Grav Vasbygade ned

Vi er på Vasbygade, der som en halvanden kilometer lang, urban boa-slange bugter sig op igennem Sydhavnen, inden den umærkeligt bliver til Kalvebod Brygge lige før Fisketorvet.

Den bærer også navnet 'Ringvej 2', fordi den i teorien er en del ef det gadeforløb, der bevæger sig i en ring udenom København, men som i praksis møver sig vej midt igennem byens centrum:

Fra Vasbygade videre ad Kalvebod Brygge. Under Blox. Over Slotsholmen. Videre forbi Kongens Nytorv. Ned ad Bredgade, inden den lidt senere — sammen med togskinnerne — afskærer Østerbro fra Nordhavn og vandet.

Titusinder af biler kører her dagligt, og inden længe vil Vasbygade danne det larmende og osende grænseområde til Københavns nye bydel Jernbanebyen. 

Det er ikke noget, der med det samme vil aflive drømmene for den nye bydel, men boa-slangen er som bekendt ikke en giftslange. Den kvæler i stedet ganske langsomt livet ud af sine ofre.   

Vasbygades eksistens vil danne en mental og fysisk barriere mellem Jernbanebyen og Sydhavns vand og kanalbyer. En barriere der vil sænke kvaliteten af et meget stort i område i København.

Og det havde slet ikke behøvet at være sådan.

Millioner til motorvej

I februar 2020 kunne vi fortælle, at DSB og statens ejendomsselskab Freja havde undersøgt muligheden for at grave en del af Vasbygade ned. Men i august besluttede de to parter at lægge planerne ind på den allerbagerste, mest støvede hylde — dér hvor mange drømme for København langsomt udånder i fuld diskretion.

Øvelsen ville ganske enkelt blive for dyr, mente man. Fra godt 250 mio. kroner helt op til 750 af slagsen for den mest forchromede løsning, hvor Vasbygade også blev rettet ud, inden den blev ført i en tunnel ind under den nye Jernbanebyen.

Det lyder af mange penge. Men alt er som bekendt relativt.

Hvis vi tager et kig på regeringens nylige udspil til en infrastrukturplan, så vil man her afsætte omkring 300 mio. kroner til at forbedre omstigingsforholdene på Nordhavn og Herlev Station. 

Øget kapacitet på Motorring 3 udenom København skal koste andre 300 millioner. Udvidelse af Ring 4 Nord fra fire til seks spor vil kræve 900 millioner skattekroner. Læg dertil 600 millioner for to ekstra vognbaner til Ring 4 Syd — og yderligere 600 millioner for at udvide Øresundsmotorvejen. 

The list goes on. Særligt med motorveje. Og pludselig lyder regningen for at føre Vasbygade ned i en tunnel ikke så vild alligevel.

Der er overtegnede bekendt ikke lavet beregninger på det, men en overdækning ville også betyde omkring 35.000 m² jord frigivet til andre formål — inklusive grundsalg.

Og prisen på Jernbanebyens grunde tættest på Vasbygade ville i hvert fald ikke falde, hvis boligerne der bliver bygget på dem, kunne undgå at have udsigt til en ringvej fra stuevinduet — og hvis man fra Jernbanebyen kunne spadsere i fred og ro over til sin roklub eller stamcafé ved havneløbet. 

Der ville med andre ord også være pengestrømme den anden vej, hvis man valgte at investere i at få Vasbygade lagt under jorden.

Mindst frygteligt   

Fordi man konkluderede, at det ville blive dyrt at nedgrave dette stykke af ringevej O2, måtte de forskellige arkitektteams indbudt til at lave en helhedsplan for Jernbanebyen i stedet arbejde med at bygge barrierer, der kan afskærme området fra syndfloden af CO2, NOx og decibel på Vasbygade.

De fleste havde valgt at lave en stor jordvold langs gaden, da forslagene blev afleveret her i april 2021. 

Vinderne fra Cobe har dog i stedet tegnet en randbebyggelse med "støjbeskyttede" svalegange ud mod Vasbygade, transparente skærme og betonskeletter beklædt med planter der skal tage noget af det lydmæssige tryk fra bilerne. 

Det er måske den mindst frygtelige, men det er stadig en frygtelig løsning. 

Og Jernbanebyen vil ikke være Vasbygades første offer. På den anden side af vejen ligger i dag en 330 meter lang boligblok fra 2019, der både er ubrudt og er bygget i op til 10 etagers højde, så den kan skærme den vandklukkende kanalby bagved fra Vasbygades uhyrligheder — en slags moderne bymur der ikke skal holde hedningene ude af Jerusalem, men bilmareridtet væk fra boligdrømmene langs vandet.

Inde i den er 613 lejligheder — allesammen lejelejligheder. Det er ikke i et miljø som dette, at man får byens højeste kvadratmeterpris for ejerboliger. Lejeboligerne ligger i den billigere ende af det københavnske marked — en 3V'er kan du få for godt 12.000 om måneden — men alligevel er mange af dem ikke udlejet.     

Værdien af ingenting

Når Jernbanebyen med sin nye mur af en randbebyggelse med svalegange står færdig, vil Vasbygade have krævet endnu et blodigt ofre i kampen mellem biltransport og skabelsen af bymæssig kvalitet i landets hovedstad.

Den vil ligge som en slumrende slum-boa — veltilpas og mæt efter at have sat sine ofre til livs. Et monument over hvor dyrt det kan være på den værdimæssige konto, hvis man skeler for meget til den monetære.

Den københavnske byudvikling kender i dag prisen på alting, men værdien af ingenting, som Oscar Wilde ville have sagt. 

Og havde man fra starten gravet Vasbygade ned, kunne man ikke blot have skabt bymæssig kvalitet, men også hevet millioner ind den anden vej i øget værdi af byggegrundene både på den og langs den. 

Men der er stadig tid til at rette op på misæren.  

Christiansborg kan i sin infrastruktur-plan vælge ikke kun at bruge millioner på nye motorvejsspor, men at bidrage til arbejdet med Vasbygade, så den resterende regning bliver mere spiselig for sælgerne af Jernbanebyens jord: DSB Ejendomme og Freja. De vil yderligere kunne blive kompenseret ved øget værdi af byggegrundene, ligesom Københavns Kommune forventeligt vil acceptere at spytte en mindre del i kassen, hvis regeringen går forrest og genopliver projektet med en delbevilling.  

Det handler om at investere i hovedstaden. Ikke alene for at skabe bymæssig kvalitet for alle, men fordi hovedstaden er et af landets største aktiver, når vi konkurrerer med andre byer og lande om alt fra investeringer og arbejdspladser til turister og almindelig opmærksomhed. 

Fraværet af boa-slanger er et stærkt kort i dén konkurrence.