Mærsk vil købe og afspærre byrum ved Gefion-springvandet

Dét vil med stor sandsynlighed betyde, at arealet vil blive gemt bag et hegn og lukket for offentligheden — hvis der altså er politisk accept af salget.

Vi befinder os et nøglested på turisternes rundtur i København, nemlig lige ved Gefion-springvandet og Den Engelske Kirke — i det hjørne af Kastellet, der er nærmest Mærsks hovedkvarter.

Blandt en lille klynge af bygninger finder man her By & Havns hovedkvarter, restauranten Lumskebugten og A.P. Møller Holdings kontorbygning.

Lige foran dén — ud til Gefionspringvandet — ligger en græsplæne på knap 800 m², hvortil der er offentlig adgang, men hvor man dog sjældent ser hverken turister eller københavnere slå sig ned.

Grunden hører til Kastellet og er derfor ejet af Forsvaret, men siden 1894 har Københavns Kommune haft en aftale med Forsvaret om, at det er kommunen, der har brugretten til den.

En del af dén ret afstod man tilbage til Forsvaret i 2018, men det er fortsat en del af aftalen, at der skal være offentlig adgang til arealet.

Det kan der dog nu blive ændret på med Mærsks interesse for græsplænen.

Privat uderum for Mærsk

I den foreløbige købsaftale, der er skrevet mellem Mærsk og Forsvaret, står det ganske klart, at "A.P. Møller Holding er berettiget til at beslutte, at arealet ikke må benyttes af offentligheden."

Aftalen er sendt ind til Københavns Kommune, der er blevet en part i sagen, fordi man altså har en aftale med Forsvaret om, at der netop skal være offentlig adgang.

Af den årsag har Mærsk gjort købsaftalen betinget af, at kommunen afgiver sin brugsret til området. 

Af aftalen fremgår det ikke præcist, hvilke intentioner Mærks har for stedet. Men det er ifølge Københavns Kommune "med henblik på", at man opstiller f.eks. borde, bænke, blomsterkummer og terrorsikring. 

Og embedsmændene på Københavns Rådhus læser aftalen således, at de nye muligheder for ophold ikke vil blive for offentligheden, men alene for Mærsks personale og gæster.

Det er i teksten også eksplicit, at man ønsker at sætte et hegn op og dermed afspærre området helt. Formelt set er dette ifølge aftaleteksten for at "terrorsikre" bygningen, men det vil naturligvis også skabe et mere privat uderum for Mærsk.

At opsætte et hegn vil dog kræve, at man senere hen opnår en særskilt tilladelse til dét, da "væsentlige ændringer" af området er omfattet af andre regler — blandt andet om fortidsminder.    

Bryum vil ændre sig

Det er ikke noget stort område, som Mærsk nu har kastet sin kærlighed på. Men det har en definerende funktion for et historisk, københavnsk byrum. Og hvordan vil byrummet blive opfattet, hvis dets ene flanke bliver optaget af en indhegning omkring kontorpersonale, der indtager deres kantinefrokost i det fri?

Embedsværket på rådhuset nøjes med at konstatere, at "en indhegning have en betydning for den visuelle oplevelse af byrummet", men anbefaler politikerne, at de afgiver brugsretten til området og dermed i praksis effektuerer købsaftalen mellem Mærsk og Forsvaret. 

Det gør embedsfolket blandt andet fordi, man vurderer, at arealet "ikke har en nævneværdig rekreativ værdi". Men da den offentlige adgang vil forsvinde, og byrummet visuelt vil blive ændret, er den endelige beslutning nu lagt over til byens politikere.

Den 19. juni skal de enten godkende embedsværkets anbefaling — eller helt forkaste den, så kommunen fortsætter med at have brugsretten til grunden. Dét vil formentlig medføre, at Mærsk opgiver sin interesse for at overtage den.

Som en slags mellemløsning kan politikerne også vælge at sige ja til afgive brugsretten, men betinge sig, at der fortsat skal være "offentlig afgang" til arealet. Dermed ville Mærsk kunne anvende arealet, men ikke forbyde adgang for andre. Forvaltningen skriver til politikerne, at det er uvist, hvad den løsning ville betyde for Mærsks interesse for grunden.

At kræve "offentlig adgang" til et privat ejet område har tidligere vist sig problematisk for Københavns Kommune at administrere — blandt andet fordi det ofte ikke er præcist defineret, hvad "offentlig adgang" indebærer.

I en snart fem år lang sag er et område på Christianshavns Vold fortsat helt afspærret af Restaurant Noma, selv om den vedtagede lokalplan eksplicit kræver "offentlig adgang". Den affære et p.t. udmundet i både en igangværende retssag ved domstolene og en dispensationssag på Københavns Rådhus.      

Magasinet KBH følger begge sager og opdaterer.