pixel

Mere plads til plantenørder

Cellerne i Landbohøjskolens firkantede betonbyggeri er begyndt at dele sig – inden længe popper første tilbygning op.

kbh magasin

Fakta

Copenhagen Plant Science Center

Tilbygning til Det Biovidenskabelige Fakultet, KU LIFE (tidligere Landbohøjskolen).

Første etape af en større helhedsplan for området.

Tegnet af Lundgaard & Tranberg Arkitekter, og opføres af Universitets- og Bygningsstyrelsen.

Forventes færdigbygget i 2015.

KU Life, tidligere kendt som Landbohøjskolen, er rig på mellemnavne og kloge hoveder. Og snart kan skolen prale af endnu et navn og meget mere plads til nørderier.

Universitetets centrale midte, betonbyggeriet mellem Rolighedsvej og Thorvaldsensvej, får nemlig en tilbygning, som skal rumme Copenhagen Plant Science Center - stedet hvor folk med ualmindelig stor interesse i planter kan uddanne sig til blomstergenier og forske i planterigets favre verden.

perspektiv_af_indgang.png

Højhusets celledeling

Og naturligvis har naturens hånd været med ind over arkitekternes tegninger af den nye tilbygning.

Inspirationen til det nye plantemekka er nemlig taget fra planternes mikroskopiske celler, og tilbygningen er så at sige formet som en celledeling, der udspringer fra det eksisterende byggeri.

Tilbygningen er ikke rund, men nærmere organisk celleformet, og i stærk kontrast til det nuværende stringente betonbygning, som i daglig tale går under navnet ”Højhuset” eller bare ”Osten”.

DNA og indeplanter

Og der vil være masser af guf for studerende, forskere og andre fans af planteteknologi. I alt vil cellen få knap 7.000 kvadratmeter nye laboratorie- og undervisningsfaciliteter fordelt på fire etager bygget op omkring et lyst atrium, så lyset bliver lukket helt ned i stueetagen.

Atriummet bliver cellens ”kerne” og mødested, og alle etagerne forbindes af en stor DNA-lignende spindeltrappe. Og så vil der naturligvis være masser af grønne planter både inden- og udenfor cellens glasfacade-membran.

Det er arkitekterne Lundgaard og Tranberg, som står bag det nye planteforskningscenter. Tilbygningen er første etape af en helhedsplan med hele fire nye celletilbygninger, som - hvis finansiering falder på plads - popper op i fremtiden.

perspektiv_af_stuen.png

Mest læste

relaterede
artikler

relaterede
visioner

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling