I er vilde med SEB!
Brugerne af nærværende københavner-site er helt tossede med SEBs nye hovedsæde på Kalvebod Brygge.
I har i hvert fald stemt de kurvede kontortårne med tilhørende byhave ind som den bedste nye bid af København i 2010, i vores webafstemning om selvsamme emne.
SEB-domicilet hev 26% af stemmerne, et mulehår på 3% foran 8tallet i Ørestaden.
Svanemøllestranden (17%) og Carlsbergs nye pladser (15%) rundede førerfeltet af, mens vælgerkorpset tilsyneladende ikke rigtig har taget Vestamager, BaNanna Park og Nordvestparken til sig endnu.
En ny afstemning er naturligvis sat i værk. København har de seneste år markeret sig med blandt andet internationale events, førende gastronomi og et succesrigt foldboldhold i verdens største klubturnering. Hvad tror du har størst betydning for, om en vilkårlig udlænding kender byens navn?
Lad din stemme gælde på forsiden (i boksen der ude til højre)