Optræk til politisk kamp for bevarelse af Palads?

Særligt Facebook-gruppen Bevar Palads, der har 13.400 medlemmer, var særdeles kritiske overfor såvel forslagene som processen bag, som nærværende magasins redakør tidligere er gået lidt dybere ind i.

I en klumme i Altinget sendte gruppens talsperson, Amalie Strømberg Loft, en direkte bøn til borgernes repræsentanter på rådhuset: "Kære politikere i København, I ikke må lade jer narre af Nordisk Films spin."

Spin eller ej; bønnen blev hørt, for selv samme dag, som klummen blev publiceret, bad SF's medlem af Teknik- og Miljøudvalget, Rasmus Steenberger, forvaltningen om kortlægge, "hvad de politiske handlemuligheder er for at bevare den nuværende Palads-bygning".

10 dage senere røg et fyldigt svar retur, og konklusionen er klar:

Det er omstændigt og dyrt — men ikke umuligt — hvis politikerne på Københavns Rådhus ønsker, at Palads skal bevares i sin nuværende form.

Palads kan bevares, men det koster

Skulle én eller flere politikere have lyst til at kæmpe for Palads, kan de foreslå, at der bliver udarbejdet en lokalplan, der bevarer bygningen. Dét forslag skal have opbakning fra et politisk flertal, og dernæst skal Københavns Kommune til lommerne.

Normalt bliver nye lokalplaner nemlig til på bygherres foranledning, og det langstrakte lokalplanarbejde finansieres delvist ved, at bygherre selv står for at bringe en god del af de nødvendige materialer til bordet. Skal der laves en bevarende lokalplan, vil det være kommunen selv, der står med hele arbejdsbyrden og finansieringen — og de penge vil sandsynligvis skulle findes i en budgetforhandling.

Politikerne kan også vælge at lade den igangværende lokalplanproces fortsætte, og så blot nægte at give tilladelse til at rive den bevaringsværdige bygning ned, når processen kommer så langt. Det vil dog være en kringlet og uhensigtsmæssig vej hen til præcis samme udfald.

For senest et år efter at kommunen har nedlagt forbud mod at rive en bygning ned, skal de selv diske op med forslag til en lokalplan, hvor hele eller dele af bygningen bevares. Ellers ophæves forbuddet automatisk.

Sagen kompliceres yderligere af, at det er uvist, hvad der vil ske med bygningen, hvis der bliver lavet en bevarende lokalplan. Nordisk Film har tidligere meldt ud, at de ikke kan drive en tidssvarende, rentabel biograf i den eksisterende bygning, og det kan i sidste ende betyde, at Københavns Kommune ville blive tvunget til at købe ejendommen, hvis den skulle bevares. Og det vil sandsynligvis kræve et dybt greb i kommunekassen.

En byttehandel på Axeltorv

Rasmus Steenberger er nu ikke den første SF'er, der har spekuleret i at bevare det af Poul Gernes farvelagte filmhus.

I sommeren 2020 var SF's gruppeformand i København, Klaus Mygind, således på banen med forslaget om en byttehandel i kølvandet på BIG's udskældte forslag om et 18 etager højt biograf-lokomotiv.

Myginds idé var at lade Nordisk Film udvide under jorden, hvor de kunne bygge, nye tidssvarende biografer, samtidig med, at Nordisk Film forpligtede sig til at bevare Palads-bygningen. Som modydelse skulle Københavns Kommune have råderet over dele af huset, som kunne bruges til eksempelvis foreningsliv og kulturinitiativer. Bevarelse og udvikling på én og samme tid.

Måske Nordisk Film lod sig inspirere af forslaget, for året efter tog de i hvert fald kontakt til Københavns Ejendomme for at diskutere køb af arealet under Axeltorv.

I forlængelse af den snak kom en byttehandel på bordet. Her ville Københavns Kommune overtage Palads-bygningen mod at Nordisk Film fik overdraget jorden under pladsen foran biografen. Det fremgår af et svar til formand for Indre By Lokaludvalg, Bent Lohmann, der i efteråret spurgte undrende ind til parternes dialog, som han havde hørt om ad omveje.

Normalt skal Københavns Kommune sende alle deres ejendomme i offentligt udbud, men der kan være undtagelser — som eksempelvis ved byttehandler, eller 'mageskifte', som det hedder i offentligt regi.

I den konkrete sag blev det således drøftet, at "Københavns Kommune ved et mageskifte kunne få overdraget Palads bygningen eller dele af denne til offentlig anvendelse mod at KK afstod areal under Axeltorv."

På tegnebrættet kunne byttehandlen således godt lade sig gøre, så længe Københavns Kommune blot sikrede, at salget — eller byttehandlen — skete til markedsprisen. Hvad den præcis blev vurderet til, vides ikke, for Nordisk Film valgte i februar 2022 at trække stikket på dialogen, fordi de alligevel ønskede "at bygge på egen grund".

Og kort tid efter annoncerede Nordisk Film så, at det tidligere BIG-forslag var taget af bordet, og at københavnerne nu skulle have mulighed for at komme med input til fremtidens Palads.

Nyt forslag medio 2023

Den seneste løsningsmodel er altså mundet ud i tre forslag, der ifølge Nordisk Film og de hyrede arkitekter hos Cobe er udarbejdet i dialog med biografens gæster, Københavns Kommune og alle andre med en holdning til biografen.

Blandt læserne af Magasinet KBH var favoritten dét af de tre forslag, der bevarer mest af det gamle Palads, og som fik godt 40% af stemmerne. Mindst tilslutning fik forslaget, der byder på en total nybygning af biografen i en spiralform — men som dog alligevel scorede knap 30% af stemmerne. I alt er 750 stemmer afgivet.

De tre seneste projektforslag — og de mange input som følger i kølvandet — skal nu koges ned til ét konkret projekt, der skal ligge til grund for den såkaldte 'startredegørelse', der skal sætte de overordnede hegnspæle for områdets lokalplan, som skal være plads, inden et byggeri kan gå i gang.

Forvaltningen forventer, at startredegørelsen vil blive fremlagt politisk medio 2023. Dermed kan kampen om Palads fortsætte blandt politikere, beboere og Nordisk Film i en rum tid endnu.