Nye broer til Holmen i fare
Bro-løsningen, der skal sikre at vi københavnere i fremtiden kan gå tørskoet over Inderhavnen, er blevet diskuteret til hudløshed. Men nu møder projektet ny stiv modvind.
I efteråret fandt man ellers ud hvordan de fire broer, der tilsammen skal bane vejen fra Skuespilhuset over Christianshavn til Holmen, skulle se ud.
Men nu har Fredningsnævnet fastslået at de to broer der går over Trangraven og Christianshavns Kanal ikke må laves som de er planlagt.
Med en brosøjle placeret ude i kanalløbet forhindrer broerne nemlig store lastskibe – som godt nok ikke har for vane at komme på de kanter længere - i at passere Christianshavns Kanal.
Alternativet kan blive en bro uden brosøjler i vandet som kræver en meget tungere og mere klodset udseende bro.
Københavns Kommune har nu klaget over afgørelsen til Naturklagenævnet, og venter en afgørelse inden for et halvt år.