Nu startes arbejdet med Nordhavns næste kvarter op
Udviklingen af første del af Levantkaj er sat i gang — Københavns Kommune ønsker blandt andet, at områdets høje kraner bevares.
Den indre del af Nordhavn har efterhånden været under ombygning i et lille årti. Men det er kun begyndelsen.
Næste år begynder det kommunalt ejede By & Havn nemlig arbejdet med at flytte den nuværende containerhavn på den lange havnemole Levantkaj længere ud mod Øresund.
Og dét giver plads til opførelsen af Nordhavns hidtil største kvarter.
For et halvt års tid siden kunne vi fortælle, at By & Havn havde bedt Københavns Kommune sættes gang i den proces, der skal lede frem til en lokalplan for området.
Og nu er den såkaldte 'startredegørelse' for fremtidens Levantkaj er klar — en redegørelse der skal danne grundlag for den egentlige lokalplan, som skal gøre det muligt at opføre mere end en halv million kvadratmeter nybyggeri på det gamle industriareal.
Med dén i hånden har vi et klarere billede af, hvordan Nordhavn snart skal udbygges.
Flere klassiske karréer end før
Mellem 10.000 og 12.000 mennesker skal bo og arbejde i kvarteret, når det engang står helt færdigt.
Til sammenligning bor der knap 4.000 mennesker i Nordhavn i dag, så der bliver tale om lidt af en udbygning over det kommende årti eller to.
Tegnestuen Entasis — der i 2018 vandt konkurrencen om Levantkajs grundplan — valgte i sin tid en lidt anden bystruktur end den vante i København.
I planerne var ingen karréer rundt om private og lukkede gårde, som vi kender det både fra den gamle by og fra nye områder som Sydhavn og Carlsberg.
I stedet bød masterplanen på fritliggende 'stokke' af boligblokke i forskellige udtryk og højder langs lange, vinkelrette vejstræk.
Dét skulle lede tankerne hen på de rækker af farverige containerstabler halvøen i dag er præget af. Og set fra oven kunne gadenettet minde lidt om Manhattans stringente struktur med helt lige gader og sigtelinjer — eller måske bare en stregkode.
Men i forbindelse med at man sidste år opdaterede den samlede strukturplan for Ydre Nordhavn blev det besluttet, at bydelens videre udvikling i højere grad skulle baseres på klassiske karréstrukturer — med mulighed for enkelte højere punkttårne her og der, altså en lidt mere velkendt formel i byen.
I startskuddet til opførelsen af Levantkajs første del er den lineære struktur derfor ændret, og flere karréer har sneget sig ind.
Hensigten er ikke mindst at skabe flere af de lukkede gårdrum og mere beskyttelse fra vinden, der kan være lidt barsk på disse kanter.
Værk- og mødesteder
Det nye kvarters samlende gade bliver 'Levantboulevarden', der binder den kommende Levantkaj metrostation sammen med en ny park ud til vandet: 'Levantparken'.
Her skal en stor del af bydelens byliv fokuseres med caféer, mindre butikker og andre udadvendte funktioner.
Udover Levantparken er der lagt op til et øst-vestgående byrumsforløb — Levantens Haver — fra Levantkajs østlige spids, og hele vejen til den internationale skole tæt ved Orientkaj metrostation, der allerede er bygget.
Som en snoet slange skal metroens M4 fra omkring 2030 fortsætte fra Orientkaj tværs over Levantkaj til det nye kvarters knudepunkt for kollektive trafik: Levantkajs egen metrostation. Herfra vil metroen fortsætte mod nord til den foreløbige endestation: Nordhavn C.
Størstedelen af Levantkajs kommende erhverv skal efter planen samles netop langs metroens højbane — og under skinnerne åbnes der op for at man kan skabe værksteder og andre mødesteder. På den måde kan man undgå de 'døde' byrum, som ellers nemt kan opstå under højbaner, f.eks. i Ørestad.
Et par store P-huse er der også blevet plads til i den foreløbige plan — på trods af at man altså har en metrostation midt i kvarteret.
Bliver kranerne bevaret?
Selvom dele af masterplanens stregkode-lignende stokke af bebyggelser nu er sløjfet, er flere af dem fortsat bevaret mod syd.
Her finder man også de tre store, blå kraner, der rager 70 meter op i luften og udgør et visuelt pejlemærke for hele Nordhavn.
Embedsværket anbefaler byens politikere, at man bevarer kranerne af hensyn til områdets industrielle kulturarv. Under dem kan der så opføres nyt byggeri i op til syv etagers højde.
Besluttes det alligevel at fjerne kranerne, bør der ikke opføres alt for højt nybyggeri her af hensyn til sigtelinjer og havudsigt, lyder det fra forvaltningen.
Kranernes fremtid er altså endnu ikke afklaret, men Københavns Kommune har som en del af sin arkitekturpolitik en erklæret mission om, at byens arkitektur skal "fortælle" stedets særpræg. Og derfor er der nok en rimelig god chance for, at kranerne får lov at stå.
På samme vis foreslåes de gamle kranspor og fortøjningsringe ud mod Orientbassinet også bevaret, så de engang kan indgå i en havnepromenade a la Islands Brygge, hvor den industrielle arv stadig er tydelig.
Bortset fra et lille fyrhus ved indsejlingen har Levantkaj ingen andre historiske strukturer, så sporene fra containerhavnen er eneste mulighed for at trække noget historie ind i det ellers helt nybyggede kvarter.
Længere ude på molespidsen bliver der ifølge redegørelsen plads til et højhus på op mod 62 meter.
Forvaltningen er dog skeptisk over for højder så tæt på havet og i stedet foreslår de politikerne, at den høje bygning i det videre arbejde flyttes et godt stykke ind på land.
Plads til bro til Lynetteholm
Langs Skudehavnen — umiddelbart nordvest for Levantkaj — findes i dag et selvgroet naturområde, der ifølge planerne skal udvides med et jordopfyld på godt 7.700 m2 og blive til et naturpræget kystlandskab lige nord for metrolinjen.
7.700 m2 svarer nogenlunde til arealet indenfor trærækken omkring Krinsen på Kongens Nytorv.
I alt forventes der plantet op mod 700 nye træer i lokalplanområdets første del.
Allerlængst mod øst skal der gøres plads til en fremtidig brolanding mod Lynetteholm.
Hverken bro eller den tilhørende stormflodssluse mellem Nordhavn og Lynetteholm er endnu konkretiseret. Men broen vil engang i fremtiden blive en væsentlig forbindelse for den bløde trafik øst om byens kerne og er udset til at være del af en ny 'supercykelsti'.
Den må vi dog vente en del år på endnu. Vente må vi også, før byggekranerne for alvor kan gå i gang på Levantkaj.
De kommende måneder skal principperne i startredegørelsen udvikles til et konkret lokalplansforslag, der skal ligge klar til næste år.
Herefter skal planen en tur i offentlig høring og eventuelt justeres yderligere, før den endeligt ligger klar i 2026.
Når lokalplanen har fået de behørige stempler, går man videre til grundsalg og detaljerede tegninger af enkeltbyggerier — og i sidste ende: gravkøer der går i jorden.
Få adgang som medlem eller abonnent
Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.
Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.
Allerede medlem? Log ind her!