Kun 43% oplever København som en 'grøn by'

I en kampagne i Storbritannien i efteråret stillede VisitCopenhagen f.eks. spørgsmålet: "Have you been to the world's greenest city?" — over et billede af træerne ved Kastellet.

Ofte er det dog ikke det samme indtryk københavnerne har. Eller statistikerne for den sags skyld

I 2021 svarede blot 43 procent af københavnerne, at de oplevede København som en grøn by — forstået som en by med "let adgang til grønne områder, gader og pladser der er attraktive at bruge".

Sammenlignet med 2015 er der tale om et fald på hele 21 procentpoint — og vi er et godt stykke fra de 75 procent, som ellers er byens erklærede mål for 2025.

Kommunen mangler opfølgning

Det hele fremgår af et notat fra Teknik- og Miljøforvaltningen til Marcus Vesterager (S), der sidder i det politiske Teknik- og Miljøudvalg.

Baggrunden er, at Vesterager har spurgt forvaltningen om status på implementeringen af "Bynatur i København, Strategi 2015-2025", som kommunen udarbejdede for nu otte år siden — mens Morten Kabell (Ø) var Teknik- og Miljøborgmester.

Det er ikke første gang, at Vestager spørger forvaltningen ind til et overblik over den grønne situation i byen, men havde han denne gang forventet en meget fyldestgørende redegørelse, er han måske blevet skuffet.

I hvert fald svarer forvaltningen, at kommunen ikke har fulgt direkte op på implementeringen af bynatur i København, fordi der ikke er afsat midler til det.

I stedet henviser de til 'Bylivsregnskabet 2021', der indeholder data om livet i byen baseret på spørgeskemaundersøgelser — og som giver et fingerpeg om hvor langt man er med de grønne mål, uden at svarene én til én kan sammenlignes med målene i den grønne strategi for 2025.

Der kommer flere træer — eller gør der?

Men én ting er københavnernes opfattelse af tingene — noget andet er tingenes reelle tilstand. Og her er det ikke mindst interessant, at se på det såkaldte trækronedække.

Godt hvert tredje år gennemfører Teknik- og Miljøforvaltningen nemlig en sådan trækronedække-analyse, der viser, hvor stor en andel af byen, der er dækket af trækroner.

Her viser den seneste opgørelse fra 2019, at der på fire år er sket en stigning i trækronedækket fra ca. 15,6 til ca. 17,5 procent med et planlagt mål om at nå 20 procent i 2025.

Som vi før har beskrevet, er et par detaljer dog skjult i de tal.

For ser man udelukkende på byens offentlige arealer — og fraregner alle de private haver — var trækronedækket i 2019 nede på blot 7,4 procent, hvilket faktisk er en nedgang fra 2014, hvor samme tal lå på 8,4 procent.

Og selv når man medregner de private områder, er der fortsat tale om et fald i de centrale dele af byen. Byens indre bliver altså mindre grønt.

Ifølge EU's opgørelse over trækronedækket lå gennemsnittet for europæiske byer i 2018 på hele 30,2 procent — altså et godt stykke over Københavns mål på 20 procent i 2025.

Tilbage i 2015 besluttede Københavns Kommune, at man som del af strategien om et grønnere København i 2025 ville plante 100.000 nye træer frem til 2025.

Dén målsætning er dog skredet mere end en anelse. De fleste af de træer, der siden er blevet plantet, endte i den såkaldte "Byskoven" ved Selinevej i Amager Fælles østlige kant, hvor meget få københavnere dagligt kommer forbi.

Det afholdt dog ikke Borgerrepræsentationen fra i 2020 at vedtage, at alle de meget små træer — også den store procentdel, der forventes at dø inden 2025 — skal tælle med i det regnskab, der gerne skal slutte med en bundlinje på 100.000 nye træer i 2025.

Medregning af træer, der ikke eksisterer længere, var ellers oprindeligt ikke en del af opgørelsesmetoden.

Sidst Vesterager havde fat i forvaltningen vedrørende målet om de 100.000 træer, lød svaret at 61.608 af de 100.000 træer var plantet i begyndelsen af 2022.

Talte man dog kun de træer med, der reelt var i live og kunne forventes at overleve, lød tallet lige pludselig på blot 38.000 træer — hvoraf halvdelen var de helt små "byskovtræer", der ofte kun var 10-20 cm høje.

Mindre nærhed til grønt

Med hensyn til byens tilgængelighed til grønne områder, lyder et konkret mål i 2025-planen, at 90% af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter.

Ser man på bylivsregnskabet for 2021 er der dog også et stykke vej til dét mål.

Her svarede 72 procent af de adspurgte københavnere, at de har let adgang til de grønne områder i deres bydel. Og selvom 72 procent kan lyde som en del, er der faktisk tale om et fald, for i 2015 lå samme vurdering på 81%. Så også denne udvikling går altså i den gale retning.

Især beboere på Østerbro og Brønshøj-Husum var tilfredse, mens beboere på Østamager og Vesterbro i mindre grad følte sig tæt på bynaturen.