pixel

Jernbanebyen bliver Københavns næste nye bydel

Godsbaneterrænet mellem Vesterbro og Sydhavn er udset til 5.000 boliger.

godsbaneterrænet luftfoto

Mens københavnerne stadig går og vænner sig til nye bydelsnavne som Carlsberg Byen, Grønttorvet og Bellakvarter, er endnu et i rækken ved at blive kørt i stilling: Jernbanebyen.

Som de øvrige er det et aflagt industriområde udset til at blive genopfundet som boligkvarter. Nærmere betegnet godsbaneterrænet inde mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade.

Det er en af Københavns bedst bevarede hemmeligheder, der langs de store veje, gamle banelegemer, tomme remisebygninger og lagerhaller ligger og venter på at blive udviklet og integreret i det omkringliggende byliv, frem for som i dag at udgøre en barriere mellem Vesterbro og Sydhavnens holme.

Midt på det 400.000 kvadratmeter store, øjeformede areal ligger metroens nybyggede kontrol- og vedligeholdelsescenter for Cityringen. Men resten har hidtil været udlagt som såkaldt perspektivområde, hvor der ikke skulle ske noget før tidligst i 2027.

Det står til at ændre sig med forslaget til Københavns Kommunes store overordnede Kommuneplan 2019, hvor godsbaneterrænet rykkes frem i rækkefølgen for byens udvikling. Vedtages den nye kommuneplan i efteråret, går den konkrete planlægning i gang med det samme, så det første spadestik kan tages i 2021-2022.

Og det er i den forbindelse, at navnet Jernbanebyen nu lanceres af grundejerne DSB Ejendomme og Freja Ejendomme, der står for at frasælge statens aflagte besiddelser.

Blandet befolkning og spor fra fortiden

Under den seneste kommunalvalgkamp kaldte overborgmester Frank Jensen planerne for Lille Vesterbro. Og Vesterbro Lokaludvalg har arbejdet for at udvikle området til Vester Remisepark: En grøn park med plads til idræt, kunst og kultur.

Som Jernbanebyen kan godsbaneterrænet potentielt komme til at indeholde i omegnen af 5.000 boliger foruden 200.000 etagemeters erhverv, detailhandel, institutioner og skole.

Bydelsnavnets historiske reference skal være med til at skabe en særlig identitet for området, der vil være fuld af genbrugte bygninger og andre fysiske beviser fra fortiden.

Detaljerne er endnu sparsomme, men der lægges op til at skabe en række sammenhængende grønne og offentlige byrum samt forskellige typer af boliger, der skal skabe diversitet blandt beboerne.

Få adgang som medlem eller abonnent

Medlemskaber er rettet mod privatpersoner.

Abonnementer er rettet mod erhverv, der har brug for bilag og mulighed for medarbejderabonnementer med rabat.

Mest læste

relaterede
artikler

Det var for dyrt at grave Vasbygade ned, lød konklusionen. Men prisen for ikke at gøre det er højere, skriver Anders Ojgaard i en kommentar.

relaterede
visioner

læservision
Vesterbro
Godsbaneterrænet omdannet til Vesterbros nye grønne hjerte.

seneste
byens rum

close logo

Endnu ikke medlem?

Fra kun 29,- om måneden kan du følge byens udvikling