Hvad sker der på Nuuks Plads?

»Har I mulighed for at kigge lidt nærmere på, hvad status er med projektet på Nuuks Plads? De har revet den lave bygning mellem de to arkivbygninger ned, men siden er der ikke sket noget, og jeg kan ikke finde mere information«.

At finde aktuel information om aktiviteterne på Nuuks Plads kan i sandhed være svært, da projektet har været længe undervejs og har ændret sig en del over årene.

Seneste 'nyhed' på projektets egen webside er fra 2020, og uenighed om både højder og parkeringskrav har løbende sendt grus i maskineriet. Men med den nylige byggeaktivitet på grunden kunne man tro, at det hele nu ville munde ud i et resultat?

På trods af at grunden er ryddet, kan der dog gå yderligere noget tid, før et byggeri begynder at rejse sig her på pladsen ud mod Jagtvej — tæt på kommunegrænsen til Frederiksberg.

Hos Københavns Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning oplyser man nemlig, at en allerede længerevarende forhåndsdialog om Nuuks Plads stadig er i gang, og at der endnu ikke er modtaget en endelig byggeansøgning på det nuværende projekt.

Bygherren 2L fortæller dog til Magasinet KBH, at man her er i fuld gang med at forberede det såkaldte 'byggeandragende' som indeholder alle de nødvendige oplysninger og tal, der skal til for at få godkendt en byggeansøgning.

Dén regner boligudvikleren med at have klar til sommer, og derfor kan man nok tidligst regne med at se egentlig byggeaktivitet på grunden mod slutningen af året.

Lavere byggeri erstattede højhus

De første planer om et større boligbyggeri på Nuuks Plads blev lagt frem i 2016. Det var da byggeriet af metocityringen og det nye metrostop på pladsen var i fuld gang.

Landsarkivet forlod de store bygninger på pladsen tilbage i 2009, og med en metrostation på vej, var det nu endnu mere oplagt at udnytte pladsen til nyt byggeri — eller genbrug af det gamle.

Dengang tegnede 'Over Byen Arkitekter' et 75 meter og 22 etager højt rødbrunt højhus med almene ungdomsboliger i basen og ejerlejligheder i højden.

Planen var at nedrive den moderne fløj af landsarkivet — 'Koppels Magasin' — for at gøre plads til det stationsnære højhus. Rådhusarkitekten Martin Nyrops oprindelige, teglstensrøde arkivbygning ville blive bevaret og åbnet op for københavnerne med restauranter og små butikker.

Forslaget om det 75 meter høje højhus mødte dog massiv modstand blandt de lokale, og i oktober 2018 blev det helt droppet af Københavns Kommunes politikere.

Et år efter så vi de første udkast til et nyt byggeri tegnet af tegnestuen Entasis, som siden blev konkretiseret med et lokalplansforlag. Forslaget er senere blevet tilpasset lokale ønsker men er i dag i vid udstrækning identisk med planerne fra 2019.

Intentionen er nu at bevare begge arkivbygninger fra henholdsvis 1893 og 1963, mens den lave bygning imellem dem erstattes af en tilbygning til den yngste arkivbygning, der skaber en hestesko-form om et nyt 'gårdrum' med offentlig adgang.

Den nye tilbygning lægger sig samtidig ind over Koppels Magasin, hvor der i gavlen bliver etableret indgang til et supermarked ud mod Jagtvej.

Parkeringsstrid

I slutningen af 2022 gav politikerne på rådhuset grønt lys til at sætte gang i det 24 meter høje byggeri med boliger, butikker, kontorer og restauranter.

Men så kom spørgsmålet om parkeringspladser — eller manglen derpå — til at fylde i debatten om grunden.

Normalt stiller kommunen krav om, at en bygherre skal anlægge et vist antal P-pladser i forbindelse med et nybyggeri for at skabe flere transportmuligheder for de nye beboere og arbejdende.

Men i forbindelse med 'Kommuneplan 2019' vedtog Borgerrepræsentationens såkaldte 'grønne blok' bestående af Enhedslisten, Radikale, SF, Alternativet og Dansk Folkeparti at gøre kravene om nye P-pladser ved nybyggerier mere fleksible.

Dét betød blandt andet, at kravet om at anlægge P-pladser i forbindelse med et nybyggeri nu kunne droppes, hvis området er særligt godt betjent af kollektiv transport.

Og med egen metrostation — og flere busruter kørende lige forbi — er Nuuks Plads netop dét. Derfor gav et flertal i Borgerrepræsentationen tilladelse til at benytte den nye, såkaldte 0-norm, så byggeriet helt kunne fritages for anlæg af nye P-pladser.

I den noget mere parkeringsvenlige nabokommune Frederiksberg vakte udsigten til fravær af 43 parkeringspladser — der traditionelt ville følge med et byggeri af denne størrelse — dog bekymring på rådhuset.

For med blot 100 meters afstand fra det planlagte nybyggeri til kommunegrænsen frygtede blandt andre den konservative politiker Nikolaj Bøgh, at husets fremtidige brugere blot ville søge mod de Frederiksbergske villaveje, når de skulle parkere bilag.

Et forslag om at klage til Københavns Kommune blev dog nedstemt i Frederiksberg.

Må man bygge uden parkering?

Sidst vi forlod byggeriet var det netop dén diskussion, der fyldte, men siden klingede den frederiksbergske del af debatten ud.

To naboer rejste dog sidste år en lignende klage til det statslige Planklagenævn. De mente, at planloven hverken indeholder hjemmel til at vedtage en lokalplan eller et kommuneplantillæg med en 0-parkeringsnorm.

Men det gør planloven faktisk, afgjorde Planklagenævnet dette efterår. Man fandt ingen krav i loven om, at der skal fastsættes bestemmelser om et vist antal parkeringspladser i en lokalplan eller kommuneplan.

Med dét spørgsmål endeligt afklaret burde den største forhindring for at komme i gang med byggeriet således være løst. Nu mangler altså blot den endelige, kommunale byggetilladelse, som er nødvendig, før man kan gå i jorden med et nybyggeri.

Imens polemikken har stået på, har 2L altså gjort grunden klar, nedrevet bygningen mellem de to eksisterende fløje og forberedt en byggeansøgning.

Før den sidste rest jura er tjekket af, og byggeriet kan begynde at rejse sig, må vi dog altså vente nogle måneder endnu.

Har du et spørgsmål eller et tip til en historie? Skriv til tip@magasinetkbh.dk.