Idræt i højden: Får København sit første 'sportstårn'?

Den fire år gamle idé bobler igen i forbindelse med, at København så småt er gået i gang med at udvikle det gamle godsbaneterræn mellem Vesterbro og Sydhavn til den nye 'Jernbanebyen'.

Hovedstaden kæmper fortsat med fuldt bookede gymnastiksale, håndboldhaller og fodboldbaner med den konsekvens, at ti-tusindvis af børn og unge står på ventelister, der synes at være uendeligt lange.

Det afspejler sig i tal fra Idrættens Analyseinstitut, hvor København indtager en klokkeklar sidsteplads blandt landets 98 kommuner, når man måler på idrætsfaciliteter per indbygger. Der er således 638.117 københavnere, der skal deles om 421 idrætsfaciliteter, hvilket giver et snit på 1.516 beboere per facilitet.

Til sammenligning er gennemsnittet for henholdsvis Læsø og Lemvig på 221 og 293.

To fluer med flere lag

I takt med at byen vokser og fortættes, skal flere og flere københavnere deles om de samme idrætsfaciliteter — og dermed vente på en ledig plads i den lokale idrætsklub. Samtidig bliver det vanskeligere — og ikke mindst dyrere — at finde plads til nye boldbaner og haller i landets hovedstad.

Men hvad nu hvis man placerede sportsbaner og gymnastiksale oven på hinanden i stedet for side om side? Tilbage i 2018 foreslog det københavnske arkitektkontor Werk at opføre såkaldte 'sportstårne'. Altså: at maksimere byens sparsomme byggeareal ved at lægge forskellige typer sportsbaner oven på hinanden.

»Fremfor at optage enorme arealer til kun én enkelt boldbane, foreslår vi at placere fem, syv eller endnu flere multifunktionelle faciliteter oven på hinanden, og på den måde udnytte den sparsomme plads, som vi har til rådighed,« udtalte Werks kreative direktør, Thomas Kock, til Magasinet KBH dengang.

Fire år senere er status, at København endnu ikke har fået sit første sportstårn. Men lysten hos arkitektkontoret Werk til at skabe vertikale idrætsfaciliteter, er ikke blevet mindre med årene. Tværtimod.

»Sportstårnet giver god mening rigtig mange forskellige steder i København, da der fortsat er kæmpe underskud på boldbaner og idrætsfaciliteter i brokvarterene, særligt Vesterbro,« siger Thomas Kock i dag.

Werks kreative direktør mener også, at man kan slå to fluer med et smæk.

Over de senere år er der blevet færre og færre træer i København. Men ved at placere pladskrævende fodbold-, tennis-, og basketballbaner oven på hinanden, opstår der også nye muligheder for eksempelvis at skabe nyttehaver og bydelsterrasser — og dermed tilføre flere grønne områder til byen.

Idræt i højden med mange muligheder

Sportstårnet som koncept står i modsætning til de multifunktionelle løsninger, der allerede findes i dag — eksempelvis lejlighedsbyggerier med en indhegnet boldbane på taget — da Werks tårne alene skal indeholde idrætsfaciliteter.

Konstruktionen er enkel: et uopvarmet tårn af træ med et net imellem de bærende træbjælker, der skal holde både løse bolde og spillere inde på banen. Banerne på de forskellige niveauer kan tilgås via en trappe.

Man kan tilføje — eller fjerne — stablede baner alt efter, hvor mange idrætsgrene, man ønsker, at tårnet skal indeholde. På toppen kan der laves tagterrasse og i stuen en café og omklædningsrum.

Mulighederne for at skabe plads til kulturelle, multifunktionelle og overlappende idrætsfunktioner, der støtter op om såvel organiseret og uorganiseret idræt er mange, ifølge Werk.

Første sportstårn i Jernbanebyen?

Spørger man politikerne, ser de et potentiale i Werks visioner om at skabe sportstårne i København. Til branchemediet Byrummonitor oplyser Jonas Bjørn Jensen (S), at København Kommune er gået i gang med en screening af projektet. Man vil gerne se, om det kan lade sig gøre at realisere visionen om et sportstårn og dernæst finde ud af, hvor man i givet fald skal placere det.

»Lige nu kigger vi på muligheden for at placere et sportstårn i Jernbanebyen, der står over for at skulle byudvikles,« siger Jonas Bjørn Jensen.

Dermed kan Københavns første sportstårn måske komme til at skyde op på DSBs gamle baneområde, der lige nu udvikles til en helt ny bydel af blandt andre DSB Ejendomme, Nrep og Cobe.

Werk mangler dog en bygherre i ryggen, før opførelsen af byens første sportstårn kan sparkes i gang. Alligevel er Thomas Kock og resten af Werk »meget glade og stolte over, at kommunen har allokeret midler til en screening på deres budgetforhandling. Det ser vi som et vigtigt skridt i processen mod noget, som kan blive meget mere håndfast,« siger Werk-direktøren.

Om et eventuelt tårn ender med fodboldbaner i sig, er dog også et åbent spørgsmål.

»Det er for mig at se en rigtig arkitektidé; det virker som en oplagt idé, men når den møder virkeligheden, er det svært rigtig at se, at det er det, der løser
vores kapacitetsproblemer på idrætsområdet,« siger Jonas Bjørn Jensen med henvisning til netop fodbold.

Forbold i højden kan blive påvirket af vinden, og skal et tårn indeholde en 11-mands bane i FIFA-størrelse skal det være meget stort. Derfor er konceptet måske mere oplagt til småbaner til "hyggefodbold", mener Bjørn Jensen.

Ny idé, men ikke helt

Werks idé om et åbent, "lagkage-bygget" sportstårn, hvor alle etager er helliget idræt, har redaktionen bekendt ikke fortilfælde nogen steder på planeten.

Men grundidéen om faciliteter i flere lag er ikke helt ny.

I Brasilien — nærmere bestemt i millionbyen São Paolo — ønskede man f.eks. at styrke breddeidrætten og besluttede at nedrive São Luís-centeret og bygge et nyt med moderne faciliteter. På grund af den centrale placering — hvor der ikke var en kvadratmeter ekstra at brede sig på til siderne — valgte man at stable idrætsfaciliteterne oven på hinanden, men dog ikke i samme højde, som Werk lægger op til. I São Paolo har man kun bygget i to lag.

I Leutchenbach i Schweiz (billede herover) har en 'lagkagestruktur' skole nederst, og idræt øverst — og i Sydhavn i København har den nye Sluseholmens Skole idrætshal på øverste etage.

Om København en dag får seks lags sport i Jernbanebyen, som nogle af Werks visualiseringer illustrerer, ved vi formentlig mere om i løbet af et par år.