind mod København.
Sandkaj Brygge skal være en åben invitation – i 400 meters længde og op til 12 meters bredde – til at stå af toget og smutte over og bruge havnekajen. Som et stik sydvendt opholdsrum for beboere og besøgende, hvor man kan suge lyset til sig og komme helt tæt på vandet.
Havnetrappe og stendige
I bredden varierer udvidelsen af kajen mellem 5 og 12 meter, som indrettes med blandede funktioner til både dem, der vil være aktive, og dem, der vil hænge ud.
Ud for Göteborg Plads, ved de runde siloer Portland Towers, bliver træbryggen til en bred soltrappe, som fortsætter pladsen helt ned til vandkanten. Omtrent midt på bryggen konstrueres et stenrev, der rækker op over selve trædækket. Andre steder vil kanten få en højde, så der kan lægges til med små motorbåde, kanoer og kajakker – med tiden måske ved en integreret, flydende kajakudlejning for enden af bryggen inden Redmolen, der udgør spidsen af Århusgadekvarteret.
Sandkaj Brygge opføres af den samme entreprenør som inderhavnens lidt mere spælske variant af en træpromenade Kalvebod Bølge og er bestilt af Nordhavnens udviklingsselskab By & Havn. Det er planen, at det forventede trækplaster kan overdrages til grundejerforeningen i Århusgadekvarteret inden årsskiftet.
Når Fortkaj på nordsiden af Århusgadekvarteret er kommet lige så langt i sin genudvikling, får den også en lignende, men lidt kortere forlængelse: Fortkaj Brygge bliver 250 meter lang og fire meter bred.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!